UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om det er muligt, at lægge et trossamfunds fremme af ikke demokratiske værdier eller hadprædikener til grund for at fratage en autorisation eller på anden måde indskrænke trossamfundets privilegier, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

19. januar 2021

Kontor:

Sikkerhedskontor I

Sagsbeh: Anne Sofie Westergren

Hendel

Sagsnr.: 2020-0032/40-0457

Dok.:

1765428

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 217 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

14. december 2020.

Nick Hækkerup

Jesper Hagen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 217: Spm. om det er muligt, at lægge et trossamfunds fremme af ikke demokratiske værdier eller hadprædikener til grund for at fratage en autorisation eller på anden måde indskrænke trossamfundets privilegier, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 217 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Er

det muligt at lægge et trossamfunds fremme af ikke demo-

kratiske værdier eller hadprædikener til grund for at fratage en

autorisation eller på anden måde indskrænke trossamfundets

privilegier?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Kirke-

ministeriet, som har oplyst følgende:

”Statslig

anerkendelse af trossamfund er ikke en forudsætning

for, at borgere kan danne trossamfund; det følger af religions-

friheden i grundlovens § 67.

Anerkendelsen af et trossamfund er således ikke en forudsæt-

ning for trossamfundets eksistens, og det kræver ikke autorisa-

tion at være trossamfund i Danmark.

Et trossamfund kan dog søge om anerkendelse efter lov om tros-

samfund uden for folkekirken. Anerkendelsen giver adgang til

at ansøge relevante myndigheder om visse yderligere fordele

(mod opfyldelse af yderligere krav i relevant lovgivning), her-

under aktuelt bl.a. opholdstilladelse for udenlandske religiøse

forkyndere, skattefradrag og vielsesbemyndigelse.

Med vedtagelsen af trossamfundsloven er der indført et generelt

løbende tilsyn, der sikrer, at der er åbenhed og gennemsigtighed

med de anerkendte trossamfunds organisation og økonomi, og

at trossamfundene fortsat opfylder betingelserne for anerken-

delse, herunder betingelsen om, at de skal overholde dansk lov-

givning.

Betingelserne for anerkendelse af trossamfund fremgår af tros-

samfundslovens § 7 sammenholdt med trossamfundslovens § 1.

Det fremgår af trossamfundslovens § 7, stk. 1, at et trossamfund

kan registreres som anerkendt trossamfund, såfremt det

1) har mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast

bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, og

2) ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod

bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør

af lov

Opfylder et anerkendt trossamfund ikke længere betingelserne

for anerkendelse, eller overholder trossamfundet ikke de for-

pligtelser, der er fastsat i trossamfundsloven og de tilhørende

bekendtgørelser, kan kirkeministeren tilbagekalde anerkendel-

sen, jf. trossamfundslovens § 22, stk. 1.

Hvis anerkendelsen skal tilbagekaldes med henvisning til, at

trossamfundet ikke opfylder betingelserne i trossamfundslovens

§ 7, stk. 1, nr. 2, forudsætter det, at trossamfundet opfordrer til

eller foretager noget, der strider mod bestemmelser i lov eller

bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Ordlyden af bestemmelsen i trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr.

2, omfatter enhver form for lovovertrædelse. Det er dog ud fra

en almindelig proportionalitetsbetragtning klart, at ikke enhver

lovovertrædelse, der kan tilregnes trossamfundet, kan begrunde,

at trossamfundets anerkendelse tilbagekaldes.

Det følger således af de specielle bemærkninger til trossam-

fundslovens § 22, at:

”Spørgsmålet om tilbagekaldelse af en anerkendelse

eller godkendelse som trossamfund må derfor an-

skues ud fra almindelige forvaltningsretlige grund-

sætninger om tilbagekaldelse af begunstigende for-

valtningsakter.”

Almindelige forvaltningsretlige grundsætninger tilsiger, at der

skal foreligge meget stærke grunde for at tilbagekalde en aner-

kendelse som trossamfund. Det vil f.eks. kunne være tilfældet,

hvis trossamfundet som sådant bliver straffet for alvorlige straf-

bare lovovertrædelser.

De specielle bemærkninger til trossamfundslovens § 22 forud-

sætter således en restriktiv fortolkning af den tilbagekaldelses-

adgang, som vedrører lovlighedskravet i § 7, stk. 1, nr. 2.

I udgangspunktet må det antages alene at være oplysninger om

endelig domfældelse for alvorlige strafbare lovovertrædelser,

som kan begrunde tilbagekaldelsen af et trossamfunds anerken-

delse.

Inddragelse af begunstigelser til trossamfundet med henvisning

til, at trossamfundet som sådan har overtrådt formåls- og ad-

færdskrav efter ligningsloven, folkeoplysningsloven eller fri-

skoleloven, vil således ikke selvstændigt kunne danne grundlag

for tilbagekaldelse af trossamfundets anerkendelse.

I den samlede vurdering af lovovertrædelsens grovhed vil det

kunne indgå som en skærpende omstændighed, hvis den straf-

bare lovovertrædelse er begået med et religiøst eller politisk mo-

tiv.

En adfærd fra et trossamfund, som ikke er i strid med lovgivnin-

gen, vil derimod ikke kunne tillægges betydning i forhold til til-

bagekaldelse af trossamfundets anerkendelse.

Det bemærkes endvidere, at en tilbagekaldelse af en anerken-

delse som trossamfund ikke medfører forbud mod eller ind-

skrænkninger i trossamfundets lovlige aktiviteter, uanset om der

er tale om religiøse, sociale eller politiske aktiviteter. Trossam-

fundet vil således kunne fortsætte sine aktiviteter

–

bortset fra

kirkelige vielser med borgerlig gyldighed

–

og vil også fortsat

kunne have religiøse bygninger og bruge dem til gudstjenester,

fredagsbøn m.v. Trossamfundets økonomiske grundlag for disse

aktiviteter vil dog muligvis forringes, hvis trossamfundet mister

skattebegunstigelser m.v.”