Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2334462_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 284 (alm. del) efter ønske fra Kristian Hegaard (RV) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 284:
Er det efter ministerens opfattelse rimeligt, at der gives afslag på ægtefællesam-
menføring til par, alene fordi de er bosat i et område, der i 2018 var på listen over
udsatte boligområder, når området ikke har været på listen siden? Der henvises til
artikle ”Gravid og s idt ud:
-Virkelig
barskt”, Ekstra Bladet, 6. ja uar
.
Svar:
Nej, jeg synes ikke, det er rimeligt. Og jeg har derfor også beklaget, at boligkravsli-
sten for ægtefællesammenføring ikke er blevet opdateret sådan, som den skulle.
Det er en fejl, og der er ingen gode undskyldninger.
Som minister på området kan og vil jeg ikke gå ind i konkrete sager, der er eller har
været under behandling i Udlændingestyrelsen eller Udlændingenævnet.
Det er myndighedernes ansvar at genoptage sager, hvor der er truffet en forkert
afgørelse, og det har jeg tillid til, at myndighederne, dvs. Udlændingenævnet og
Udlændingestyrelsen, gør.
Jeg kan oplyse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet henholdsvis den 16. og
17. december 2020 har orienteret Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet om
den manglende opdatering af boligkravslisten for ægtefællesammenføring.
Endelig kan jeg henvise til min fortrolige besvarelse af 27. januar 2021 af spørgsmål
nr. 161 fra Udlændinge- og Integrationsudvalget, hvor jeg har redegjort nærmere
for, om den manglende opdatering af boligkravslisten har haft betydning i de syv
konkrete sager, hvor Udlændingestyrelsen fra og med den 1. juli 2018 har meddelt
afslag på ægtefællesammenføring under henvisning til manglende opfyldelse af bo-
ligkravet. Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har ligeledes modtaget
denne besvarelse til orientering.
Side
1/2
10. februar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 2005
1516586
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om det efter ministerens opfattelse er rimeligt, at der gives afslag på ægtefællesammenføring til par, alene fordi de er bosat i et område, der i 2018 var på listen over udsatte boligområder, når området ikke har været på listen siden? Der henvises til artiklen Gravid og smidt ud: -Virkelig barskt, Ekstra Bladet, 26. januar 2021, til udlændinge- og integrationsministeren
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Gencay Akar
Side
2/2