UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange afviste asylansøgere, kriminelle udlændinge og personer på tålt ophold, der er i udsendelsesposition? Vil ministeren samtidig oplyse hvilke lande Danmark har udsendelsesproblemer med og omfanget af dansk bistand/støtte til de pågældende lande samt begrundelse for, at regeringen fortsat yder støtte til lande, der nægter at samarbejde om modtagelsen af egne borgere, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20

UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 452

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. september 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 452 (alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 452:

Vil ministeren, eventuelt med bidrag fra ministeren for udviklingssamarbejde,

redegøre for, hvor mange afviste asylansøgere, kriminelle udlændinge og perso-

ner på tålt ophold, der er i udsendelsesposition, samt oplyse hvilke lande Dan-

mark har udsendelsesproblemer med og omfanget af dansk bistand/støtte til de

pågældende lande?

Svar:

Jeg vil først og fremmest gerne understrege, at det er en central prioritet for

regeringen, at flere udlændinge uden lovligt ophold i Danmark rejser hjem. Rege-

ringen har derfor også fremlagt en række nye tiltag på hjemrejseområdet, herun-

der etableringen af Hjemrejsestyrelsen og præsentationen af Danmarks første

hjemrejselov, der skal bidrage til, at Danmark får en sammenhængende hjemrej-

sepolitik.

For så vidt angår antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition fremgår

det af den seneste opgørelse fra politiet primo august 2020, at der var ca. 1.100

afviste asylansøgere i udsendelsesposition på opgørelsestidspunktet, jf. status på

udsendelse af udlændinge fra Danmark af 4. august 2020, der er offentliggjort på

politiets hjemmeside, politi.dk.

Det fremgår af den seneste halvårlige redegørelse vedrørende personer på tålt

ophold og kriminelle udviste udlændinge med meldepligt, at der pr. 30. juni 2020

var 104 personer på tålt ophold, og at der pr. 6. juli 2020 var 333 personer, der var

udvist ved dom og pålagt meldepligt. Det bemærkes, at der kan være personer,

som indgår i opgørelsen af personer på tålt ophold og kriminelle udviste udlæn-

dinge med meldepligt, som også indgår i opgørelsen af det samlede antal afviste

asylansøgere.

20. oktober 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 17395

1399844

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange afviste asylansøgere, kriminelle udlændinge og personer på tålt ophold, der er i udsendelsesposition? Vil ministeren samtidig oplyse hvilke lande Danmark har udsendelsesproblemer med og omfanget af dansk bistand/støtte til de pågældende lande samt begrundelse for, at regeringen fortsat yder støtte til lande, der nægter at samarbejde om modtagelsen af egne borgere, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved besvarelsen af spørgsmålet om,

hvilke lande Danmark har udsendelsesproblemer med og udviklingsbistanden til

disse, taget udgangspunkt i de 10 lande, hvortil Danmark i henhold til opgørelsen

af 4. august 2020 har flest afviste asylansøgere i udsendelsesposition. Da tre lande

på opgørelsestidspunktet havde 18 udlændinge i udsendelsesposition, indgår føl-

gende 11 lande i top 10: Iran, Irak, Afghanistan, Rusland (Føderationen), Georgien,

Kuwait, Marokko, Myanmar, Albanien, Armenien og Israel.

Af de 11 lande er der aktuelt svære praktiske udfordringer eller ingen vilje til at

tilbagetage egne borgere med ulovligt ophold i Danmark til Iran og Kuwait.

Tvangsmæssige udsendelser til Iran er som udgangspunkt mulige, hvis der allere-

de foreligger et gyldigt iransk pas i sagen. Det er ikke herudover muligt at udsende

med tvang, idet de iranske myndigheder ikke udsteder rejsedokumenter til brug

for tvangsmæssige udsendelser.

Tilbagetagelse af kuwaitiske statsborgere og af registrerede statsløse borgere

foregår uden væsentlige problemer med de kuwaitiske myndigheder. Der er dog

svære praktiske udfordringer i forhold til de kuwaitiske myndigheders identifice-

ring af uregistrerede statsløse borgere, som de danske myndigheder vurderer, har

haft ophold i Kuwait.

Af de 11 nævnte lande er der endvidere på visse områder fortsat svære udfor-

dringer i samarbejdet med Irak.

Samarbejdet med de irakiske myndigheder for

så vidt angår frivillige hjemrejser anses for at være godt. Der arbejdes løbende på

at fremme samarbejdet med de irakiske myndigheder om udsendelse, hvilket

foregår i forlængelse af EU-Iraq Partnership and Cooperation Agreement (PCA),

som blev underskrevet i august 2018. For så vidt angår samarbejdet med Irak er

ikke muligt at besvare fyldestgørende uden at videregive oplysninger, som det

efter en konkret vurdering af hensyn til Danmarks udenrigspolitiske interesser,

herunder forholdet til andre lande, efter lovgivningen er nødvendigt at holde for-

trolige. Spørgsmålet om udsendelsessamarbejdet med Irak besvares således ud-

dybende ved en skriftlig, fortrolig notits til Det Udenrigspolitiske Nævn.

Der er ikke væsentlige udfordringer i samarbejdet om tilbagetagelse af landenes

egne borgere med de restende af de 11 lande, hvortil Danmark har flest i udlæn-

dinge i udsendelsesposition.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-

målet om omfanget af dansk bistand til Iran, Irak og Kuwait indhentet et bidrag fra

Udenrigsministeriet, som har oplyst, at omfanget af dansk udviklings- og humani-

tær bistand til de pågældende lande samlet set ventes at være ca. 111 mio. kr.,

jf.

nedenstående tabel 1.

Det skal be ærkes, at Ku ait ifølge OECD DAC’s regler for

udviklingsbistand er for rigt til, at evt. økonomisk støtte kan medregnes som ud-

viklingsbistand, og derfor ikke fremgår af tabellen.

Side

2/4

Tabel 1. Dansk udviklings- og humanitær bistand til Iran og Irak

Mio. kr.

Landefordelt langsigtet udviklingsbistand

Landefordelt

humanitær

bistand

D.**

Bidrag

til

humanitære

partneres

aktiviteter

13,8

21,6

35,4

Udviklings-

bistand i alt

(C+D)

Antal afviste

asylansøgere i

udsendelses-

position pr. 4.

august 2020

Lande

A.*

Tilsagn

indgået

pr.

oktober

2020

0,2

40,9

41,0

B.*

Yderligere

forventede

tilsagn i 2020

C.*

(A+B)

Samlede

forventede

tilsagn i 2020

0,2

75,4

75,6

Iran

Irak

Total

34,5

14,0

111

372

104

501

* Inkluderer tematisk og regionalt øremærkede bidrag igennem multilaterale kanaler, privatsektororganisationer

og offentlige partnere, der er landefordelte i Udenrigsministeriets opgørelser. Multilaterale kernebidrag er i

udgangspunktet ikke landefordelte og indgår derfor ikke. For landebidrag via strategiske partnerskabsaftaler med

civilsamfundsorganisationer indgår bidragene per 6. oktober 2020.

** Udgøres af de landefordelte tilsagn pr. 6. oktober 2020 under § 06.39.03 Humanitære bidrag til partnere i

akutte og langvarige kriser. Midlerne udmøntes løbende på baggrund af udviklingen i de humanitære kriser og er

således ikke landefordelt for resten af 2020.

Der er i ovenstående opgørelse en vigtig skelnen mellem langsigtet udviklingsbi-

stand (kolonne C) og humanitær bistand (kolonne D). Formålet med humanitær

bistand er at nå mennesker i øjeblikkelig nød og konflikt, hvorimod vi med langsig-

tet udviklingsbistand stiller klare krav om samarbejde om tilbagetagelse af egne

tvangsudsendte statsborgere.

Den humanitære bistand har alene fokus på mennesker i nød. Altså mennesker,

som ikke har ansvar for deres regerings politik. Den langsigtede udviklingsbistand

går i tilfældet af Irak til regionale freds- og stabiliseringsindsatser. Den langsigtede

udviklingsbistand til Iran, der ophørte den 1. marts 2020, gik til myndighedssam-

arbejde om patentrettigheder. Gennem myndighedssamarbejdet bistår Danmark

ed ud ikli g af sektorpolitikker ed he blik på opfyldelse af FN’s erde s ål. Et

arbejde der pågår i tæt samarbejde med dansk erhvervsliv.

I forhold til opgørelsen bemærker Udenrigsministeriet endeligt, at den faktiske

samlede landefordelte udviklingsbistand for 2020 til landene først kan opgøres

efter årets afslutning. Der tages generelt forbehold for parlamentarisk godkendel-

se af de planlagte udmøntninger.

Danmark har et godt og veletableret udsendelsessamarbejde med langt de

fleste tredjelande. Der er med henblik på fortsat at fremme udsendelsesarbejdet

tre regionale udlændingeattachéstillinger i Udlændinge- og Integrationsministeri-

et med henblik på udstationering på danske repræsentationer samt en udsendel-

sesambassadør ansat i Udenrigsministeriet. Samarbejdet med tredjelande er for

så vidt angår anvendelsen af udviklingsbistand (udsendelsesmidler) underlagt en

Side

3/4

noget-for-noget-tilgang, hvormed der stilles tydelige forventninger og krav til

modtagerlandenes samarbejde ved at belønne de lande, der efterlever forpligtel-

sen til at tage imod egne borgere, og øge presset på de lande, der ikke gør.

Tilgangen til samarbejdet følger regeringens politik om, at Danmark i udgangs-

punktet ikke skal give udviklingsbistand til lande, der nægter at tage imod deres

egne borgere. Der bliver ført en løbende dialog om udsendelse med relevante

lande, hvor det forklares i utvetydige vendinger, at manglende samarbejde om

tvangsudsendelse kan få konsekvenser for udviklingsbistanden fra Danmark. Vi

har over de seneste år oplevet en positiv bevægelse i samarbejdet med bl.a. Su-

dan, Indien og Myanmar, således at det enten allerede er bekræftet i praksis, eller

der er opnået forsikringer om, at der fremadrettet kan gennemføres både frivillige

og tvangsmæssige hjemsendelser.

Samtidig med den diplomatiske dialog med de modtagende lande om tilbageta-

gelse af egne borgere, arbejdes der løbende på at motivere udlændinge uden

lovligt ophold til at rejse frivilligt hjem. Der er således etableret tilbud om reinte-

grationsstøtte i en lang række lande, hvormed udlændinge kan få in kind reinte-

grationsstøtte på op til 20.000 kr. til frivillig hjemrejse. In kind reintegrationsstøtte

er konkret støtte til den enkelte udlænding, der tildeles i hjemlandet, og kan f.eks.

omfatte midlertidig indkvartering, hjælp til at komme i beskæftigelse og medicin

mv.

Mattias Tesfaye

Louise Ersbøll Leimand

Side

4/4