Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2310597_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 193 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten
Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 193:
Vil det være muligt, at gennemføre en generel ændring af f.eks. lov om straffuld-
byrdelse samtidig med den kommende ændring af repatrieringsloven, således at en
persons erstatningskrav over for den danske stat bortfalder, hvis den pågældende
er dømt efter straffelovens bestemmelser om drab og grov vold?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det omhandler en situation, hvor den pågældende
har krav på fuldstændig erstatning efter grundlovens § 73, og hvor man i medfør af
anden lovgivning ønsker at lade erstatningen bortfalde.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i samarbejde med Justitsministeriet un-
dersøgt, om det er muligt inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) at indføre en ordning, hvor den pågæl-
dende mister retten til den resterende del af hjælp til repatriering, når den alvorlige
kriminalitet mv. er begået efter afgørelsen om hjælp til repatriering, men før den
pågældende opfylder betingelserne for udbetaling af den resterende del af hjælpen
og før lovens ikrafttræden.
Det er vurderingen, at en sådan ordning vil indebære ekspropriation efter grundlo-
vens § 73. Endvidere er det vurderingen, at ordningen ikke vil kunne gennemføres
inden for rammerne af beskyttelsen af ejendomsretten i artikel 1 i 1. tillægsproto-
kol til EMRK. Der henvises til brev af 23. oktober 2020 til udlændingeordførerne,
som er oversendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget den 4. december 2020
(UUI alm. del
bilag 46).
20. december 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 22773
1470988
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 193: MFU spm. om det vil være muligt, at gennemføre en generel ændring af f.eks. lov om straffuldbyrdelse samtidig med den kommende ændring af repatrieringsloven, således at en persons erstatningskrav over for den danske stat bortfalder, hvis den pågældende er dømt efter straffelovens bestemmelser om drab og grov vold, til udlændinge- og integrationsministeren
Det vurderes ikke at føre til et andet resultat at indføre en regel om bortfald af den
pågældendes krav på ekspropriationserstatning som angivet i spørgsmålet. Det be-
mærkes i den forbindelse, at kravet på fuldstændig erstatning ved ekspropriation
følger direkte af grundlovens § 73.
Der henvises i øvrigt til mine samtidige besvarelser af spørgsmål 190 og 191 fra
Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Mattias Tesfaye
/
Jesper Gori
Side
2/2