Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 221 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 221:
Vil ministeren redegøre for om regeringen, set i lyset af sagen om den hjemvendte
IS-terrorist Jacob el-Ali, vil indføre samme forbehold til statsløsekonventionen som
eksempelvis Belgien, således at den omtalte person faktisk kan udvises fra Dan-
mark?
Svar:
Statsløsekonventionen indeholder et forbud mod, at der kan ske fratagelse af stats-
borgerskab, hvis dette medfører, at den pågældende derved bliver statsløs, jf. kon-
ventionens artikel 8, stk. 1.
Efter artikel 8, stk. 3, er det dog muligt at tage forbehold herfor, hvis staten på un-
dertegnelses-, ratifikations- eller tiltrædelsesdatoen har afgivet en erklæring om
dette med henvisning til, at en statsborger i strid med sin loyalitetspligt over for
den kontraherende stat, på trods af statens udtrykkelige forbud, har ydet eller har
fortsat med at yde en anden stat tjenester eller har modtaget eller har fortsat med
at modtage vederlag fra en anden stat, eller at den pågældende i strid med sin loy-
alitetspligt over for den kontraherende stat har udvist en for statens livsvigtige in-
teresser særdeles skadelig adfærd.
Tilsvarende kan en kontraherende stat tage forbehold for, at en statsborger har
aflagt ed til eller afgivet formel erklæring om tilhørsforhold til en anden stat eller
klart har vist sin beslutning om at unddrage sig sit tilhørsforhold til den kontrahe-
rende stat. Grundene skal fremgå af national lovgivning på tidspunktet for under-
tegnelse, ratifikation eller tiltrædelse.
Det er ifølge konventionen ikke muligt efterfølgende at tage forbehold.
Nogle stater, herunder Belgien, har forud for deres tiltrædelse taget forbehold
ifølge statsløsekonventionens artikel 8, stk. 3.
Side
1/2
15. januar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 24539
1491383