Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2270609_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 27 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 27:
Er regeringen parat til, at indføre en mulighed for udvisning efter første dom, for
personer, der overtræder straffeloven, og i hvilke tilfælde vil regeringen være
parat til at anvende denne mulighed, jf. besvarelsen af samråd U og V den 1. ok-
tober 2020?
Svar:
1.
Det følger af udlændingeloven, at adgangen til udvisning af udlændinge som
udgangspunkt afhænger af den idømte frihedsstrafs karakter og længde samt
varigheden af udlændingens ophold her i landet.
En udlænding kan dog
uanset varigheden af opholdet her i landet
udvises, hvis
den pågældende idømmes ubetinget frihedsstraf mv. for overtrædelse af nærme-
re angivne bestemmelser i navnlig straffeloven. Det drejer sig bl.a. om visse for-
brydelser i familieforhold, seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme og
formueforbrydelser. Med frihedsstraf sidestilles anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, f.eks. dom til forvaring og
dom til anbringelse i hospital for sindslidende.
Udlændinge, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år,
kan endvidere udvises, hvis udlændingen idømmes betinget frihedsstraf.
Udlændinge skal udvises efter disse regler, medmindre udvisning
med sikkerhed
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens §
26, stk. 2. Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kan dog kun udvises i
overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begræns-
ning af retten til fri bevægelighed.
Udlændinge- og Integrationsudvalget
30. oktober 2020
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 19001
1424350
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om regeringen er parat til, at indføre en mulighed for udvisning efter første dom, for personer, der overtræder straffeloven, og i hvilke tilfælde vil regeringen være parat til at anvende denne mulighed, jf. besvarelsen af samråd U og V den 1. oktober 2020, til udlændinge- og integrationsministeren
Ved vurderingen af, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, er navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskon-
ventions (EMRK) artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv relevant.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, at
indgreb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal stå i rimeligt forhold til de
formål, som indgrebet, f.eks. en udvisning, skal varetage. Denne proportionali-
tetsafvejning er i almindelighed afgørende for, om udvisning af en kriminel ud-
lænding vil være forenelig med EMRK artikel 8. I proportionalitetsafvejningen
indgår en række momenter, bl.a. kriminalitetens art og grovhed, varigheden af
udlændingens ophold i bopælslandet, udlændingens familiesituation og alvorlig-
heden af de vanskeligheder, udlændingens evt. ægtefælle og børn med sandsyn-
lighed vil møde i det land, som udlændingen udvises til.
EMD har også understreget, at den vægt, der må lægges på de enkelte kriterier,
nødvendigvis varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder.
En ubetinget regel om, at udlændinge skal udvises efter første dom, dvs. uanset
kriminalitetens art og grovhed, udlændingens forhold og sagens omstændigheder
i øvrigt, vil på den baggrund være i strid med bl.a. EMRK artikel 8.
2.
Jeg kan i forlængelse heraf bemærke, at det er regeringens holdning, at krimi-
nelle udlændinge i videst muligt omfang bør udvises.
Der er de senere år gennemført en række stramninger af udlændingeloven med
henblik på bl.a. at sikre, at der i videst muligt omfang inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser sker udvisning af udlændinge, der dømmes
for kriminalitet.
Regeringen er altid klar til at se på muligheden for yderligere stramninger på ud-
visningsområdet, hvis det viser sig nødvendigt og er muligt inden for Danmarks
internationale forpligtelser.
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Akar
Side
2/2