Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2341189_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 232 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 232:
Vil ministeren redegøre for om Danmark holder øje med flygtninges konti, så de
ikke kan tage til deres hjemland, mens en person i Danmark bruger minimalt fra
deres konto i Danmark, og dermed fortsætte med at modtage sociale ydelser i Dan-
mark?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra beskæftigel-
sesministeren, der oplyser følgende:
”Beskæftigelsesministeriet
kan oplyse, at kommuner og Udbetaling
Danmark ikke har løbende adgang til oplysninger om borgeres konti
hos bankerne, som er private virksomheder, men kommunerne kan
selv indhente oplysninger efter samtykke fra borgeren efter lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, eller anmode
en ydelsesmodtager om selv at tilvejebringe oplysninger om indestå-
ende mv., i det omfang det er nødvendigt for kommunernes eller Ud-
betaling Danmarks sagsbehandling. Det kan tillægges processuel ska-
desvirkning, såfremt borgeren ikke ønsker at tilvejebringe oplysnin-
gerne.
Personer i kontanthjælpssystemet skal stå til rådighed og deltage i be-
skæftigelsesindsatsen herunder deltage i jobsamtaler i jobcenteret.
Såfremt der er tvivl om ydelsesmodtagerens rådighed ved f.eks. gen-
tagen sygemelding, skal kommunerne foretage en rådighedsvurdering
med henblik på at vurdere, hvorvidt ydelsesmodtageren fortsat opfyl-
der betingelser for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet.”
Jeg kan henholde mig til det af beskæftigelsesministeren oplyste.
Side
1/2
25. februar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 539
1497180
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om ministeren vil redegøre for om Danmark holder øje med flygtninges konti, så de ikke kan tage til deres hjemland, mens en person i Danmark bruger minimalt fra deres konto i Danmark, og dermed fortsætte med at modtage sociale ydelser i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
Mattias Tesfaye
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2