Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2276973_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsudvalget har ved brev af 9. oktober 2020 (UUI alm.
del
–
spørgsmål 36) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Det fremgår af bemærkningerne til ”Lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
ning”, at »Som eksempler, hvor der vil kunne rejses decorumsag, kan dog næv-
nes den situation, hvor den religiøse forkynder med vielsesbemyndigelse fore-
tager vielse af en mindreårig uden prøvelsesmyndighedens tilladelse eller fore-
tager en vielse uden begge parters samtykke.« Er ministeren enig i, at en vielse
uden samtykke kan sidestilles med det at nægte skilsmisse?”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Akt nr.: 128065
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 23. oktober 2020
Svar:
De nævnte eksempler med vielse af mindreårige eller vielse uden samtykke er
eksempler på situationer, hvor vielsesforretteren med vielsesbemyndigelse
overtræder lovgivningen om vielser.
Hverken religiøse forkyndere med vielsesbemyndigelse
–
eller religiøse forkyn-
dere uden vielsesbemyndigelse
–
har efter dansk ret kompetence i forhold til
skilsmisser og kan derfor ikke nægte et par at blive skilt. Skilsmisser behandles
efter dansk ret af Familieretshuset eller ved domstolene.
Som nævnt i min besvarelse af 22. oktober 2020 på UUI alm. del
–
spm. 35
fremgår dekorumkravet til religiøse forkyndere med vielsesbemyndigelse i et
anerkendt trossamfund nu af § 16, stk. 1, nr. 3, i lov om trossamfund uden for
folkekirken.
Med hensyn til dekorum i øvrigt kan jeg oplyse følgende:
Begrebet ’dekorum’ betegner et
adfærdskodeks,
nemlig det med en offentlig
stilling forbundne krav om en vis til stillingen svarende vandel. En dekorumsag
handler således om, hvorvidt den pågældende har udvist en adfærd der gør den
pågældende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndighed.
En vielsesbemyndigelse kan tilbagekaldes, hvis den bemyndigede ikke længere
opfylder de betingelser, der er anført i trossamfundslovens § 16, stk. 1, nr. 2 og
3, eller kravet i § 17 om gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed og
folkestyre.
Vielsesbemyndigelsen kan således fx tilbagekaldes, hvis den bemyndigede ikke
længere opfylder dekorumkravet.
Det er således en betingelse for at få vielsesbemyndigelse, at vielsesforretteren
udviser en adfærd, der ikke gør den pågældende uegnet eller uværdig til at ud-
øve offentlig myndighed (dekorumkrav).
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om ministeren er enig i, at en vielse uden samtykke kan sidestilles med det at nægte skilsmisse, til kirkeministeren
2276973_0002.png
Ved tilbagekaldelse forstås det forhold, at den udstedende forvaltningsmyndig-
hed (det ansvarlige ressortministerium) af egen drift ændrer sin egen, gyldige
afgørelse.
En afgørelse om tilbagekaldelse af en vielsesbemyndigelse vil ofte indeholde et
forvaltningsmæssigt skøn, og afgørelsen skal opfylde de almindelige forvalt-
ningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring samt rets-
grundsætningerne om saglighed og proportionalitet.
Tildeling af vielsesbemyndigelse er en begunstigende forvaltningsakt, hvor til-
bagekaldelse kan ske dels som følge af, at forudsætningerne for den oprindelige
afgørelse viser sig ikke at have været opfyldt, dels i tilfælde af, at forudsætnin-
gerne for afgørelsen efterfølgende tilsidesættes.
Spørgsmålet om, hvorvidt dekorumkravet i givet fald er overtrådt, beror på en
konkret vurdering. Det bemærkes herved, at en overtrædelse af dekorumkra-
vet foreligger, hvis den religiøse forkynder har udført handlinger eller udvist
en adfærd, der er ’egnet’ til at fratage vedkommende den agtelse og tillid, som
stillingen kræver, f.eks. grovere straffelovsovertrædelser o.l. Det kræves ikke,
at der konkret kan påvises et tab af agtelse og tillid i særlige kredse eller hos
bestemte personer.
En vielsesbemyndigelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt den bemyndi-
gede ikke i udøvelsen af sin funktion overholder dansk lovgivning, herunder de
regler, der gælder for vielser med borgerlig gyldighed, jf. trossamfundslovens §
19, stk. 3.
Tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelsen på den baggrund forudsætter, som det
fremgår af bestemmelsens ordlyd, at det er i udøvelsen af sin funktion som viel-
sesforretter, at vedkommende ikke overholder dansk lovgivning, herunder de
regler, der gælder for vielser med borgerlig gyldighed. Som eksempel herpå
kan nævnes den situation, hvor vielsesforretteren som led i sit arbejde i tros-
samfundet foretager vielse af en mindreårig eller foretager en vielse uden
begge parters samtykke.
Såfremt vielsesforretteren som privatperson begår (grovere) lovovertrædelser,
der ikke har forbindelse med udøvelsen af funktionen som vielsesforretter, skal
det i givet fald bedømmes efter reglerne om dekorum.
Spørgsmålet om der skal rejses en sag mod en vielsesforretter efter trossam-
fundslovens § 19, stk. 2 eller 3, beror på en konkret vurdering.
Akt nr.:
Side 2
Joy Mogensen
/ Anna Sofie Casse