Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2330692_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 243 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 243:
Vil ministeren redegøre for, hvor det stiller den danske stat, hvis Hussein Abbas
fortryder sin repatriering herunder redegøre for, hvilke forpligtigelser den danske
stat i så fald har? Der henvises til artiklen ”Huda-sagen:
Ægtefælle idømt livsvarigt
fængsel” i Kristeligt Dagblad den 6. januar
.
Svar:
1.
Helt generelt kan det oplyses, at der gælder særlige regler for bortfald af op-
holdstilladelse for visse udlændinge, som er repatrieret, idet disse udlændinge har
en såkaldt fortrydelsesret, jf. udlændingelovens § 17 a. Det betyder, at opholdstil-
ladelsen
uanset de almindelige regler om bortfald i udlændingelovens § 17
først
bortfalder, når udlændingen har opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på
hinanden følgende måneder, jf. dog de udlændinge, der er omfattet af bestemmel-
sens stk. 4, hvor der er tale om en periode på 3 på hinanden følgende måneder.
Fortrydelsesretten gælder bl.a. for udlændinge, der er repatrieret og tidligere er
meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl). Fortrydelsesretten
kan efter ansøgning også forlænges, så den gælder i 24 på hinanden følgende må-
neder. Ved brug af fortrydelsesretten bevarer udlændingen sin oprindelige op-
holdstilladelse, såfremt den fortsat er gyldig, og den pågældende genindtræder
derfor i de rettigheder, som pågældende havde før udrejsen af Danmark. En udlæn-
ding kan kun benytte muligheden for at bevare sin opholdstilladelse i medfør af
fortrydelsesretten én gang.
2.
Hvis en udlænding ønsker at benytte sig af fortrydelsesretten og vende tilbage til
Danmark, men udlændingen ikke er i besiddelse af gyldig rejselegitimation, kan Ud-
lændingestyrelsen, efter anmodning, bemyndige den nærmeste danske repræsen-
tation til at udstede en tilbagerejsetilladelse og om nødvendigt rejselegitimation til
den pågældende. Udlændingen skal selv arrangere og betale for rejsen til Danmark.
Side
1/2
4. februar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 926
1501316
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor det stiller den danske stat, hvis Hussein Abbas fortryder sin repatriering herunder redegøre for, hvilke forpligtigelser den danske stat i så fald har? Der henvises til artiklen Huda-sagen: Ægtefælle idømt livsvarigt fængsel i Kristeligt Dagblad den 6. januar 2021, til udlændinge- og integrationsministeren
Udenrigstjenesten kan ifølge § 1, stk. 3, i udenrigstjenesteloven yde bistand til bl.a.
danske statsborgere og udlændinge med fast bopæl i Danmark. Karakteren og om-
fanget af bistanden fastlægges ud fra en konkret, skønsmæssig vurdering af borge-
rens situation og aktuelle behov samt de praktiske muligheder for at yde bistand.
Personer omfattet af udenrigstjenestelovens § 1, stk. 3, har dog under alle omstæn-
digheder ikke et retskrav på bistand fra udenrigstjenesten.
3.
Hvis en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) gen-
indrejser i Danmark efter at have gjort brug af fortrydelsesretten, kan de danske
udlændingemyndigheder træffe afgørelse om at inddrage eller nægte at forlænge
opholdstilladelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Hvis den pågældende udlænding, i forbindelse med opholdet i hjemlandet, har be-
gået kriminalitet, kan det medføre, at opholdstilladelsen inddrages eller nægtes for-
længet.
4.
En udlænding, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten, kan alene tage ophold
i Danmark igen, hvis den pågældende opnår nyt opholdsgrundlag. Hvis en udlæn-
ding vælger at søge om asyl, familiesammenføring eller opholdstilladelse i Danmark
på andet grundlag, vil myndighederne skulle træffe afgørelse herom på baggrund
af en konkret og individuel vurdering i henhold til de betingelser, der gælder for
den enkelte opholdstilladelse. Ved udlændingemyndighedernes vurdering heraf
kan kriminalitet begået i udlandet ligeledes have en betydning for udfaldet. Udlæn-
dingemyndighederne skal således bl.a. vurdere, hvorvidt den pågældende skal ude-
lukkes fra opholdstilladelse som følge af den begåede kriminalitet.
Det er Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse i første instans, og styrelsens
eventuelle afgørelse om bortfald, inddragelse, nægtelse af forlængelse eller afslag
på asyl kan påklages eller påklages automatisk til det uafhængige Flygtningenævn.
Mattias Tesfaye
/
Kenny Rasmussen
Side
2/2