Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2315264_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 211 (alm. del) efter ønske fra Sikandar Siddique (UFG) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 211:
Det blev af ministeren, under forespørgsel F 2 påpeget, at såfremt Danmark tog
imod uledsagede flygtningebørn fra Lesbos, ville det fremme flugt via menneske-
smugling. Vil ministeren erkende, at der ikke er empirisk evidens for, at det øger
menneskesmugling og skaber incitament for, at flere vil flygte til Nordeuropa, hvis
Danmark tager imod flygtninge? Al forskning tyder på, at jo sværere det bliver at
migrere via øget grænsekontrol og lukning af lovlige flugtruter, jo flere flygtninge
tvinges til at vælge farlige flugtruter via menneskesmugling (jf. analyse refereret i
DW.com, den 4. november 2016, »Refugees forced to depend on human smuglers:
study«,
Refugees forced to depend on human smugglers: study | Europe| News
and current affairs from around the continent | DW | 04.11.2016
Svar:
Når jeg anvender argumentet om, at omfordeling vil medføre et øget migrations-
pres på Europa, er det fordi, at det må følge af sagens natur, at flere vil drage mod
Europa, hvis de ved ankomsten gives en billet til b.la. de nordiske velfærdsstater.
Som jeg læser artiklen, er der tale om en undersøgelse, der hævder, at tredjelands-
statsborgere og statsløse i mangel på lovlige adgangsveje til EU, bevæger sig ud på
farefulde rejser
ofte ved at benytte menneskesmuglere. Jeg deler spørgerens be-
tragtning om, at dette på ingen måde er hensigtsmæssigt. Jeg mener faktisk, at det
er uacceptabelt. Og jeg har den grundlæggende holdning, at indrejse i EU skal kon-
trolleres af EU-landenes myndigheder og ikke af smuglere, menneskehandlere eller
de irregulære migranter selv.
Jeg mener, at vi netop skal være med til at skabe forudsætninger, der er medvir-
kende til, at disse personer ikke bevæger sig ud på farefulde rejser. Det er også
baggrunden for regeringens ambition om et retfærdigt og humant asylsystem.
7. januar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 23306
1476170
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om ministeren vil erkende, at der ikke er empirisk evidens for, at det øger menneskesmugling og skaber incitament for, at flere vil flygte til Nordeuropa, hvis Danmark tager imod flygtninge, til udlændinge- og integrationsministeren
Mattias Tesfaye
/
Jesper Egevang
Side
2/2