Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2369933_0001.png
Ministeren
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 12. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke videregående uddannelser flygtninge med op-
holdstilladelse på baggrund af midlertidig beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 3, har adgang til gratis, med delvis betaling eller med fuld betaling? Vil
ministeren endvidere oplyse baggrunden for, at den nævnte persongruppe fra og
med studieåret 2020-2021 har haft adgang til gratis heltidsuddannelse på instituti-
oner henhørende under Uddannelses- og Forskningsministeriets område og oply-
se, hvem der har truffet beslutning herom?
Svar
I 2020 gennemførte Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ændringer i en række
bekendtgørelser, som betød, at flygtninge med ophold efter udlændingelovens §
7, stk. 3 fra 1. juli 2020 fik adgang til alle ordinære heltidsuddannelser inden for
Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort uden brugerbetaling samt til del-
tidsuddannelse og åben uddannelse med delvis brugerbetaling. De blev hermed
sidestillet med flygtninge med ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, ift.
adgang til videregående uddannelser inden for Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets ressort.
Regeringen traf denne beslutning bl.a. for at rette op på en ligestillingsudfordring,
idet flygtninge omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3 hovedsageligt er kvinder,
mens flygtninge med ophold efter § 7, stk. 1 og 2, oftest er mænd.
Beslutningen er endvidere i overensstemmelse med
Retfærdig retning for Dan-
mark
af 25. juni 2019, hvoraf det fremgik, at regeringen ville sikre adgang til vide-
regående uddannelse for flygtninge med ophold efter § 7, stk. 3.
9. april 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
215237
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1