UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om ministeren vil redegøre for følgende i forlængelse af svar på UUI Alm. del - spørgsmål 263: - Hvor mange af de ophævede udvisningsdomme var oprindeligt gældende for bestandigt? - Hvad var begrundelsen for udvisningen og for den efterfølgende ophævelse i de enkelte 47 sager? - Hvis udvisningen var tidsbestemt, hvor lang tid inden udvisningens udløb blev udvisningen ophævet af domstolene og myndighederne? - Vil ministeren sikre at ophævelser af udvisninger hos domstole og myndigheder fremover bliver registreret ordentligt, så der ikke i fremtiden er usikkerhed om antallet, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. februar 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 314 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 314:

Vil ministeren redegøre for følgende i forlængelse af svar på UUI Alm. del

–

spørgs-

mål 263:

–

Hvor mange af de ophævede udvisningsdomme var oprindeligt gældende for be-

standigt?

–

Hvad var begrundelsen for udvisningen og for den efterfølgende ophævelse i de

enkelte 47 sager?

–

Hvis udvisningen var tidsbestemt, hvor lang tid inden udvisningens udløb blev ud-

visningen ophævet af domstolene og myndighederne?

–

Vil ministeren sikre at ophævelser af udvisninger hos domstole og myndigheder

fremover bliver registreret ordentligt, så der ikke i fremtiden er usikkerhed om an-

tallet?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet.

1. Udlændingestyrelsen har oplyst følgende om udvisningsdomme, der var gæl-

dende for bestandigt:

”Det

bemærkes indledningsvist, at ud af de i alt 47 sager nævnt i bidraget til

UUI 263, vedrørte to sager den samme person, og i én af disse 46 resterende

sager blev udvisningen rettelig ikke efterfølgende ophævet ved dom. Nær-

værende besvarelse går på de øvrige 45 sager.

Ud af de i alt 45 sager var 16 af de ophævede udvisningsdomme oprindeligt

gælde de for besta dig.”

2. Udlændingestyrelsen har oplyst følgende om begrundelse for udvisning og ef-

terfølgende ophævelse:

Side

1/6

16. marts 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Koncernstyring og Tilsyn

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 3499

1560098

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om ministeren vil redegøre for følgende i forlængelse af svar på UUI Alm. del - spørgsmål 263: - Hvor mange af de ophævede udvisningsdomme var oprindeligt gældende for bestandigt? - Hvad var begrundelsen for udvisningen og for den efterfølgende ophævelse i de enkelte 47 sager? - Hvis udvisningen var tidsbestemt, hvor lang tid inden udvisningens udløb blev udvisningen ophævet af domstolene og myndighederne? - Vil ministeren sikre at ophævelser af udvisninger hos domstole og myndigheder fremover bliver registreret ordentligt, så der ikke i fremtiden er usikkerhed om antallet, til udlændinge- og integrationsministeren

”Indledningsvist

skal det oplyses, at det ønskede bidrag med den konkrete

begrundelse for udvisningen og for den efterfølgende ophævelse i de kon-

krete sager, vil forudsætte et omfattende ressourceforbrug i Udlændingesty-

relsen. Det estimeres således at ville kræve et tidsforbrug på minimum 2,5

timer pr. sag, svarende til minimum 112,5 timer i alt, for styrelsen at udar-

bejde et sådant bidrag.

Det skal hertil bemærkes, at flere af de ophævede udvisningsdomme er af

ældre dato og vedrører fysiske sager, der befinder sig på et fjernarkiv, og som

dermed ikke er let tilgængelige for styrelsen at tilgå og gennemgå. Hertil

kommer, at det vil kræve en manuel gennemgang af samtlige sager, samt

udarbejdelse af en individuel beskrivelse af hver enkelt udvisningsdom, her-

under grundlaget for dommen og de konkrete hensyn, der er indgået i vur-

deringen om udvisning af den pågældende udlænding. Herefter skal der fo-

retages en gennemgang af hver enkelt sag om ophævelse, hvor de individu-

elle hensyn og begrundelser for ophævelse skal beskrives. Det vil endvidere

være ressourcekrævende at præsentere alle de konkrete sager i et anonymi-

seret, ensartet og kortfattet format.

Udlændingestyrelsens besvarelse af spørgsmålet vil på baggrund af ovenstå-

ende ressourcemæssige betragtninger således være af generel karakter.

Vedrørende ophævelse af udvisning ved dom:

Udlændingestyrelsen kan oplyse, at det følger af udlændingelovens § 50, at

”er

udvisning efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påbe-

råber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf.

§ 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten

ved a klage y dighede s fora stalt i g. […] Begæri ge ka afvises af ret-

ten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i

udlæ di ge s forhold. […]”

Det følger endvidere af udlændingelove

s § a, stk. , at ”er

udvisning sket

ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 er

dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgø-

relse efter straffelovens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer

udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse

af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler

imod, at udsendelse finder sted.”

Af udlæ di gelove s §

b fre går det, at ”er udvis

ing efter § 49, stk. 1,

af en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller om-

fattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller

en schweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne,

jf. § 2, stk. 2, ikke iværksat 2 år efter afgørelsen, indbringer anklagemyndig-

heden, umiddelbart inden udvisningen kan forventes iværksat, spørgsmålet

om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten. Retten tager i forbin-

delse hermed stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reel trussel for

Side

2/6

den offentlige orden eller sikkerhed, og i bekræftende fald om forholdene

har æ dret sig, side de opri delige afgørelse o udvis i g blev truffet.”

Udlændingestyrelsen kan generelt oplyse, at ophævelse af et indrejseforbud

ved domstolene forud for udsendelse kan ske af ganske særlige grunde,

navnlig af humanitære grunde eller henset til Danmarks internationale for-

pligtelser, f.eks. EMRK art. 8, eller på baggrund af EU-reglerne. Ophævelse af

et indrejseforbud kan således ske i tilfælde, hvor udlændingen selv eller et

familiemedlem til udlændingen er alvorligt syg, eller andre tilfælde hvor Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder hensynet til familiens enhed, til-

siger, at indrejseforbuddet bør ophæves.

Vedrørende ophævelse af indrejseforbud (Udlændingestyrelsen):

Udlændingestyrelsens kompetence til at kunne ophæve et indrejseforbud

fremgår af udlændingelovens § 46, hvoraf det fremgår, at

”Afgørelser

efter

denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af stk. 2-4, og af § 4 d,

stk. 3 og 4, § 9, stk. 26, 27 og 36-38, §§ 46 a

–

49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2.

pkt., § 56 a, stk. 1-5, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt., af Udlændingesty-

relsen.”

Det følger endvidere af udlændingelovens § 32, stk. 7,

at ”et i drejseforbud,

der er meddelt en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, ophæves efter

ansøgning, hvis den pågældendes personlige adfærd ikke længere kan anses

for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel imod den

offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. I vurderingen inddrages enhver

ændring af de forhold, der begrundede udstedelsen af indrejseforbuddet

[…].”

Udlændingestyrelsen kan generelt oplyse, at styrelsen i sager om mulig op-

hævelse af indrejseforbud for en udlænding, der er omfattet af EU-reglerne,

foretager en vurdering af, hvorvidt den pågældendes personlige adfærd på

tidspunktet, hvor styrelsen træffer afgørelse i sagen, fortsat ses at udgøre en

reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæg-

gende samfundsinteresse.

I denne vurdering indgår bl.a. udlændingens personlige forhold og adfærd

efter udsendelsen, herunder om den pågældende har begået ny kriminalitet

i Danmark eller udlandet. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde

en opretholdelse af indrejseforbuddet.

I forhold til udlændingens personlige forhold kan f.eks. indgå den pågælden-

des tilknytning til Danmark i form af herboende familiemedlemmer, herun-

der f.eks. helbredssituationen for et familiemedlem i Danmark. Lider et her-

boende familiemedlem eksempelvis af en alvorlig sygdom, kan det være et

hensyn i vurderingen af de ændringer, der er indtruffet siden udstedelsen af

i drejseforbuddet.”

Side

3/6

3. Udlændingestyrelsen har oplyst følgende om ophævelse af tidsbestemt ud-

visning:

”Udlændingestyrelsen

skal bemærke, at for så vidt angår ophævelse af ud-

visning ved kendelse af domstolene i medfør af §§ 50, 50 a eller 50 b, og

således før udlændingen er udrejst eller udsendt af Danmark, er indrejsefor-

buddet ikke trådt i kraft på tidspunktet for ophævelsen af udvisningen.

I 8 sager er der sket ophævelse af et tidsbegrænset indrejseforbud i medfør

af udlændingelovens § 32, stk. 7, af Udlændingestyrelsen, og i 5 af sagerne

er udlændingen konstateret udrejst eller udsendt af Danmark efter udvisning

og indrejseforbuddet er derfor trådt i kraft. For disse 5 sager, er det anført

nedenfor, hvor lang tid forinden indrejseforbuddets ophør, der er truffet af-

gørelse om ophævelse heraf.

I de øvrige 3 sager, er 1 udlænding ikke udrejst eller udsendt efter udvisning,

og i 2 sager fremgår det ikke af Udlændingestyrelsens registreringer, om ud-

lændingen er udrejst eller udsendt efter udvisningen og derfor om indrejse-

forbuddet er trådt i kraft.

Indrejseforbudslængde Antal sager

6 år

Resttid af indrejseforbud på

tidspunktet for ophævelse

1 år

3 år

4 år

4�½ år

”

4. Udlændingestyrelsen har oplyst følgende om registrering af ophævelser af

udvisninger:

”Udlændingestyrelsen

bemærker, at Folketinget den 26. juni 1998 vedtog lov

nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven (Tids-

ubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og udvisning m.v.),

der blandt andet indebar ændringer af udlændingelovens bestemmelser om

udvisning ved dom eller ved administrativ beslutning. Loven trådte i kraft den

3. juli 1998.

Under Folketingets behandling af lovforslaget (lovforslag nr. L 59 fremsat den

16. april 1998) blev det tilkendegivet, at Udlændingestyrelsen skal føre stati-

stik over de afsagte domme. Grundlaget for denne statistik er afhængig af,

at anklagemyndigheden retmæssigt fremsender alle domme til Udlændinge-

styrelsen.

Rigsadvokaten har ved meddelelse nr. 10/1998, punkt 2.6.1, foreskrevet en

ordning, hvorefter politidirektøren sender alle domme i sager, hvor der har

været nedlagt påstand om udvisning, til Udlændingestyrelsen til orientering.

Side

4/6

I meddelelsens punkt 2.8.4 og 2.9.5 er det endvidere fastsat, at politidirektø-

ren sender kopi af rettens kendelser vedrørende udlændingelovens §§ 50 og

50 a om prøvelse af afgørelser om udvisning til Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsen anvender oplysningerne i dommene til bl.a. udarbej-

delse af statistik, ligesom dommene danner grundlag for Udlændingestyrel-

sens oplysninger om udvisningsdømte til Indenrigs- og Boligministeriet, der

er ansvarlige for valgudtræk fra Det Centrale Personregister og valglister.”

Justitsministeriet har oplyst følgende om registrering af ophævelser af udvisninger:

”A oder e udlæ di g o prøvelse af spørgs ålet o udvis i g efter ud-

lændingelovens § 50, skal anklagemyndigheden indbringe sagen for retten.

Anklagemyndigheden skal forud herfor indhente en udtalelse fra Udlændin-

gestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration

(SIRI), jf. udlændingelovens § 57, stk. 1, 2. pkt. Forelæggelsen for Udlændin-

gestyrelsen eller SIRI skal være ledsaget af begæringen om prøvelse efter §

50, kopi af § 26-afhøringen fra den oprindelige straffesag og en ny afhøring

med fokus på de væsentlig ændringer, der er indtrådt efter dom, samt even-

tuelle afhøringer af andre relevante personer og andre relevante oplysnin-

ger. Når retten har afsagt kendelse, skal der sendes kopi heraf til Udlændin-

gestyrelsen til orientering. Der skal endvidere sendes en kopi af den afsagte

kendelse til SIRI, hvis styrelsen tidligere har fået sagen forelagt, jf. Rigsadvo-

katmeddelelsen, afsnittet om udvisning og frakendelse af statsborgerskab

ved dom, afsnit 6.5.1.

En udlænding, som er idømt en foranstaltning efter straffelovens §§ 68-70,

der indebærer frihedsberøvelse, og som samtidig er udvist, har krav på at få

prøvet spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten i forbindelse

med, at udlændingen udskrives fra hospital eller forvaring, jf. udlændingelo-

vens § 50 a. Prøvelsen er obligatorisk, og anklagemyndigheden har pligt til at

sørge for, at spørgsmålet indbringes for retten. Til brug for rettens prøvelse

skal der indhentes en lægeerklæring fra vedkommende overlæge om udlæn-

dingens helbredsmæssige tilstand, herunder om det hidtidige behandlings-

forløb og om karakteren heraf og om behovet for fortsat behandling og om

konsekvenserne af, at behandlingsforløbet afbrydes. Til brug for rettens vur-

dering af udlændingens muligheder for i hjemlandet at kunne opnå (fortsat)

behandling, kan anklagemyndigheden via Udenrigsministeriet og Udlændin-

gestyrelsen indhente oplysninger om behandlingsmulighederne i hjemlan-

det. Når retten har afsagt kendelse, skal der sendes kopi heraf til Udlændin-

gestyrelsen. Der skal endvidere sendes en kopi af den afsagte kendelse til

SIRI, hvis styrelsen tidligere har fået sagen forelagt, jf. Rigsadvokatmeddelel-

sen, afsnittet om udvisning og frakendelse af statsborgerskab ved dom, afsnit

6.5.2.

Udlændinge omfattet af EU-reglerne, der er udvist ved dom, skal have ind-

bragt spørgsmålet om udvisningen for retten på ny, hvis udvisningen ikke er

iværksat to år efter afgørelsen, jf. udlændingelovens § 50 b. Prøvelsen er ob-

ligatorisk, og anklagemyndigheden har pligt til at sørge for, at spørgsmålet

indbringes for retten. Anklagemyndigheden kan indhente en udtalelse fra

Side

5/6

Udlændingestyrelsen eller SIRI vedrørende spørgsmålet om § 26-forhold. Fo-

relæggelsen for Udlændingestyrelsen eller SIRI skal være ledsaget af ankla-

gemyndighedens begæring om prøvelse efter § 50, kopi af § 26-afhøringen

fra den oprindelige straffesag og en ny § 26 afhøring samt evt. afhøringer af

andre relevante personer, andre relevante oplysninger og oplysninger om,

hvornår udlændingen forventes løsladt eller prøveløsladt. Når retten har af-

sagt kendelse, skal der sendes kopi heraf til Udlændingestyrelsen. Der skal

endvidere sendes en kopi af den afsagte kendelse til SIRI, hvis styrelsen tidli-

gere har fået sagen forelagt, jf. Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om udvis-

ning

og frake delse af statsborgerskab ved do , afs it . .3.”

Jeg finder ikke, at der er behov for yderligere tiltag for at sikre registrering af op-

hævelser af udvisninger, da der, som det fremgår ovenfor, i forvejen er udarbejdet

retningslinjer for proceduren. Det bemærkes i den forbindelse, at de statistiske op-

lysninger altid vil være behæftet med usikkerhed, da udlændingemyndighedernes

elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som journaliserings- og sagssty-

ringssystem, og ikke som et egentligt statistiksystem.

Mattias Tesfaye

Anette Görtz

Side

6/6