UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 10/12-20 om negativ social kontrol og sharialov, jf. samrådsspørgsmål M, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspørgsmål M

(alm. del) UUI

10. december 2020

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

10. December 2020

Samrådsspørgsmål M

Vi har set et stigende antal sager med imamer og moskeer,

der udøver negativ social kontrol og sharialov her i lan-

det. Der har for eksempel været et eksempel med en dansk

kvinde, der i forbindelse med sin skilsmisse blev ringet op

af den iranske ambassade, der opfordrede hende til også

at blive religiøst skilt i den iransk-støttede Imam Ali mo-

ské. Det er et eksempel på, at nogle af disse imamer og

moskeer har forbindelse tilbage til lande som Iran, der

uden om dansk lovgivning forsøger at lægge pres på bor-

gere og fremme deres religiøse agenda her i landet. Hvad

vil ministrene gøre for at sanktionere såvel imamerne som

de moskeer og lande, der udøver en sådan total uaccepta-

bel praksis her i Danmark?

Sags nr.

Akt-id

2020 - 19450

1430075

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 10/12-20 om negativ social kontrol og sharialov, jf. samrådsspørgsmål M, til udlændinge- og integrationsministeren

Tekst:



Mange tak for spørgsmålet.



Jeg er helt enig med spørgeren i, at vi skal se med stor

alvor på eksistensen af religiøse parallelsamfund og ne-

gativ social kontrol i Danmark.



Vi må aldrig ende i en situation, hvor f.eks. imamer el-

ler udenlandske kræfter får lov til at drive parallelle

retsinstanser eller udbrede parallelle retsopfattelser,

som fører til undertrykkelse af andre mennesker og de-

res grundlæggende frihedsrettigheder. For eksempel

ved at bestemme over, om man som borger i Danmark

må blive skilt og hvordan.



Danmark er og bliver en retsstat. Og den eneste lovgiv-

ning, der gælder her i landet, er den lovgivning, som er

besluttet af et flertal i Folketinget. Ikke sharia-lovgiv-

ning, iransk lovgivning eller for den sags skyld svensk

lovgivning.



Men vi oplever desværre, at antidemokratiske og eks-

tremistiske kræfter forsøger at underminere sammen-

hængskraften og de bærende værdier i vores samfund.



Det skal vi sige klart fra overfor.



Det gør vi først og fremmest ved at

bakke op om de

borgere i vores samfund,

der bliver udsat for negativ

social kontrol. F.eks. de unge kvinder, der ikke selv får

lov at vælge ægtefælle eller til at blive skilt fra en æg-

tefælle, og unge, der får at vide, at de er blevet ”for

danske”.



De mennesker står lige nu i en egentlig frihedskamp.

Her skal vi som samfund bakke op og stille os tydeligt

på deres side. Ligestillingskampen i Danmark har al-

drig været overladt til den enkelte. Tværtimod kæm-

pede generatioerne før os kollektivt for rettigheder, fri-

hed og lighed.



Vi må ikke underkende, hvor meget de kvinder, som

stiller sig åbent frem, råber op og siger fra, egentlig har

på spil. Det er helt afgørende, at vi står bag dem. At de

oplever solidaritet fra det danske samfund. Så de lykkes

med at bryde fri. Så de kan inspirere andre kvinder til

at gøre det samme, fordi de kan se, at det faktisk kan

lade sig gøre.



Samtidig skal vi sætte

hårdt mod hårdt over for de

ekstremistiske og antidemokratiske kræfter,

som

ikke ønsker at være en del af det danske samfund. Som

forsøger at underminere demokratiet og de grundlæg-

gende rettigheder. Vi vil ikke acceptere, at eksempelvis

sharia-råd påtvinger andre mennesker absurde regler,

der står i modsætning til gældende lovgivning.



Og det er i den sammenhæng underordnet, om det er en

imam, der er født og opvokset i Danmark, der medvir-

ker til udøvelsen af negativ social kontrol, eller om

kontrollen udøves af en person, der er kommet til Dan-

mark som flygtning eller familiesammenført, eller gen-

nem påvirkning fra antidemokratiske kræfter med rod i

autoritære grupperinger eller lande.



Spørgsmålet om, hvordan antidemokratiske kræfter,

særligt fra ekstreme islamister, udfordrer de frie og

åbne vestlige samfund, er et emne, der lige nu diskute-

res i hele Europa. Blandt andet båret på vej af de nylige

grusomme terrorangreb i Frankrig og Østrig.



Præsident Macron i og Kansler Kurz i Østrig har klart

meldt ud, at terrorangrebene må betragtes som et an-

greb på europæiske værdier. På demokratiet. På vores

frihedsrettigheder. Det er jeg enig i.



Derfor er jeg glad for, at Østrig i sidste uge tog initiativ

til et møde blandt ligesindede lande, hvor vi netop fik

mulighed for at diskutere, hvad vi kan gøre for at be-

kæmpe den ekstreme islamisme. Og jeg synes, at det er

godt, at Danmark kan tilslutte sig denne kreds af lande,

der ser ret ens på dette område.



På mødet drøftede vi blandt andet:

Hvordan vi kan modvirke, at organisationer fi-

nansieres af antidemokratiske kræfter, der vil un-

derminere demokrati og frihedsrettigheder. Her

er vi jo i Danmark faktisk i gang med at behandle

et forslag fra regeringen i folketingssalen, der

skal være et skridt på vejen til netop det.

Hvordan vi kan sikre en mere koordineret indsats

for at forebygge ekstreme islamistiske netværk.

Og andre mulige idéer til, hvad vi kan gøre for at

undgå, at fundamentale europæiske demokratiske

værdier undergraves.



Jeg glæder mig til at fortsætte dialogen med disse lande

fremadrettet.



Men vi må nok erkende, at vi ikke får løst problemerne

fra den ene dag til den anden. At det bliver en lang og

vedvarende kamp, hvor vi skal tage udfordringerne al-

vorligt, turde at tale højt om dem og som samfund træde

et skridt frem, når andre forsøger at trænge demokratiet

og de grundlæggende rettigheder tilbage.



Vi har gennem de senere år sammen med et bredt flertal

i Folketinget gennemført en lang række stramninger på

udlændingeområdet, der har gjort det markant mindre

attraktivt at søge asyl i Danmark, og sværere at blive

familiesammenført. Det har været fornuftigt og nød-

vendigt for at få styr på tilstrømningen. I forlængelse af

disse stramninger, bør vi fokusere på at slå den eks-

treme islamisme tilbage i vores samfund.



Forkynderaftalen, som blev indgået den tilbage i 2016

mellem den daværende V-regering, Socialdemokra-

terne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-

parti, var et første skridt i den retning.



På baggrund af aftalen blev der indført en offentlig liste

med navne på blandt andet udenlandske religiøse for-

kyndere, som af hensyn til den offentlige orden kan

udelukkes fra at indrejse her i landet.



Udlændinge, der står på den liste, har indrejseforbud i

Danmark og kan udelukkes fra opholdstilladelse.



På baggrund af aftalen blev der bl.a. også indsat en ny

bestemmelse i straffeloven, hvorved det som led i reli-

giøs oplæring f.eks. blev kriminaliseret udtrykkeligt at

billige terror, drab, voldtægt, frihedsberøvelse, tvang

og flerkoneri.



Herudover indgik det i aftalen fra 2016, at det skulle

undersøges, i hvilket omfang det er muligt at forhindre

visse udenlandske donationer, og om det er muligt at

indføre en godkendelsesordning for udenlandske dona-

tioner.



Folketinget har netop førstebehandlet et lovforslag, der

indeholder et forbud mod at modtage visse donationer

fra bestemte personer

–

både fysiske og juridiske

–

der

har til formål at modarbejde eller underminere demo-

krati og grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der.



Med lovforslaget er der lagt op til, at der skal etableres

en forbudsliste, og at den, der modtager en donation fra

nogen, der står på forbudslisten, vil kunne straffes.



Hertil kommer, at regeringen i næste uge vil fremsætte

et lovforslag, der skal styrke indsatsen mod negativ so-

cial kontrol. Forslaget indeholder bl.a. følgende initia-

tiver:

En præcisering af straffelovens bestemmelse

om psykisk vold i forhold til negativ social kontrol.

Forslag om et forbud mod religiøse vielser af

mindreårige.

Forslag om at, myndighederne

–

af hensyn til

den mindreåriges tarv

–

skal kunne nægte at ud-

stede eller inddrage et pas eller rejselegitimation til

mindreårige, når der er grund til at antage, at de el-

lers er på vej til udlandet for at blive gift.

Forslag om at skærpe straffen for at fastholde

nogen i et ægteskab, eller andet ægteskabslignende

forhold med tvang.



Jeg vil ikke gå nærmere ind på initiativerne i lovforsla-

get nu, idet justitsministeren om lidt vil uddybe en

række af straffelovsændringerne.



Regeringen er helt klar over, at disse tiltag ikke løser

alle udfordringer med parallelsamfund og negativ so-

cial kontrol. Men det er gode og vigtige skridt på vejen,

som kan være med til at hindre, at ekstremistiske og

antidemokratiske kræfter slår rod i Danmark, og som

sender et tydeligt budskab om, at vi uden at tøve støtter

op om frihedskampen for de kvinder

–

og mænd

–

der

bliver udsat for negativ social kontrol.



Men der vil blive behov for yderligere tiltag. Og vi er i

regeringen meget åbne over for gode idéer fra både ek-

sperter, udlandet, Folketingets partier og alle andre

gode kræfter.



For indsatsen bliver langvarig. Vi kommer til at blive

ved med at skulle insistere på vores demokratiske fri-

hedsværdier.



Mit mål er, at muslimske medborgere først og frem-

mest definerer sig selv som samfundsborgere i Dan-

mark. Religionen må være en personlig sag og loyali-

teten må aldrig være til ekstreme islamister eller auto-

ritære regeringer i Mellemøsten. Det betyder også, at

alle må acceptere, at når religion og lovgivning støder

sammen, er det Gud der har vigepligt. Religiøse dog-

mer skal altså ikke bruges til at regulere forhold, som i

Danmark reguleres af lovgivning.



Det kræver et opgør med de ekstremistiske kræfter.



Tak for ordet. Jeg giver nu ordet videre til justitsmini-

steren.