UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: MFU spm. om det er muligt at gøre et erstatningsansvar jf. erstatningsansvarsloven gældende over for en person, der, som i tilfældet med drabet på Huda Ali Ahmed og hendes søn, har slået børnenes forsørger ihjel, jf. erstatningsansvarslovens §§ 12-14? Vil et sådant erstatningsansvar kunne udmøntes ved at tilbageholde repatrieringsstøtten, så den i stedet kan udbetales til børnene, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. december 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 192 (alm. del) efter ønske fra Ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten

Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-

res.

Spørgsmål nr. 192:

Er det muligt at gøre et erstatningskrav gældende jf. erstatningsansvarsloven gæl-

dende over for en person, der, som i tilfældet med drabet på Huda Ali Ahmed og

hendes søn, har slået børnenes forsørger ihjel, jf. erstatningsansvarslovens §§ 12-

14? Vil et sådant erstatningsansvar kunne udmøntes ved at tilbageholde repatrie-

ringsstøtten, så den i stedet kan udbetales til børnene?

Svar:

Generelt kan jeg oplyse, at et krav på erstatning efter erstatningsansvarsloven er

et civilretligt krav, der som det klare udgangspunkt vil være et anliggende mellem

skadevolder og skadelidte.

Det indebærer bl.a., at den skadelidte, eller den som skadelidte har bemyndiget

hertil, vil skulle rette kravet mod skadevolderen. Det vil f.eks. kunne ske ved anlæg-

gelse af et civilt søgsmål mod skadevolderen. For at kunne anlægge et civilt søgsmål

er det en betingelse, at sagsøgeren har retlig interesse i sagen, jf. retsplejelovens §

255, stk. 1. Det indebærer bl.a., at sagsøgeren skal have en konkret interesse i sa-

gen.

Hvis domstolene giver medhold i en påstand om erstatning, vil det påhvile skade-

volderen at betale erstatningskravet til sagsøgeren. Hvis skadevolderen efterføl-

gende ikke betaler erstatningskravet, vil det være muligt for skadelidte at foretage

inddrivelse af kravet via domstolene. Fuldbyrdelse af kravet sker ved fogedretten,

der har mulighed for at foretage udlæg i skyldnerens aktiver til dækning af det skyl-

dige beløb.

I tilfælde af, at et erstatningskrav udspringer af en straffelovsovertrædelse, vil ska-

delidte under visse omstændigheder kunne få udbetalt erstatningen fra staten via

Erstatningsnævnet. Det er i sådanne tilfælde en forudsætning, at ansøger har bo-

pæl i Danmark, har dansk indfødsret eller på gerningstidspunktet gjorde tjeneste

Side

1/3

20. december 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 22760

1470819

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: MFU spm. om det er muligt at gøre et erstatningsansvar jf. erstatningsansvarsloven gældende over for en person, der, som i tilfældet med drabet på Huda Ali Ahmed og hendes søn, har slået børnenes forsørger ihjel, jf. erstatningsansvarslovens §§ 12-14? Vil et sådant erstatningsansvar kunne udmøntes ved at tilbageholde repatrieringsstøtten, så den i stedet kan udbetales til børnene, til udlændinge- og integrationsministeren

for en udsendt dansk udenrigsrepræsentation. Muligheden for at få udbetalt er-

statning fra staten tager navnlig sigte på tilfælde, hvor der er dansk jurisdiktion ef-

ter bl.a. straffelovens § 6, nr. 2 og 3. Herudover kan statens udbetaling af erstatning

efter omstændighederne komme på tale i tilfælde, hvor en person med dansk ind-

fødsret eller bopæl i Danmark forvolder skade på en anden person med dansk ind-

fødsret eller bopæl i Danmark. I sådanne tilfælde ydes erstatning dog kun, når ska-

den opstår i et lukket dansk miljø, f.eks. i forbindelse med en skolerejse. Staten vil

i så fald indtræde i skadelidtes krav mod skadevolderen.

Jeg har tidligere, herunder i min fortrolige besvarelse af 6. august 2020 af spørgs-

mål nr. 334 (UUI alm. del), i min besvarelse af 2. oktober 2020 af spørgsmål nr. 419

(UUI alm. del) og i min besvarelse af 20. oktober 2020 af samrådsspørgsmål A (UUI

alm. del), generelt redegjort for reglerne om bortfald af en opholdstilladelse og for

muligheder for at hente udlændinge, der opholder sig i udlandet, tilbage til Dan-

mark.

Sammenfattende gælder det bl.a., at en opholdstilladelse meddelt efter udlændin-

gelovens regler som udgangspunkt bortfalder automatisk, hvis en udlænding opgi-

ver sin bopæl i Danmark eller har opholdt sig uden for landet i en periode af en

nærmere bestemt varighed. Indrejser den pågældende på ny, eller ytres der over

for de danske myndigheder et ønske om, at den oprindelige opholdstilladelse be-

vares, træffer udlændingemyndighederne på baggrund af sagens samlede omstæn-

digheder en konkret afgørelse om, hvorvidt der skal gives dispensation fra bortfald.

Der eksisterer ikke noget retligt grundlag for, at danske myndigheder egenhændigt

kan beslutte, at udlændinge, der opholder sig i udlandet, skal til Danmark, herunder

i de situationer, hvor de pågældende tidligere har opholdt sig i Danmark.

Vurderingen af, om en person har bopæl her i landet og dermed af den grund om-

fattes af den personkreds, der efter omstændighederne kan opnå erstatning fra

staten via Erstatningsnævnet, når et erstatningskrav udspringer af en straffelovs-

overtrædelse, vil afhænge af omstændighederne i den enkelte sag, men forudsæt-

ter i alle tilfælde, at der indgives en ansøgning herom.

I øvrigt kan jeg ikke som minister gå nærmere ind i behandlingen af spørgsmålet

om, hvorvidt de børn, som spørgsmålet refererer til, måtte have bopæl her i landet,

eller hvorvidt betingelserne i øvrigt for at opnå erstatning fra staten i det konkrete

tilfælde måtte være opfyldt.

Men som jeg også tidligere har givet udtryk for, er jeg uhyre optaget af, at vi så at

sige vender hver en sten i forhold til muligheden for at forhindre udbetaling af yder-

ligere støtte i forbindelse med repatriering i tilfælde, der svarer til den konkrete

sag, som spørgeren henviser til i spørgsmålet.

Jeg har derfor også helt fra begyndelsen bedt om, at det nøje overvejes, om der vil

kunne peges på andre løsningsmuligheder. Som det vist står klart for de fleste, må

jeg dog samtidig ærligt sige, at det ser vanskeligt ud, sådan som situationen er på

nuværende tidspunkt.

Side

2/3

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg er utroligt ærgerlig over, at man ikke

havde forudset et sådant scenarie og fået lukket hullet i lovgivningen noget tidli-

gere. Men jeg er trods alt glad for, at det med regeringens lovforslag nr. L 124 om

ændring af repatrieringsloven (Bortfald af den resterende del af hjælp til repatrie-

ring og reintegrationsbistand i tilfælde af alvorlig kriminalitet m.v. begået efter re-

patriering m.v.), fremsat den 15. december 2020, ser ud til at blive lavet om frem-

adrettet.

Mattias Tesfaye

Jesper Gori

Side

3/3