Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2305640_0001.png
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2020
2020-0035-0179
1710432
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål M
fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
den 10. december 2020
Samrådsspørgsmål M
”Vi
har set et stigende antal sager med imamer og moskeer, der udøver
negativ social kontrol og sharialov her i landet. Der har for eksempel været
et eksempel med en dansk kvinde, der i forbindelse med sin skilsmisse blev
ringet op af den iranske ambassade, der opfordrede hende til også at blive
religiøst skilt i den iransk-støttede Imam Ali moské. Det er et eksempel på,
at nogle af disse imamer og moskeer har forbindelse tilbage til lande som
Iran, der uden om dansk lovgivning forsøger at lægge pres på borgere og
fremme deres religiøse agenda her i landet. Hvad vil ministrene gøre for at
sanktionere såvel imamerne som de moskeer og lande, der udøver en sådan
total uacceptabel praksis her i Danmark?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marcus Knuth (KF).
1
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 10/12-20 om negativ social kontrol og sharialov, jf. samrådsspørgsmål M, til justitsministeren
[Indledning]
Jeg vil også gerne sige tak for spørgsmålet, som sætter
fokus på et meget vigtigt emne. Nemlig hvordan vi som
samfund forholder os, når personer, der bor her i landet,
modarbejder vores værdier af religiøse grunde.
Vi har bygget vores samfund på værdier som frihed og
lighed. Vi bestemmer selv, hvordan vi vil leve vores liv.
Hvilken uddannelse vi vil tage, hvem vi vil giftes med,
og hvem vi eventuelt vil skilles fra igen.
Det er en selvindlysende ret for de fleste af os. Desværre
må vi konstatere, at der fortsat er miljøer i Danmark, hvor
kvinder udsættes for negativ social kontrol og tvang. Det
gælder blandt andet, når det handler om at indgå ægte-
skab eller blive skilt.
Jeg vil gerne sige meget klart: Den adfærd truer de vær-
dier om demokrati og frihed, som det danske samfund
bygger på. Derfor er indsatsen mod negativ social kontrol
en meget vigtig prioritet for regeringen.
2
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 10/12-20 om negativ social kontrol og sharialov, jf. samrådsspørgsmål M, til justitsministeren
[Om lovforslaget om styrket indsats mod negativ so-
cial kontrol]
Det er samtidig baggrunden for, at regeringen i næste uge
fremsætter et nyt lovforslag om styrket indsats mod ne-
gativ social kontrol.
Udlændinge- og integrationsministeren har allerede væ-
ret inde på lovforslaget, så jeg vil koncentrere mig om de
aspekter, der vedrører Justitsministeriets område.
[Om forslaget vedr. straffelovens § 243 om psykisk
vold]
Med lovforslaget foreslår regeringen, at der i straffelo-
vens bestemmelse [§ 243] om psykisk vold indsættes en
eksplicit henvisning til negativ social kontrol.
For det skal stå klart for de ofre, der udsættes for den her
type overgreb, at de her har et værn, og at de kan gå til
politiet.
Jeg skal i den forbindelse ikke lægge skjul på, at jeg
netop håber, at præciseringen vil have den effekt, at vi
kommer til at se flere anmeldelser og straffesager om
psykisk vold.
3
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 10/12-20 om negativ social kontrol og sharialov, jf. samrådsspørgsmål M, til justitsministeren
Samtidig vil vi præcisere forarbejderne, så det klart frem-
går, at udøvelse af negativ social kontrol gennem religi-
øse ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakter efter om-
stændighederne vil kunne straffes som psykisk vold.
Vi understreger også, at de imamer og andre religiøse au-
toriteter, der udarbejder sådanne kontrakter, efter om-
stændighederne vil kunne straffes for at medvirke til psy-
kisk vold.
Det gør vi på et meget trist bagtæppe. Nemlig de histo-
rier, der har været fremme i medierne om religiøse skils-
missekontrakter, der er udfærdiget efter sharia.
Vi har set eksempler på skilsmissekontrakter, hvor kvin-
der må betale tusindevis af kroner til deres mand for at få
lov at blive skilt. Og ikke nok med det
de trues også
med, at de mister kontakten til deres børn, hvis ikke de
overholder betingelserne i kontrakten.
En sådan skilsmissekontrakt er ikke retligt bindende,
men siger noget om, hvor voldsomt et psykisk pres, der
kan være, når de her absurde krav indgår i kontrakterne.
Det er desværre en påmindelse om, at der fortsat sort på
4
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 10/12-20 om negativ social kontrol og sharialov, jf. samrådsspørgsmål M, til justitsministeren
hvidt sker undertrykkelse af kvinder i nogle miljøer i
Danmark i 2020.
Efter regeringens opfattelse skal der imidlertid ikke her-
ske tvivl om, at udøvelse af negativ social kontrol gen-
nem skilsmissekontrakter, der f.eks. har til formål at fast-
holde en person i et ægteskab, vil kunne straffes som psy-
kisk vold.
[Om forslaget vedr. forbud mod religiøse vielser af
mindreårige]
Derudover foreslår vi, at der indsættes en ny bestem-
melse i straffeloven [§ 260 a], der gør det strafbart at fo-
restå en religiøs vielse eller indgåelsen af et andet ægte-
skabslignende forhold, der indbefatter personer under 18
år. Og på samme måde at gøre det strafbart at lade sit
barn indgå en religiøs vielse.
I Danmark anerkender vi ikke sådanne ægteskaber som
gyldige. Det ændrer dog desværre ikke på, at børn i dag
kan leve og blive betragtet som ægtepar i visse miljøer,
hvis de har indgået en religiøs vielse.
5
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 10/12-20 om negativ social kontrol og sharialov, jf. samrådsspørgsmål M, til justitsministeren
For regeringen er det afgørende, at børn ydes en særlig
beskyttelse mod at blive presset ind i et religiøst ægte-
skab med de langvarige konsekvenser, det kan have for
dem.
Vi gør det samtidig muligt for myndighederne at ind-
drage eller nægte at udstede et pas til barnet, hvis der er
grund til at antage, at barnet ellers vil blive sendt ud af
landet for der at indgå ægteskab.
[Øvrige skærpelser]
Endelig foreslår vi at hæve strafferammen for fasthol-
delse i et tvangsægteskab fra 2 til 4 års fængsel og at gøre
det strafbart udtrykkeligt at billige psykisk vold og eller
religiøse ægteskaber med mindreårige som led i religiøs
oplæring.
For regeringen er det samtidig afgørende, at udlændinge,
der begår negativ social kontrol, så vidt muligt skal ud-
vises inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser.
Vi skærper derfor udvisningsreglerne, så udlændinge,
der idømmes frihedsstraf for overtrædelse af forbuddet
6
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 10/12-20 om negativ social kontrol og sharialov, jf. samrådsspørgsmål M, til justitsministeren
mod religiøse vielser af mindreårige eller for tvangsmæs-
sig fastholdelse i forhold indgået ved religiøs vielse mv.,
vil kunne udvises uanset varigheden af deres ophold i
Danmark.
[Afrunding]
Et ægteskab skal være et ligeværdigt valg mellem to
mennesker. Ikke et fængsel.
Lad mig derfor også slutte af med at understrege [som
også fremhævet af udlændinge- og integrationsministe-
ren], at det er en hovedprioritet for regeringen at hjælpe
dem, der udsættes for negativ social kontrol, og som fast-
holdes i religiøse ægteskaber mod deres vilje. De skal
vide og mærke, at vi står på deres side i deres friheds-
kamp.
Tak for ordet.
7