UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om regeringen er villig til at anvende opholdsforbud over for personer, der er blevet udsat af et lejemål som følge af voldsdom og lign., så de pågældende ikke tager ophold i en anden bolig i området uden at være registreret som lejer, og så de pågældende ikke kan fortsætte med at plage det pågældende område, efter at lejemålet er opsagt, jf. besvarelsen af samråd U og V den 1. oktober 2020, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. november 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2020-0032/40-0443

1664609

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del), som Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. ok-

tober 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen

(S).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om regeringen er villig til at anvende opholdsforbud over for personer, der er blevet udsat af et lejemål som følge af voldsdom og lign., så de pågældende ikke tager ophold i en anden bolig i området uden at være registreret som lejer, og så de pågældende ikke kan fortsætte med at plage det pågældende område, efter at lejemålet er opsagt, jf. besvarelsen af samråd U og V den 1. oktober 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrati-

onsudvalg:

”Er

regeringen villig til at anvende opholdsforbud over for per-

soner, der er blevet udsat af et lejemål som følge af voldsdom

og lign., så de pågældende ikke tager ophold i en anden bolig i

området uden at være registreret som lejer, og så de pågældende

ikke kan fortsætte med at plage det pågældende område, efter at

lejemålet er opsagt, jf. besvarelsen af samråd U og V den 1. ok-

tober 2020?”

Svar:

Alle danskere skal kunne føle sig trygge og sikre, uanset hvor i Danmark

de bor. Den seneste tid har vi dog desværre været vidne til flere boligområ-

der, der er præget af uro og utryghed, fordi bander eller dårligt integrerede

grupper skaber utryghed med deres opførsel.

For regeringen er det vigtigt at sikre, at vi har de rette redskaber til at slå ned

på de individer, der på denne måder vender samfundet ryggen.

Det følger i dag af straffelovens § 79 a, at retten i forbindelse med dom for

visse lovovertrædelser med relation til en bandekonflikt mv. kan give den

dømte forbud mod at færdes eller opholde sig i et eller flere nærmere af-

grænsede områder. Et sådant opholdsforbud skal som udgangspunkt omfatte

den eller de kommuner, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået.

Endvidere kan der gives et opholdsforbud i den eller de kommuner, hvor

den gruppe af personer, som den dømte er tilknyttet, opholder sig.

Tilsvarende følger det af straffelovens § 79 b, at retten i forbindelse med

dom for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser kan give den

dømte et forbud mod at færdes eller opholde sig i et eller flere nærmere

afgrænsede områder. Opholdsforbuddet skal som udgangspunkt omfatte den

eller de kommuner, hvor den dømte er blevet radikaliseret, og hvor den per-

son eller det netværk af personer, der har haft en betydning for den dømtes

radikalisering, opholder sig. Der kan herudover gives et opholdsforbud i

områder, hvor der konkret vurderes at være en særlig risiko for, at den dømte

vil kunne påvirke radikaliseringsudsatte personer i en negativ retning f.eks.

boligområder på ghettolisten, hvor der bor særligt udsatte unge.

I de tilfælde, hvor den dømte forud for dommen måtte være bosat i det om-

råde, som et opholdsforbud omfatter, vil et opholdsforbud i praksis indebære

et påbud til den pågældende om at flytte uden for det område, som opholds-

forbuddet omfatter. Der vil dog i det enkelte tilfælde skulle foretages en

konkret afvejning, herunder særligt af hensynet til at oprette et eventuelt

familieliv.

Opholdsforbud efter straffelovens §§ 79 a og b gives på tid fra 1 til 10 år

regnet fra endelig dom. Politiet kan give tilladelse til færden eller ophold i

et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige grunde må anses

for beføjet. Overtrædelse af et opholdsforbud kan efter straffelovens § 124

a straffes med fængsel indtil 2 år.

Regeringen har herudover den 6. oktober 2020 lanceret flere initiativer,

der skal sætte ind over for utryghedsskabende adfærd. Regeringen foreslår

bl.a. at indføre en mulighed for politiet til at udstede et generelt forbud mod

ophold i et geografisk afgrænset område, f.eks. en plads, ved en station eller

lignende, i en begrænset periode, hvis en gruppe af personer udviser en

utryghedsskabende adfærd i området.

Forbuddet indebærer, at man ikke må tage ophold i det pågældende område

i den periode, hvor forbuddet gælder. Forbuddet vil ikke forhindre alminde-

lig færden i området, som eksempelvis færdsel til og fra stationer og butik-

ker mv. i området.

Regeringen foreslår endvidere bl.a. at indføre en ordning, hvor spørgsmål

om ophævelse af lejemål som følge af utryghedsskabende kriminalitet kan

afgøres i tilknytning til den straffesag, hvorved kriminalitet pådømmes. En

sådan ordning vil betyde, at der ikke vil være ventetid mellem straffesagen

og sagen om ophævelse af lejemålet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et

bidrag fra Transport- og Boligministeriet, der har oplyst følgende:

”Det kan generelt oplyses, at ophævelse af lejeforhold, hvor en-

ten lejer eller en del af husstanden har udøvet vold, kan søges

fremmet i medfør af lejelovens § 93, stk. 1, litra g / almenleje-

lovens § 90, stk. 1, nr. 7, hvorefter lejeforholdet kan ophæves,

når lejeren har tilsidesat god skik og orden, og forholdet er af en

sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet.

Endvidere kan ophævelse søges fremmet i medfør af lejelovens

§ 93, stk. 1, litra j / almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, hvorefter

ophævelse af lejeforholdet kan ske, når lejeren eller medlemmer

af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller an-

den strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for over-

trædelse af oplistet række af straffelovsbestemmelser, herunder

vold, og når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejen-

dom, hvor lejemålet er beliggende.

Denne mulighed blev indsat ved lov nr. 1322 af 27. november

2018 for at gøre det lettere at ophæve et lejeforhold pga. krimi-

nalitet, og det følger af lovbemærkningerne, at en dom for de

oplistede overtrædelser altid bør opfattes som væsentlig mislig-

holdelse, der kan medføre ophævelse.

Endelig kan ophævelse søges fremmet i medfør af lejelovens §

93, stk. 1, litra m / almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 13, hvorefter

ophævelse af lejeforholdet kan ske, når lejeren i øvrigt mislig-

holder sine forpligtelser på en sådan måde, at lejerens fjernelse

er påkrævet.

Dette er en opsamlingsbestemmelse, der sædvanligvis påberå-

bes i tillæg til evt. øvrige relevante bestemmelser, og som

–

tråd med sin ordlyd

–

tager sigte på de tilfælde, hvor forholdet

er så groft, at det berettiger en ophævelse af lejeforholdet, men

hvor betingelserne for anvendelse af øvrige bestemmelser, der

hjemler ophævelse, ikke nødvendigvis findes opfyldt.

I medfør af lejelovens § 107, stk. 3 / almenlejelovens § 107, stk.

3, kan lejeren herefter søges udsat ved en umiddelbar fogedfor-

retning, jf. retsplejelovens kapitel 55, om udsættelse af et leje-

mål, der er ophævet som følge af lejerens tilsidesættelse af god

skik og orden, også selvom forholdet hører under boligrettens

kompetence. Det bemærkes ift. ovenstående, at lejeloven regu-

lerer forholdet for privat leje, og almenlejeloven regulerer for-

holdet for almen leje.

Herudover indeholder boliglovgivningen ingen regler, som for-

hindrer en person i at tage ophold i en bolig i området, når per-

sonen ikke er registreret som lejer.”