UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om ministeren vil redegøre for, om en person, der køber et nyt »cpr-nummer« i deres EU-land, vil kunne trække dobbelt social ydelse, herunder bedes ministeren redegøre for, om en løsning med brug af fingeraftryk kunne være en mere sikker løsning, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. januar 2021 stillet følgende spørgs-

mål nr. 231 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-

tionsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 231:

Vil ministeren redegøre for, om en person, der køber et nyt »cpr-nummer« i deres

EU-land, vil kunne trække dobbelt social ydelse, herunder bedes ministeren rede-

gøre for, om en løsning med brug af fingeraftryk kunne være en mere sikker løs-

ning?

Svar:

Det lægges til grund, at spørgsmålet efterlyser svar på, i hvilket omfang udlændinge

har mulighed for at modtage mere end én social ydelse i Danmark ved at anskaffe

sig en ny identitet med tilhørende identifikationspapirer i sit hjemland.

Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra beskæftigelsesministe-

ren, der oplyser følgende:

”Det er de ud etale de y digheders

pligt at sikre, at grundlaget for

udbetaling af offentlige ydelser er tilstrækkelig dokumenteret. Myn-

dighederne kan derfor afkræve yderligere identifikation, fx billedlegi-

timation, hvis det skønnes relevant i det konkrete møde med ydelses-

modtageren. De udbetalende myndigheder er ligeledes ansvarlige for

at kontrollere, at der sker korrekte udbetalinger af bl.a. sociale ydelser

og dagpenge mv. Kommunerne gennemfører kontrol med udbetaling

af ydelser med henblik på at afdække snyd og fejludbetalinger. Kon-

trolindsatsen sker bl.a. via egne kontrolenheder og forvaltninger, ano-

nyme anmeldelser, sager fra andre myndigheder samt Den Fælles Da-

taenhed i Udbetaling Danmark.

Samarbejdet mellem kommuner og Den Fælles Dataenhed i Udbeta-

ling Danmark består i, at dataenheden foretager registersamkøringer

af data fra offentlige myndigheder om fx bopæl, ydelser m.v. vedrø-

Side

1/3

27. februar 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 541

1497210

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om ministeren vil redegøre for, om en person, der køber et nyt »cpr-nummer« i deres EU-land, vil kunne trække dobbelt social ydelse, herunder bedes ministeren redegøre for, om en løsning med brug af fingeraftryk kunne være en mere sikker løsning, til udlændinge- og integrationsministeren

rende modtagere af kommunale ydelser samt videregivelse af priori-

teringslister og relevante oplysninger til kommunerne til brug for kon-

trolarbejdet.

Udover at understøtte kommunernes kontrolindsats via Den Fælles

Dataenhed fører Udbetaling Danmark også kontrol med sine egne

ydelsesområder, herunder bl.a. førtidspension, barselsdagpenge, fa-

milieydelser, begravelseshjælp, delpension, efterlevelseshjælp og

fleksydelse.

A-kasserne er i kontakt med den ledige både i forbindelse med, at den

pågældende melder sig ledig og i samtaleforløbet, ligesom den ledige

afleverer dagpenge-kort månedsvis. A-kassen skal også sikre sig, at

den ledige står til rådighed og søger job, hvilket er en betingelse for ret

til dagpenge. Kontaktforløbet begrænser mulighederne for snyd. Des-

uden blev der med dagpengereformen indført en månedskontrol,

hvorefter a-kasserne månedligt sammenholder det udbetalte beløb

med arbejdsgivernes oplysninger i indkomstregistret. Dette har resul-

teret i, at langt flere fejl bliver opdaget og korrigeret, og kontrollen

gennemføres langt tidligere end før.

Endelig bidrager lufthavnstilsynet med at forhindre, at der udbetales

forsørgelses-ydelser til borgere, der ikke har ret til ydelserne, fordi de

har opholdt sig uberettiget i udlandet og dermed ikke har stået til rå-

dighed for arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriet arbejder løbende med at styrke grundlaget

for at udbetalingen af ydelser er tilstrækkeligt dokumenteret og at

selve udbetalingen er korrekt.

Det kan oplyses, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke

er bekendt med, at der er udbetalende myndigheder, som i dag benyt-

ter sig af fingeraftryks-s

a ere.”

Jeg kan henholde mig til det, beskæftigelsesministeren har anført.

Særligt for så vidt angår asylansøgere og brug af fingeraftryk bemærkes det, at når

en udlænding indgiver en ansøgning om asyl i Danmark, foretages der en indle-

dende registrering af vedkommende, hvorved asylansøgeren registreres med navn,

fødedato og nationalitet på baggrund af oplysninger fra vedkommende selv eller

data, der fremgår af dokumenter, som vedrører vedkommende, jf. udlændingelo-

vens § 48 e, stk. 1, 1. pkt.

Til brug for identifikation og identitetskontrol af asylansøgere er det som udgangs-

punkt en betingelse, at asylansøgeren får optaget biometri, det vil sige ansigtsfoto

og fingeraftryk.

Side

2/3

Asylansøgerens fingeraftryk sammenlignes med fingeraftryk registreret i det euro-

pæiske fingeraftryksregister Eurodac og i visumsystemet. Derudover søges der på

navn og fødedato i Schengen-informationssystemet SIS, der til brug for grænsekon-

trollen giver de danske myndigheder mulighed for at indlæse og søge i indberetnin-

ger om udlændinge. Fra den 16. december 2020 er søgemulighederne udvidet, så

der også kan foretages en sammenligning af asylansøgerens fingeraftryk med fin-

geraftryk registeret i SIS.

Efter asylansøgeren indledningsvist er blevet registreret, jf. ovenfor, indkaldes ved-

kommende til en oplysnings- og motivsamtale hos Udlændingestyrelsen. Samtalen

har bl.a. til formål at fastlægge asylansøgerens identitet, og styrelsen vil i den for-

bindelse anmode vedkommende om at bekræfte de oplysninger, som asylansøge-

ren indledningsvist er blevet registreret med.

Ved behandling af asylsager er det en grundlæggende forudsætning, at asylansøge-

rens identitet kan fastlægges. Asylansøgeren har således en pligt til at meddele de

oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til

udlændingeloven kan gives, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

Mattias Tesfaye

Lars von Spreckelsen-Syberg

Side

3/3