UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om ministeren vil oplyse, om regeringen agter at tage initiativ til at tilføje en paragraf i straffeloven, der kriminaliserer social kontrol? Er ministeren villig til at se på, om social kontrol kan lægges til grund for udvisning, jf. besvarelsen af samråd U og V den 1. oktober 2020, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. november 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2020-0032/40-0441

1664573

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 26 (Alm. del), som Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. ok-

tober 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen

(S).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om ministeren vil oplyse, om regeringen agter at tage initiativ til at tilføje en paragraf i straffeloven, der kriminaliserer social kontrol? Er ministeren villig til at se på, om social kontrol kan lægges til grund for udvisning, jf. besvarelsen af samråd U og V den 1. oktober 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 26 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrati-

onsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, om regeringen agter at tage initiativ til

at tilføje en paragraf i straffeloven, der kriminaliserer social

kontrol? Er ministeren villig til at se på, om social kontrol kan

lægges til grund for udvisning, jf. besvarelsen af samråd U og V

den 1. oktober 2020?”

Svar:

Efter straffelovens § 243 straffes for psykisk vold den, som tilhører eller

er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan til-

knytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter

den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd,

der er egnet til utilbørligt at styre den anden, med bøde eller fængsel indtil

3 år.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den allerede i dag

–

af-

hængig af de nærmere omstændigheder

–

kan omfatte f.eks. det at fastholde

en person i et ægteskab med henvisning til forestillinger om ærbarhed eller

familiens generelle status eller udsætte forurettede for anden negativ social

kontrol, og at formå andre personer til at lægge pres på forurettede til at

træffe bestemte livsbeslutninger, som f.eks. ægtefællevalg, jf. Folketingsti-

dende 2018-19, A, L 139 som fremsat, side 9ff.

For regeringen er det imidlertid en hovedprioritet at hjælpe de personer, der

udsættes for negativ social kontrol. Regeringen forventer derfor inden jul at

fremsætte et lovforslag, der har til formål at styrke indsatsen mod negativ

social kontrol på en række punkter, herunder i forhold til psykisk vold.

Med lovforslaget foreslår regeringen bl.a. at præcisere ordlyden af straffe-

lovens § 243 om psykisk vold, så det klart signaleres, at negativ social kon-

trol udgør kerneområdet for bestemmelsens beskyttelse. Regeringen foreslår

samtidig i forarbejderne til bestemmelsen at præcisere, at udøvelse af nega-

tiv social kontrol gennem ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakter efter om-

stændighederne kan være strafbart som psykisk vold, og at religiøse forkyn-

dere mv., der udarbejder sådanne kontrakter, efter omstændighederne vil

kunne straffes for medvirken til psykisk vold.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet,

der vedrører, hvorvidt negativ social kontrol kan lægges til grund for udvis-

ning, indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der

har oplyst følgende:

”De

nærmere regler for udvisning af kriminelle udlændinge

fremgår af §§ 22-24 i udlændingelovens kapitel 4.

Som udgangspunkt afhænger adgangen til udvisning af den

idømte frihedsstrafs karakter og længde samt varigheden af ud-

lændingens ophold her i landet.

Udlændingelovens § 22, nr. 4-9, indeholder herudover en udvi-

det adgang til udvisning ved dom, hvis en udlænding idømmes

ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af nærmere angivne be-

stemmelser i navnlig straffeloven.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 4-9, kan en udlænding således

–

uanset varigheden af den pågældendes ophold her i landet

–

udvises, hvis den pågældende for overtrædelse af nærmere an-

givne bestemmelser i navnlig straffeloven idømmes ubetinget

frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el-

ler giver mulighed for frihedsberøvelse for en lovovertrædelse,

der ville have medført en straf af denne karakter. Det gælder

bl.a. overtrædelse af straffelovens § 243 om psykisk vold.

Det følger herudover af udlændingelovens § 24, jf. § 23, at en

udlænding, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere

end de sidste 5 år, også kan udvises, hvis udlændingen idømmes

betinget frihedsstraf.

I det omfang en udlænding idømmes ubetinget frihedsstraf for

psykisk vold efter straffelovens § 243

–

eller medvirken hertil

–

vil der således i dag være adgang til udvisning efter udlændin-

gelovens regler. Dette gælder uanset længden af den idømte

straf og længden af udlændingens ophold her i landet. Har den

pågældende haft lovligt ophold i mindre end 5 år, vil der også

kunne ske udvisning, hvis den pågældende idømmes en betinget

frihedsstraf.

Det følger af udlændingelovens regler, at der i sådanne tilfælde

skal ske udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b

om udvisning af udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne.

Det vil i sidste ende være domstolenes vurdering, om der i for-

bindelse med domfældelse i en straffesag skal ske udvisning af

Danmark.”