Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2362225_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. marts 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 345 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 345:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan lade sig gøre, at en voldsdømt udvist
asylansøger kan begå overgreb imod en pige i en bus? Vil ministeren garantere for,
at den domfældte udviste asylansøger nu er frihedsberøvet og forbliver dette, indtil
udvis i ge fi der sted? Der he vises til artikle ”Dø t: Sjæls ark-beboer
kræn-
kede pige i bus” på s .dk de . arts
.
Svar:
Det er min klare holdning, at udviste kriminelle udlændinge skal udrejse af Danmark
så hurtigt som muligt.
For så vidt angår muligheden for at frihedsberøve udviste kriminelle udlændinge
følger det af udlændingelovens § 35, stk. 1, at det under visse omstændigheder er
muligt at varetægtsfængsle udlændinge. Det gør sig gældende, når der er bestemte
grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens til-
stedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil en eventuel bestem-
melse om udvisning kan fuldbyrdes, og når udlændingen ikke har fast bopæl her i
landet, og der er begrundet mistanke om, at udlændingen har begået en lovover-
trædelse, der kan medføre domstolsudvisning.
Efter udlændingelovens § 35, stk. 2, er der mulighed for at varetægtsfængsle en
udlænding, der har indgivet en ansøgning om asyl, og som er udvist ved endelig
dom med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvis-
ning.
Retten fastsætter en frist for varetægtsfængslingens længde, når formålet med va-
retægtsfængslingen er at fuldbyrde en udvisning som følge af kriminalitet, jf. ud-
lændingelovens § 35, stk. 3, 2. pkt. Der er ikke i udlændingeloven fastsat en øvre
grænse for varigheden af varetægtsfængslingen, og varigheden afhænger derfor af
de konkrete omstændigheder.
Side
1/2
25. marts 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 4981
1558248
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan det kan lade sig gøre, at en voldsdømt udvist asylansøger kan begå overgreb imod en pige i en bus? Vil ministeren garantere for, at den domfældte udviste asylansøger nu er frihedsberøvet og forbliver dette, indtil udvisningen finder sted? Der henvises til artiklen Dømt: Sjælsmark-beboer krænkede pige i bus på sn.dk den 3. marts 2021, til udlændinge- og integrationsministeren
Det vil således i sidste ende være op til domstolene, om der skal ske frihedsberø-
velse i en konkret sag. Jeg kan derfor ikke garantere, at pågældende varetægts-
fængsles.
Mattias Tesfaye
/
Christine Vestgaard Johansen
Side
2/2