Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2328136_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 224 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 224:
Vil ministeren redegøre for, om udlændinge kan foretage navneskift med nyt pas,
kørekort etc. og dermed omgå et tidligere udstedt indrejseforbud i forskellige
lande, herunder Danmark?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let anmodet henholdsvis Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet om et bidrag.
For så vidt angår udlændinges muligheder for at få foretaget et navneskift, har Ud-
lændingestyrelsen oplyst følgende:
”1.
Når en udlænding indgiver ansøgning om asyl i Danmark, foretages
der en indledende registrering af vedkommende, hvorved asylansøge-
ren registreres med navn, fødedato og nationalitet på baggrund oplys-
ninger fra udlændingen selv eller data, der fremgår af dokumenter,
som vedrører udlændingen, jf. udlændingelovens § 48 e.
Til brug for identifikation og identitetskontrol af asylansøgere er det
som udgangspunkt en betingelse, at asylansøgeren får optaget biome-
tri, det vil sige ansigtsfoto og fingeraftryk.
Asylansøgerens fingeraftryk sammenlignes med fingeraftryk registre-
ret i det europæiske fingeraftryksregister Eurodac og i visumsystemet.
Derudover søges der på navn og fødedato i Schengen-informationssy-
stemet SIS, der til brug for grænsekontrollen giver de danske myndig-
heder mulighed for at indlæse og søge i indberetninger om udlæn-
dinge.
1. februar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 225
1494400
Side
1/4
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, om udlændinge kan foretage navneskift med nyt pas, kørekort etc. og dermed omgå et tidligere udstedt indrejseforbud i forskellige lande herunder Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
Når ansøgeren indledningsvist er blevet registreret, jf. ovenfor, indkal-
des vedkommende til en oplysnings- og motivsamtale hos Udlændin-
gestyrelsen. Under samtalen skal bl.a. ansøgerens identitet, herunder
navn, fastlægges. Styrelsen vil i den forbindelse spørge den pågæl-
dende, om på den pågældende kan bekræfte navn og stavemåde, som
det indledningsvist er blevet registreret. Hvis ansøgeren oplyser om
andet navn eller anden stavemåde og fremlægger identitetsdokumen-
ter, som understøtter de nye oplysninger om navn, registreres ansø-
geren som udgangspunkt i overensstemmelse hermed.
Såfremt ansøgeren ikke fremlægger dokumentation herfor, foretager
Udlændingestyrelsen en konkret vurdering af, om de nye oplysninger
kan lægges til grund. I vurderingen heraf vil der bl.a. blive taget højde
for, at et navn kan oversættes til dansk på mere end én måde. Årsagen
til, at det først oplyste navn er forkert registreret, vil også indgå i vur-
deringen. I de tilfælde, hvor styrelsen på det foreliggende grundlag
ikke kan lægge ansøgerens oplysninger om navn til grund, vil ansøge-
rens navn ikke blive ændret, før der fremkommer yderligere oplysnin-
ger til støtte herfor.
2.
Udlændingestyrelsen foretager ligeledes i forbindelse med en an-
søgning om familiesammenføring en indledende registrering af ansø-
gerens person- og identitetsoplysninger. Oplysninger om ansøgerens
identitet skal suppleres af dokumentation i form af kopi af pas, fød-
selsattest, ID-kort eller lignende. Som led i sagsbehandlingen foretager
Udlændingestyrelsen indledningsvis en kontrol af, at de oplysninger,
der er afgivet, er i overensstemmelse med den vedlagte dokumenta-
tion. I tilfælde af divergenser eller andre uoverensstemmelser vil sty-
relsen indlede yderligere kontrolskridt.
Disse yderligere kontrolskridt kan variere mellem sammenligning med
oplysninger afgivet i tidligere sagsforløb, eksempelvis i forbindelse
med en asylansøgning, gennemgang af Udlændingestyrelsens bag-
grundsmateriale om ID-dokumenter udstedt i udlandet, anmodning
om yderligere supplerende dokumentation fra ansøgeren, partshøring
vedrørende uoverensstemmelser, samtale med ansøgeren og til fore-
tagelse af ægthedsvurdering af fremlagte dokumenter hos Nationalt
ID-center.
Såfremt disse kontrolskridt ikke bidrager til, at ansøgerens identitet
med fornøden sikkerhed kan fastlægges, vil Udlændingestyrelsen
meddele afslag på ansøgning om opholdstilladelse under henvisning
hertil.
Ligeledes vil Udlændingestyrelsen senest samtidig med afgørelse om
opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring beslutte navn,
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, om udlændinge kan foretage navneskift med nyt pas, kørekort etc. og dermed omgå et tidligere udstedt indrejseforbud i forskellige lande herunder Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
fødselsdato, fødselsland og statsborgerskabsforhold, jf. udlændingelo-
vens § 40 e. Beslutningen træffes som udgangspunkt på baggrund af
de dokumenter, f.eks. pas, fødselsattest eller vielsesattest, som ud-
lændingen har fremlagt under sagen.
3.
Hvis en udlænding ønsker at få ændret det navn, som den pågæl-
dende blev registreret med under sagsbehandlingen, kan udlændinge-
myndighederne træffe afgørelse om ændring af det registrerede navn,
hvis det efterfølgende viser sig, at navnet ikke er registreret korrekt, jf.
udlændingelovens § 40 e.
Ved vurderingen af, hvorvidt det registrerede navn ikke er korrekt, ind-
går de oplysninger
herunder eventuel dokumentation, som udlæn-
dingen har opgivet under den oprindelige asylsag eller familiesam-
menføringssag og efterfølgende, samt de oplysninger udlændingen på
et senere tidspunkt fremlægger
der dokumenterer, at udlændingen
har et anden navn end det, der er registreret i Udlændingestyrelsens
sagsbehandlingssystem.
Udlændingestyrelsen lægger særlig vægt på oplysninger, der fremgår
af dokumenter, som er udstedt af udlændingens hjemlands central-
myndigheder, herunder nationalitetspas, rejsedokumenter, fødselsat-
tester og lignende. Der indhentes, hvis nødvendigt, autoriseret over-
sættelse af navnet, som det fremgår af dokumentet. Det indgår også
her i vurderingen, at f.eks. arabiske navne ofte kan oversættes til
dansk på mere end én måde.
Hvis der er grundlag for at ændre registreringen af navnet, træffer Ud-
lændingestyrelsen afgørelse herom og anmoder samtidig bopælskom-
munen om at foretage de nødvendige rettelser i CPR-registeret.
Såfremt Udlændingestyrelsen ikke kan imødekomme en ansøgning om
ændring af en herboende udlændings navn, kan udlændingen klage
over afgørelsen til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a,
eller Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 8.”
2.
For så vidt angår en udlændings mulighed for at omgå et tidligere udstedt indrej-
seforbud, herunder til Danmark, har Justitsministeriet oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at når identiteten på en udlænding skal fast-
slås, anvender politiet de såkaldte Livescan-stationer (fingeraftryksaf-
læsere) til at søge på fingeraftryk i Eurodac, der er den europæiske da-
tabase for asylansøgere, samt i Prüm, der er en database for udveks-
ling af fingeraftryk, som en række europæiske lande deltager i.
Den 16. december 2020 blev Livescan-stationernes søgemuligheder
endvidere udvidet til også at omfatte søgninger i EU-databasen SIS
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre for, om udlændinge kan foretage navneskift med nyt pas, kørekort etc. og dermed omgå et tidligere udstedt indrejseforbud i forskellige lande herunder Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
AFIS, der er et nyt system, som gør det muligt at søge i Schengeninfor-
mationssystemet ved hjælp af fingeraftryk. Søgningerne kan foretages
med henblik på at bekræfte identiteten på en person eller med henblik
på at identificere en for politiet ukendt person.
Schengeninformationssystemet indeholder oplysninger om personer,
som er indberettet af Schengenmedlemslandene. Et eksempel på en
indberetning kan være en eftersøgning til anholdelse eller en indbe-
retning om indrejseforbud i Schengenområdet.
Når der søges via SIS AFIS, er det således uden betydning, hvilket navn
den pågældende person er indberettet med eller har skiftet navn til,
da søgning i registret sker på baggrund af fingeraftryksoplysninger.”
Mattias Tesfaye
/
Brit Gotthard Jensen
Side
4/4