Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 227 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 227:
Vil ministeren redegøre for, hvordan en udlænding, der overfalder en person med
kniv og machete ved Rema 1000, kan slippe for udvisning, jf. »Stod bag råt, brutalt
og farligt knivstikkeri ved Rema 1000: Slipper for udvisning«, lokalavisen.dk, 30.
december 2020? Hvad vil ministeren gøre for at undgå lignende tilfælde i fremti-
den?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-
målet indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for bidraget til besvarelsen indhentet
en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har til brug for udtalelsen anmodet Statsadvokaten i
Viborg om en udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har indhentet en ud-
talelse fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Det fremgår af dommen, at sagens hovedforhold vedrørte tiltale mod
tre personer for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, om vold
af særlig rå, brutal eller farlig karakter, for et voldeligt overfald begå-
et den 10. juli 2020 ca. kl. 19.25 ved Rema 1000 beliggende H.P. Han-
sens vej 50 i Herning mod to personer. Der er ikke rejst tiltale for
overfald med machete, men udelukkende ved anvendelse af kniv. To
af de tiltalte blev dømt i overensstemmelse med anklageskriftet. En
tiltalt blev frifundet. Den ene af de dømte er dansk statsborger, den
anden somalisk statsborger. Begge blev idømt 1 års fængsel.
Statsadvokaten i Viborg har blandt andet oplyst følgende:
29. januar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 281
1494971
Side
1/3