Udlændinge- og Integrationsudvalget, Indfødsretsudvalget 2020-21
Offentligt
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF) har den 2. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1023 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål S 1023:
Hvad mener ministeren om, at Storbritannien, der ligesom Danmark har ratificeret
statsløsekonventionen, alligevel har gjort den IS-kriger, som omtales i artiklen
"Runaway schoolgirl who joined IS cannot return to Britain, top court says", statsløs
i Syrien og forbudt vedkommende indrejse i Storbritannien, hvilket Storbritanniens
Højesteret senest har blåstemplet?
Svar:
Storbritannien har i forbindelse med ratifikationen af statsløsekonventionen udnyt-
tet en erklæringsadgang i konventionen, der vedrører muligheden for fratagelse af
statsborgerskab. Med erklæringen har Storbritannien forbeholdt sig retten til efter
britisk lovgivning at fratage en naturaliseret person statsborgerskabet blandt andet
i tilfælde, hvor en person har handlet i strid med sin loyalitetspligt.
Danmark har ikke afgivet en tilsvarende erklæring i forbindelse med Danmarks ra-
tifikation af statsløsekonventionen i 1977, og Danmark har
–
i modsætning til Stor-
britannien
–
tillige tiltrådt Europarådets Statsborgerretskonvention, hvorefter en
kontraherende stat alene kan fratage statsborgerskab i tilfælde, hvor personen der-
ved bliver statsløs, hvis erhvervelsen er sket som følge af svig.
Det vil derfor ikke være muligt at fratage dansk statsborgerskab under de omstæn-
digheder, der er beskrevet i artiklen.
5. marts 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 4295
1546484
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
1/1