UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om ministeren vil konkretisere, om det er normal automatiseret praksis at adskille gifte asylpar, hvor den ene af partnerne er under den seksuelle lavalder, og dermed om denne praksis foregår uden individuel vurdering, og vil ministeren samtidig tilkende sin egen holdning til denne praksis, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. januar 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 267 (Alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 267:

Vil ministeren konkretisere, om det er normal automatiseret praksis at adskille gifte

asylpar, hvor den ene af partnerne er under den seksuelle lavalder, og dermed om

denne praksis foregår uden individuel vurdering, og vil ministeren samtidig tilkende

sin egen holdning til denne praksis?

Svar:

I Danmark skal man selv bestemme, hvem man vil giftes med og leve sammen

med. Derfor er det klare udgangspunkt også, at Udlændingestyrelsen indkvarterer

en mindreårig udlænding, der er gift eller samlevende, separat fra sin partner for

at sikre, at vedkommende ikke fastholdes i et forhold, der ikke er frivilligt. Er den

ene part under 15 år og dermed under den seksuelle lavalder, skal der altid iværk-

sættes separat indkvartering.

Denne praksis, som beskrives nærmere nedenfor, og som i øvrigt er på linje med

den tidligere regering, er jeg helt enig i.

Udlændingestyrelsens praksis for indkvartering af gifte eller samlevende mindre-

årige udlændinge sker inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtel-

ser.

Af relevans er navnlig

FN’s ko ve tio o bar ets rettigheder (bør eko ve tio-

nen) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Dertil kommer

e række yderligere ko ve tio sforpligtelser, heru der forpligtelser e efter FN’s

konvention til afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (kvindekon-

ventionen). Disse forpligtelser vurderes imidlertid ikke at give en bredere beskyt-

telse af barnets tarv og af familielivet, end hvad der følger af EMRK og børnekon-

ventionen.

19. februar 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 1952

1515696

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om ministeren vil konkretisere, om det er normal automatiseret praksis at adskille gifte asylpar, hvor den ene af partnerne er under den seksuelle lavalder, og dermed om denne praksis foregår uden individuel vurdering, og vil ministeren samtidig tilkende sin egen holdning til denne praksis, til udlændinge- og integrationsministeren

Efter børnekonventionen skal barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende bar-

net komme i første række (artikel 3, stk. 1), ligesom staterne skal tage foranstalt-

ninger til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade

eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse,

herunder seksuelt misbrug, mens barnet er i forældrenes, værgens eller andre per-

soners varetægt (artikel 19).

Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og fami-

lieliv. Der kan dog efter EMRK artikel 8, stk. 2, gøres indgreb i de beskyttede ret-

tigheder, når indgrebet er i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et de-

mokratisk samfund af hensyn til forfølgelsen af et sagligt formål. Kravet om nød-

vendighed i et demokratisk samfund indebærer, at indgrebet skal være proportio-

nalt med det saglige formål.

I tilfælde, hvor den yngste af parterne er under 15 år, indkvarterer Udlændinge-

styrelsen den pågældende separat fra vedkommendes partner. Der foreligger i

dette tilfælde ikke et indgreb i parternes ret til respekt for familielivet efter EMRK

artikel 8, stk. 1, fordi der ikke eksisterer et familieliv mellem parterne, der er be-

skyttelsesværdigt efter bestemmelsen.

I tilfælde, hvor den yngste af parterne er over 15 år, og der er tale om et tvangsæg-

teskab eller et tvangssamliv, indkvarterer Udlændingestyrelsen også den mindre-

årige separat fra vedkommendes partner, da der heller ikke i dette tilfælde eksiste-

rer et beskyttelsesværdigt familieliv.

Vurderingen af, om forholdet er frivilligt, vil ikke alene kunne støttes på parternes

egne forklaringer, og der vil derfor skulle foretages en samlet vurdering på bag-

grund af alle de relevante oplysninger i sagen. I denne vurdering vil det bl.a. indgå,

hvilken alder parterne har, hvor længe de har kendt hinanden, og hvad relevante

fagpersoner observerer og oplyser herom. Endvidere vil Udlændingestyrelsens

kendskab til de generelle kulturelle normer og normer for ægteskab i parternes

hjemlande kunne indgå som et blandt flere momenter i vurderingen af, om der fo-

religger tvang. Parternes personlige forhold, herunder arbejds- og uddannelses-

mæssige forhold, vil også kunne indgå i vurderingen.

I tilfælde, hvor den yngste af parterne er over 15 år, og hvor der ikke kan konstate-

res et element af tvang, kan der foreligge et beskyttelsesværdigt familieliv efter

EMRK artikel 8, stk. 1. Også i disse tilfælde indkvarterer Udlændingestyrelsen som

udgangspunkt den mindreårige separat fra vedkommendes partner. Det sker for at

sikre, at indkvarteringen i asylsystemet ikke bidrager til at fastholde en mindreårig

i et tvangsægteskab eller tvangssamliv samt til at give den mindreårige en betænk-

ningsperiode til at overveje, om forholdet er frivilligt. Det bagvedliggende hensyn

er hensynet til barnets tarv.

Der foretages dog en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt iværksættelse af

separat indkvartering er sagligt og proportionalt. Ved denne vurdering er flere mo-

menter relevante, herunder parternes alder, om parterne har børn eller venter

Side

2/3

barn, og om der er oplysninger om væsentlige helbreds- eller trivselsmæssige for-

hold, der taler for en fælles indkvartering. Der er tale om en samlet afvejning af de

relevante hensyn.

Særligt i forhold til parternes alder bemærkes, at det indgår i vurderingen, hvor tæt

på myndighedsalderen den yngste part er, og hvor stor aldersforskellen på parterne

er. Såfremt den ene af parterne f.eks. er 17 år og dermed tæt på myndighedsalde-

ren, og den anden part er under 20 år, vil der således kunne gøres undtagelse fra

udgangspunktet om separat indkvartering. Derimod vil en situation, hvor den ene

part f.eks. er 16 år, og den anden part er over 30 år, i almindelighed medføre, at

der på grund af aldersforskellen mellem parterne vil skulle ske en separat indkvar-

tering. Der er dog tale om en samlet, individuel vurdering, hvori bl.a. vil kunne indgå

relevant fagpersonales observationer vedrørende den mindreåriges individuelle

modenhed og udvikling.

Der henviser i øvrigt til Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 12. de-

cember 2016 om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sager om

Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på

asylcentrene (UUI 2016-2017, Alm. del, bilag 75).

Mattias Tesfaye

Kenny Rasmussen

Side

3/3