Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 282 (Alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 282:
Vil ministeren oplyse, om alle de gifte asylpar, som er ankommet til Danmark gen-
nem de sidste 10 år, konsekvent er blevet adskilt, hvis den ene eller begge par var
under den seksuelle lavalder, og hvis ikke, om ministeren vil opgøre, hvor mange
par det drejede sig om og om parrenes alder?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der oplyser følgende:
”For
Udlændingestyrelsens praksis før og efter den 10. februar 2016 for ind-
kvartering af mindreårige under 15 år med en ægtefælle eller samlever hen-
vises til styrelsens bidrag til besvarelsen af nr. spørgsmål 271 fra Udlændinge-
og Integrationsudvalget.
For så vidt angår opgørelsesgrundlaget kan Udlændingestyrelsen oplyse, at
styrelsen i januar 2016 manuelt udarbejdede en intern liste over de par, hvor
den ene part var mindreårig, som på daværende tidspunkt var indkvarteret i
det danske asylcentersystem. Listen omfattede også par, som var indrejst i
Danmark før januar 2016, men alene den del af disse par, som i januar 2016
fortsat var indkvarteret i det danske asylcentersystem. Listen er siden lø-
bende blevet manuelt opdateret.
Frem til februar 2016 traf Udlændingestyrelsen beslutning om adskilt ind-
kvartering for par, hvor den ene part var mindreårig, herunder under den
seksuelle lavalder, som led i faktisk forvaltningsvirksomhed. Der foreligger
ikke en fortegnelse over disse beslutninger. Disse beslutninger er heller ikke
efterfølgende blevet indskrevet i styrelsens manuelle liste oprettet i januar
2016.
Side
1/2
19. februar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 2018
1518975