UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det er muligt at opnå dansk statsborgerskab eller dansk indfødsret uden at kunne fremvise original dåbsattest, og vil ministeren herunder redegøre for, om der, hvis den pågældende ikke stammer fra et EU-land, kræves "Apostille/legalisering" eller lignende for at sikre dens ægthed, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. januar 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 266 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 266:

Vil ministeren redegøre for, om det er muligt at opnå dansk statsborgerskab eller

dansk indfødsret uden at kunne fremvise original dåbsattest, og vil ministeren her-

under redegøre for, om der, hvis den pågældende ikke stammer fra et EU-land,

kræves "Apostille-legalisering" eller lignende for at sikre dens ægthed?

Svar:

Jeg vil indledningsvist bemærke, at der skelnes mellem ansøgninger om dansk

statsborgerskab ved naturalisation, dvs. via tildeling ved optagelse på lov om ind-

fødsrets meddelelse, og ansøgninger om bevis for dansk statsborgerskab for bor-

gere, der har erhvervet dansk statsborgerskab, f.eks. ved fødslen, ved forældrenes

indgåelse af ægteskab eller ved adoption, og som i anledning af deres ansøgning

skal dokumentere, at den pågældende har erhvervet dansk statsborgerskab.

For så vidt angår erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation gælder det,

at ansøgerne som det klare udgangspunkt skal opfylde de betingelser, der blev fast-

lagt ved indfødsretsaftalen i 2018, og som fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af

14. september 2018 om naturalisation. Det stilles i medfør heraf betingelser om

bopæl her i landet, ophold i riget af en vis varighed, alder, vandel, forfalden gæld

til det offentlige, selvforsørgelse, danskkundskaber og kendskab til danske sam-

fundsforhold, dansk kultur og historie, dokumentation for at have bestået Indføds-

retsprøven af 2015 samt deltagelse i en ceremoni.

Ved ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation er det således som

udgangspunkt uden betydning at få dokumenteret slægtskabet mellem ansøgeren

og ansøgerens forældre, da ansøgerens optagelse på lov om indfødsrets medde-

lelse afhænger af, at ansøger opfylder betingelserne i indfødsretsaftalen og ikke af

et eventuelt slægtskab. Det skal dog bemærkes, at hvis ansøgeren har børn, der

skal erhverve dansk statsborgerskab som biperson, skal slægtskabet mellem ansø-

geren og dennes børn dokumenteres.

Side

1/3

12. februar 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 1971

1516240

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det er muligt at opnå dansk statsborgerskab eller dansk indfødsret uden at kunne fremvise original dåbsattest, og vil ministeren herunder redegøre for, om der, hvis den pågældende ikke stammer fra et EU-land, kræves "Apostille/legalisering" eller lignende for at sikre dens ægthed, til udlændinge- og integrationsministeren

Endeligt skal det bemærkes i forhold til erhvervelse af dansk statsborgerskab ved

naturalisation, at visse børn, herunder børn født uden for ægteskab af en uden-

landsk mor og en dansk far mellem den 11. oktober 1993 og den 30. juni 2014, har

lempeligere adgang til erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation, jf. cirku-

læreskrivelsens § 16. Det er i den forbindelse afgørende, at slægtskabet mellem

barnet, som ansøger om dansk statsborgerskab, og barnets danske far dokumente-

res efter de dokumentationskrav, som fremgår i punkt 3 nedenfor.

En borger, der automatisk har erhvervet dansk statsborgerskab ved f.eks. føds-

len, forældrenes indgåelse af ægteskab eller adoption, har mulighed for at ansøge

om et bevis for dansk statsborgerskab og dermed få dokumentation for, at den

nævnte hændelse har medført erhvervelse af dansk statsborgerskab. Danske stats-

borgere, der er født i udlandet, har endvidere mulighed for at ansøge om et bevis

for, at den pågældende har bevaret sit danske statsborgerskab efter det fyldte 22.

år.

Forud for at Udlændinge- og Integrationsministeriet kan udstede et eventuelt bevis

for dansk statsborgerskab er det afgørende, at borgeren, der ansøger om bevis for

dansk statsborgerskab, kan dokumentere, at den pågældende har erhvervet

–

eventuelt bevaret

–

dansk statsborgerskab. Der stilles i den forbindelse visse krav

til dokumentationen for erhvervelsen af dansk indfødsret. For en redegørelse af

ministeriets dokumentationskrav kan jeg henvise til vedlagte besvarelse af spørgs-

mål nr. S 632 af 29. december 2020 om praksis for sagsbehandling af sager for bevis

for og/eller bevarelse af dansk indfødsret.

Jeg vil dog gerne knytte nogle yderligere bemærkninger til Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets dokumentationskrav, når ansøgerens dokumenter er udstedt

uden for EU, som spørgeren henviser til.

Udlændinge- og Integrationsministeriet administrerer sit dokumentationskrav i sa-

ger med familieretlige dokumenter fra udlandet i overensstemmelse med vejled-

ning nr. 11344 af 30. december 2015 om dokumentation for ægtheden af familie-

retlige dokumenter fra udlandet. Dette indebærer blandt andet, at for at fastslå

ægtheden af fødselsattester og vielsesattester, som er udstedt i lande uden for Eu-

ropa, USA, Canada, Australien, New Zealand og Tyrkiet, skal de pågældende doku-

menter legaliseres eller apostillepåtegnes. Dokumenterne skal endvidere fremsen-

des i original, såfremt de pågældende dokumenter skal indgå i behandlingen af en

ansøgning om bevis for og/eller bevarelse af dansk indfødsret. De pågældende do-

kumenter skal derefter forelægges for Familieretshuset, som kan afgive udtalelser

om de familieretlige virkninger af et udenlandsk dokument.

Såfremt ansøgeren ikke kan fremskaffe den pågældende dokumentation, eller så-

fremt der

–

for så vidt angår dokumenter fra bl.a. Irak og Somalia

–

ikke kan foreta-

ges en ægthedsvurdering af den pågældende dokumentation, kan der som et alter-

nativ til at få forelagt en original fødselsattest med apostillepåtegning for Familie-

retshuset i stedet foretages en DNA-undersøgelse for at fastslå slægtskabet mellem

Side

2/3

ansøgeren og den forælder, som ansøgeren erhverver dansk statsborgerskab efter.

DNA-undersøgelsen foretages af Retsgenetisk Afdeling under Retsmedicinsk Insti-

tut i København, som i bekræftende fald bekræfter slægtskabet med en vægt, der

overstiger 10.000 til 1. Ved DNA-undersøgelsen stilles der krav til, at parterne til

DNA-undersøgelsen legitimerer sig, og at slægtskabet desuden dokumenteres ved

en kopi af ansøgerens fødselsattest, idet en DNA-undersøgelse ikke kan stå helt

alene. Hjemlen til at få foretaget DNA-undersøgelser til at fastslå det slægtskab,

som danner grundlag for en konstatering af dansk indfødsret, fremgår af indføds-

retslovens § 12, stk. 7. Såfremt erhvervelsen af dansk statsborgerskab endvidere er

betinget af f.eks. forældrenes indgåelse af ægteskab, kan en DNA-undersøgelse,

der fastslår slægtsskabet, ikke træde i stedet for forelæggelsen af f.eks. en original

vielsesattest med apostillepåtegning.

Det er vigtigt for mig at sikre, at en borger, der ansøger om et bevis for dansk

statsborgerskab, selvfølgelig skal dokumentere, at den pågældende har erhvervet

dansk statsborgerskab, før Udlændinge- og Integrationsministeriet kan udstede et

bevis for dansk indfødsret. Reglerne og behandlingen af ansøgningerne skal dog

ikke blive for rigide, og derfor er jeg altid åben over for at se, om reglerne eller

behandlingen af ansøgningerne kan forbedres uden at gå på kompromis med kva-

liteten af dokumentationen.

Mattias Tesfaye

Christina Fløystrup

Side

3/3