Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 240 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 240:
Vil ministeren redegøre for, om de skærpede indrejserestriktioner til Danmark,
hvor indrejsende udlændinge nu skal have et anerkendelsesværdigt formål med
indrejsen, betyder, at asylansøgere ikke vil kunne indrejse med indgivelse af asyl-
ansøgning for øje?
Svar:
1.
Det er regeringens hovedprioritet at begrænse smittespredningen mest muligt.
Det er derfor nødvendigt, at vi tager alle nødvendige forholdsregler, også inden for
asylsystemet.
Regeringen indførte den 9. januar 2021 på baggrund af udbredelsen af COVID-19-
varianten B.1.1.7 skærpede indrejserestriktioner, som foreløbigt gælder til og med
den 7. februar 2021.
De skærpede indrejserestriktioner betyder blandt andet, at listen over anerkendel-
sesværdige formål for at rejse fra udlandet til Danmark er blevet indskrænket.
De skærpede restriktioner for rejsende fra udlandet til Danmark har ikke betydning
for udlændinges mulighed for søge asyl i Danmark.
2.
Jeg er bekendt med den risiko, der kan være forbundet med overhovedet at lade
udlændinge, herunder asylansøgere, indrejse i Danmark.
Men som jeg også har anført tidligere, er det ikke muligt inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser at afvise asylansøgere og indføre et asyl-stop,
hvis det har den konsekvens, at udlændinge, der søger asyl i Danmark, udsendes til
et land, hvor de er forfulgt eller risikerer at blive udsat for behandling i strid med
f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod
tortur og anden nedværdigende behandling.
Side
1/2
5. februar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 900
1500926