UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 12/1-21 om herboende muslimske kvinders vanskeligheder ved at blive skilt, jf. samrådsspørgsmål N, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

UUI alm del. Samråd N

Hvornår:

12. januar 2021

DET TALTE ORD GÆLDER

16. november 2020

Spørgsmål N:

Vil ministeren på baggrund af en række artikler i Ber-

lingske Tidende om herboende muslimske kvinders van-

skeligheder ved at blive skilt redegøre for, hvorvidt det

er dansk eller hjemlandets lovgivning (f.eks. iransk lov-

givning), der er hovedproblemet (jf. artiklerne »Omstridt

imam lavede skilsmissekontrakt, hvor muslimsk kvinde

kunne miste børnene«, den 25. september 2020, »Kvinde

ville skilles: Irans ambassade sendte hende til omstridt

moské for at få tilladelse«, den 8. oktober 2020, »Imamer

anklages for at tage op imod 10.000 kr. for skilsmisse-

kontrakter«, den 10. oktober 2020, og »Amira blev

tvangsgift og udsat for vold, men kan ikke blive skilt«,

den 21. oktober 2020)? Er det fordi parterne er gift efter

hjemlandets love, at kvinden har vanskelig ved at blive

skilt, hvis mand ikke vil medvirke, eller er dansk lovgiv-

ning en hindring, i givet fald bedes oplyst hvordan? Er

det ministerens opfattelse, at Imamer spiller en negativ

Sags nr.

Akt-id

2020 - 19949

1435704

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 12/1-21 om herboende muslimske kvinders vanskeligheder ved at blive skilt, jf. samrådsspørgsmål N, til udlændinge- og integrationsministeren

rolle i skilsmissesager i forhold til kvindens interesser,

og har regeringen initiativer, der kan modvirke det? Vil

ministeren tillade anonyme anmeldelser i sådanne mus-

limske skilsmissesager, hvor kvinden oplever pres og

modstand fra f.eks. Imamer, ambassadeansatte og fami-

lie, der ønsker at fastholde kvinden i et ægteskab, så

problemets omfang kan blive klarlagt?

Tekst:

[Indledning]



Tak for spørgsmålet, som er stillet til både justitsmi-

nisteren og mig. Jeg har aftalt med justitsministeren,

at jeg vil besvare samrådsspørgsmålet på regeringens

vegne.

[Danske skilsmisseregler]



I forhold til samrådets første spørgsmål, der handler

om ægteskabslovgivningen, vil jeg gerne starte med at

understrege, at i Danmark gælder dansk lov. Enhver,

der ønsker skilsmisse efter dansk lovgivning, kan få

det.



I Danmark behandles forældremyndighed og skils-

missesager alene af Familieretshuset og domstolene,

og sagerne afgøres udelukkende efter dansk ret.



En skilsmisse meddelt af andre er altså ugyldig efter

dansk ret, ligesom andre instansers involvering er

unødvendig for, at man kan blive skilt og få afgjort

forældremyndighed efter dansk ret.



Så selvom præster og andre religiøse forkyndere kan

have bemyndigelse til at forrette vielser i Danmark, så

kan de ikke behandle sager om forældremyndighed og

skilsmisse.



Når begge ægtefæller bor i Danmark, kan enhver af

ægtefællerne søge om skilsmisse.



Efter dansk ret har en ægtefælle altid ret til skilsmisse

–

eventuelt dog først efter en separationsperiode på 6

måneder. Det betyder, at den ene ægtefælle kan blive

skilt, selvom den anden ægtefælle protesterer mod

skilsmissen.

[Anerkendelse i andre lande af danske skilsmisser]



Danmark deltager i to konventioner om anerkendelse

af skilsmisser fra de andre kontraherende stater.



Konventionerne betyder, at en kontraherende stat skal

anerkende en skilsmisse fra en anden kontraherende

stat, når betingelserne for dette i konventionen er op-

fyldt.



Efter konventionerne er det bl.a. en betingelse for at

anerkende en udenlandsk skilsmisse, at mindst en af

ægtefællerne havde en tæt tilknytning til skilsmisse-

landet. Det er desuden en betingelse, at den ægtefælle,

der ikke ansøgte om skilsmisse, havde mulighed for at

varetage sine interesser under skilsmissesagen.



Danmark deltager som nævnt i to skilsmissekonventi-

oner. Det drejer sig om:

Den nordiske ægteskabskonvention, hvor vi

samarbejder med Norge, Sverige, Finland og

Island.

Og 1970-Hagerkonventionen om skilsmisse,

hvor vi samarbejder med en lang række lande,

der ud over en række europæiske lande om-

fatter Australien og Ægypten. [Australien,

Cypern, Estland, Finland, Holland, Italien,

Luxemburg, Moldova, Norge, Polen, Portu-

gal, Schweiz, Slovakiet, Storbritannien, Sve-

rige, Tjekkiet og Ægypten].



Der kan dog være kvinder, der opnår skilsmisse efter

dansk lov, men som oplever, at skilsmissen ikke bli-

ver anerkendt i deres oprindelsesland.



Anerkendelse af en dansk skilsmisse i lande, som

Danmark ikke samarbejder med om skilsmisse, af-

hænger af lovgivningen i det pågældende land.



På samme måde som andre lande ikke kan blande sig

i dansk skilsmisselovgivning, har Danmark heller ik-

ke indflydelse på sådanne spørgsmål i andre lande.

Det er således det enkelte land, der suverænt bestem-

mer, hvornår en udenlandsk skilsmisse anerkendes.

[Imamers rolle i skilsmisser]



Der har med god grund været stor fokus på kvinder,

der lever under negativ social kontrol fra familiemed-

lemmer og andre personer i lokalsamfundet fx ima-

mer.



Lad mig slå fast, at situationer, hvor religiøse forkyn-

dere deltager i negativ social kontrol og er medvir-

kende til at fastholde kvinder i ægteskaber, ikke bør

finde sted i Danmark.



Det er en stor prioritet for regeringen at bekæmpe an-

tidemokratiske kræfter, der har til sinde at skabe split-

telse i det danske samfund og underminere de grund-

læggende værdier i vores samfund.



Det er vigtigt, at vi som samfund siger konsekvent fra

over for f.eks. imamer eller andre, som med tvang

forsøger at fastholde kvinder i et ægteskab, de vil ud

af.



Regeringen har derfor lige før jul fremsat et lov-

forslag til styrkelse af indsatsen mod negativ social

kontrol.



Lovforslaget indeholder en række forskellige tiltag:



Vi foreslår at ændre straffelovens bestemmelse om

psykisk vold, så det tydeligt fremgår, at negativ social

kontrol er omfattet af bestemmelsen. [Det skal også

præciseres i bestemmelsen, at fastholdelse i et ægte-

skab eller ægteskabslignende forhold ved hjælp af re-

ligiøse skilsmissekontrakter mv. også er omfattet af

straffelovens bestemmelse om psykisk vold.]



Vi foreslår desuden at indføre forbud mod religiøse

vielser af mindreårige.



Derudover vil vi skærpe straffen for at fastholde en

person i et ægteskab eller ægteskabslignende forhold

med tvang.



Og vi vil skærpe reglerne om udvisning for dem, der

overtræder de nævnte straffelovsovertrædelser.



Vi vil desuden indføre mulighed for at inddrage eller

nægte at udstede et pas til en mindreårig, hvis der er

grund til at tro, at barnet skal giftes eller vies religiøst

i udlandet.



Og endelig foreslår vi at skærpe sprogkravet til religi-

øse forkyndere, der søger om forlængelse af deres op-

holdstilladelse.



Sammen med et bredt flertal i Folketinget har vi tidli-

gere indført et tildækningsforbud. Vi har sikret, at de

hadprædikanter, der står på en forbudsliste, ikke kan

rejse ind i Danmark. Og vi har vedtaget lovgivning

om bekæmpelse af parallelsamfund, som sikrer en ny

beboersammensætning i udsatte boligområder.



Nu tager vi med det lovforslag om forbud mod anti-

demokratiske donationer, som regeringen fremsatte i

november sidste år, endnu et skridt i kampen mod

ekstremisme og parallelsamfund.



Alle borgere i Danmark

–

også kvinder med minori-

tetsbaggrund

–

skal kende deres rettigheder og have

fuld adgang til dem.



Når kvinderne har brug for hjælp til at komme ud af

et ægteskab, så håber jeg, at de fremover i højere grad

kommer til at bruge myndighedernes tilbud.



Vi arbejder i hvert fald for, at de kender deres ret-

tigheder og tilbuddene om hjælp og støtte til dem.



Det er helt centralt, at kvinderne kan få den rette vej-

ledning og støtte, når de henvender sig til myndighe-

derne. De relevante fagpersoner, som møder kvinder-

ne i kommunerne og andre steder i den offentlige sek-

tor, skal være klædt på til at kunne hjælpe de her

kvinder, når de henvender sig og beder om vores

hjælp.



Derfor tilbyder Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integration

–

i daglig tale SIRI

–

blandt andet

også opkvalificeringskurser for kommunale fagperso-

ner om de udfordringer, som etniske minoritetskvin-

der kan stå overfor i forbindelse med indgåelse og

ophævelse af religiøse vielser.



SIRI gennemfører også en oplysningsindsats om reli-

giøse vielser og skilsmisser, som er målrettet unge,

ugifte kvinder med muslimsk baggrund.

[Anonyme anmeldelser]



I samrådsspørgsmålet bliver der også spurgt til, om

det skal være muligt at foretage anonyme anmeldelser

af disse problematiske skilsmissesager.



Som I ved, fremgår det af den politiaftale, som

justitsministeren for nylig har indgået med en stor del

af Folketingets partier, at der i alle politikredse skal

oprettes specialiserede teams til sager om bl.a. vold i

nære relationer og æresrelaterede forbrydelser.



Af aftalen fremgår også, at der skal gennemføres en

undersøgelse af, om der skal gøres mere for at beskyt-

te anmeldere. Der vil i den forbindelse også blive set

på fordele og ulemper ved anonyme anmeldelser.

[Afslutning]



Endnu engang tak for spørgsmålet, som er både meget

relevant og meget vigtigt.



Nogle kvinder i Danmark

–

vi ved ikke præcist hvor

mange

–

fastholdes mod deres vilje i ægteskaber. Det

er fuldstændig uacceptabelt.



Som nævnt har vi i regeringen taget tiltag til at

stramme lovgivningen. Samtidig fortsætter vi det vig-

tige forebyggende arbejde.



Vi rådgiver og opkvalificerer de fagfolk, der er i kon-

takt med de mennesker

–

primært kvinder

–

som fast-

holdes i ægteskaber mod deres vilje. Vi viderefører

det nationale team af sikkerhedskonsulenter, der råd-

giver fagfolk og borgere i de konkrete sager.



Det bliver desværre nok en langvarig indsats. Men

den er vigtig.



For når vi kæmper for kvindernes frihed og rettighe-

der, så gør vi det ikke kun for de enkelte kvinders

skyld. Vi gør det på vegne af vores demokrati og for

at sikre sammenhængskraften og de grundlæggende

værdier i det danske samfund.



Tak for ordet. Jeg ser frem til en god debat.