UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til Sveriges massive tildeling af statsborgerskaber, herunder om det er ministerens holdning at Sveriges indfødsretspolitik udgør en trussel imod Danmark og om Sveriges indfødsretspolitik på sigt kan skade Den Nordiske Pasunion, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. februar 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 292 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 292:

Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning det kan få for Danmark, at over

80.000 personer modtog svensk statsborgerskab sidste år alene, og at over 40.000

af dem kom fra fem lande (eller var statsløse), nemlig Syrien, Afghanistan, Irak,

statsløse og Somalia, heraf alene 25.649 fra Syrien, herunder om de pågældende

efter få års ophold vil kunne opnå dansk statsborgerskab?

Svar:

Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige har mulighed for at erhverve

dansk statsborgerskab på en mere lempelig måde end andre udlændinge.

Baggrunden for, at vi i Danmark har lempeligere krav for erhvervelse af statsbor-

gerskab for statsborgere fra andre nordiske lande, er bl.a. en fællesnordisk aftale

om statsborgerskab og en antagelse om, at nordiske statsborgere vil have forholds-

vis let ved at tilegne sig danske værdier og dermed deltage i det danske demokrati.

Nordiske statsborgere har mulighed for at erhverve dansk statsborgerskab enten

ved naturalisation eller ved erklæring. Jeg vil nedenfor redegøre for de forskellige

muligheder for erhvervelse af dansk statsborgerskab for nordiske statsborgere og

de betingelser og begrænsninger, der følger med.

Jeg vil gerne bemærke, at der ikke er tale om, at nordiske statsborgere uden videre

kan opnå dansk statsborgerskab. Der stilles en række betingelser for at opnå dansk

statsborgerskab

–

også for denne persongruppe. Bl.a. stilles der også til nordiske

statsborgere et bopælskrav og et vandelskrav.

Nordiske statsborgere kan erhverve dansk statsborgerskab ved naturalisation

–

dvs. ved ansøgning

–

hvis de opfylder de betingelser, der blev fastlagt ved indføds-

retsaftalen i 2018, og som fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september

25. februar 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 2364

1522467

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til Sveriges massive tildeling af statsborgerskaber, herunder om det er ministerens holdning at Sveriges indfødsretspolitik udgør en trussel imod Danmark og om Sveriges indfødsretspolitik på sigt kan skade Den Nordiske Pasunion, til udlændinge- og integrationsministeren

2018 om naturalisation. Der stilles i medfør heraf betingelser om bopæl her i lan-

det, ophold i riget af en vis varighed, alder, vandel, ingen forfalden gæld til det of-

fentlige, selvforsørgelse, danskkundskaber og kendskab til danske samfundsfor-

hold, dansk kultur og historie, dokumentation for at have bestået Indfødsretsprø-

ven af 2015 samt deltagelse i en ceremoni.

Nordiske statsborgere skal dog blot have haft bopæl i Danmark i 2 år. Derudover

skal svensk- og norsktalende ansøgere ikke opfylde kravene til danskkundskaber,

og de skal ikke have bestået Indfødsretsprøven af 2015, hvis de kan dokumentere,

at de har bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole.

Lempelserne vedrørende sprogkravene og Indfødsretsprøven af 2015 gælder selv-

sagt ikke, hvis ansøgeren ikke har bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsk-

sproget grundskole. I så fald skal ansøgeren opfylde de samme sprog- og indføds-

retsprøvebetingelser som enhver anden udlænding, der ansøger om dansk stats-

borgerskab.

Nordiske statsborgere har desuden en lempeligere adgang til at erhverve dansk

statsborgerskab ved erklæring om erhvervelse af dansk statsborgerskab.

Der er to måder, hvorpå en nordisk statsborger kan erhverve dansk statsborgerskab

ved erklæring. Der er i begge tilfælde et alderskrav, et bopælskrav og et vandels-

krav. Hvis en nordisk statsborger har børn, kan barnet blive dansk sammen med

den erklærende, hvis barnet bor i Danmark og desuden opfylder det samme van-

delskrav som den erklærende, på samme nåde som barnet kan blive dansk sammen

med forælderen ved naturalisation.

Med den ene erklæringsadgang kan en nordisk statsborger mellem 18 og 23 år,

herunder en person der har opnået nordisk statsborgerskab ved naturalisation,

blive dansk statsborger ved at afgive en erklæring, hvis den pågældende har bopæl

i riget på erklæringstidspunktet, har haft bopæl i riget i sammenlagt mindst 10 år,

hvoraf mindst 5 år er sammenhængende og har fundet sted inden for de seneste 6

år, ligesom der også stilles krav om, at den pågældende er ustraffet og ikke er sigtet

for en lovovertrædelse.

For en god ordens skyld skal det bemærkes, at bopælskravet

–

for denne person-

gruppe

–

for 5 ud af de 10 år kan opfyldes ved bopæl i et andet nordisk land, i det

omfang at bopælstiden i det andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæ-

ringens afgivelse og før den pågældendes fyldte 16. år.

Denne erklæringsadgang indebærer dermed bl.a., at den nordiske statsborger skal

have haft bopæl i Danmark i hvert fald i 5 år inden for de sidste 6 år eller helt op til

10 år, hvis den pågældende ikke har haft bopæl i et andet nordisk land.

I 2020 erhvervede 8 personer dansk statsborgerskab efter denne erklæringsad-

gang, herunder blot én svensk statsborger. Det er således ganske få personer, der

gør brug af denne ordning.

Side

2/3

Med den anden erklæringsadgang kan en person, der har erhvervet nordisk stats-

borgerskab på anden måde end ved naturalisation, blive dansk statsborger ved at

afgive en erklæring, hvis den pågældende er fyldt 18 år, har haft bopæl i riget i de

sidste 7 år og ikke i løbet af den tid er idømt en frihedsstraf eller foranstaltning, der

kan ligestilles med frihedsstraf.

Dette indebærer bl.a., at en nordisk statsborger ikke kan anvende denne erklæ-

ringsadgang, hvis den pågældende har erhvervet det nordiske statsborgerskab ved

naturalisation, dvs. ved en ansøgning. Det er derfor alene de nordiske statsborgere,

der har erhvervet statsborgerskabet på en anden vis end ved naturalisation, f.eks.

ved fødslen, der kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter denne lempeli-

gere adgang.

I 2020 erhvervede 239 personer dansk statsborgerskab efter denne erklæringsad-

gang. Det er vigtigt at holde sig for øje, at denne persongruppe ikke omfatter per-

soner, der har erhvervet svensk statsborgerskab ved naturalisation.

Det, at man som nordisk statsborger har en lempeligere adgang til at blive dansk,

synes jeg nu engang, er meget fornuftigt, og det vil jeg gerne holde fast i. De be-

skrevne muligheder indebærer en balance, hvor der stilles nogle store krav til de

nordiske statsborgere, der ønsker at erhverve dansk statsborgerskab.

Jeg ser derfor umiddelbart ikke nogen grund til at foretage en justering af de gæl-

dende betingelser for nordiske statsborgeres opnåelse af dansk statsborgerskab.

Jeg vil fortsat have fokus på, at reglerne er indrettet på en måde, hvor et andet

nordisk statsborgerskab ikke bliver til en smutvej til at få dansk statsborgerskab. Jeg

mener dog, at bl.a. kravene til erklæring om dansk statsborgerskab, herunder bo-

pælskravene samt kravet i forhold til den mest lempelige erklæringsadgang om, at

det nordiske statsborgerskab ikke må være erhvervet ved naturalisation, sikrer, at

man ikke bare kan ansøge om svensk statsborgerskab for så efterfølgende at er-

klære sig dansk.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

3/3