UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 191: MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at en person, der får inddraget dele af sin repatrieringsstøtte, finder at dette er ekspropriation, vil kunne indbringe dette for domstolene, og at handlepligten dermed tilfalder ydelsesmodtageren, når der er tale om almen regulering, også selvom dette har tilbagevirkende karakter, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. december 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 191 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten

Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-

res.

Spørgsmål nr. 191:

Det er en veletableret praksis, at Folketinget kan vedtage lovgivning, der har tilba-

gevirkende kraft. Hvis en person mener, at Folketinget derved fratager den pågæl-

dende en velerhvervet rettighed, kan dette indbringes for domstolene. Kan mini-

steren bekræfte, at en person, der får inddraget dele af sin repatrieringsstøtte, fin-

der at dette er ekspropriation, vil kunne indbringe dette for domstolene, og at

handlepligten dermed tilfalder ydelsesmodtageren, når der er tale om almen regu-

lering, også selvom dette har tilbagevirkende karakter?

Svar:

I Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet anføres om tilbagevirkende kraft bl.a.

følgende:

”Grundloven

antages derimod ikke at være til hinder for, at en lov bestemmer,

at den skal finde anvendelse på forhold, som ligger forud for dens formelle

ikrafttrædelsestidspunkt (håndhævelsestidspunktet). I sådanne tilfælde, hvor

virkningstidspunktet indtræder på et tidligere tidspunkt end håndhævelsestids-

punktet,

taler a o , at love har ”tilbagevirke de kraft”.

Der kan således ikke i almindelighed antages at gælde nogen retlig begrænsning

i lovgivningsmagtens frihed til i den enkelte lov at træffe bestemmelse om lo-

vens virkningstidspunkt, herunder at give den tilbagevirkende kraft. Det følger

dog af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7, at strafbe-

stemmelser kun i helt ekstraordinære tilfælde kan tillægges tilbagevirkende

kraft. Endvidere vil bebyrdende lovgivning i øvrigt med tilbagevirkende kraft ef-

ter omstændighederne kunne indebære et ekspropriativt indgreb. En sådan si-

tuation kan eksempelvis opstå i tilfælde, hvor der efter de gældende regler er

etableret et retskrav på en bestemt økonomisk ydelse. Hvis en bebyrdende lov-

Side

1/2

20. december 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 22770

1470940

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 191: MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at en person, der får inddraget dele af sin repatrieringsstøtte, finder at dette er ekspropriation, vil kunne indbringe dette for domstolene, og at handlepligten dermed tilfalder ydelsesmodtageren, når der er tale om almen regulering, også selvom dette har tilbagevirkende karakter, til udlændinge- og integrationsministeren

ændring tillægges materiel virkning for et tidspunkt, der ligger før lovens ikraft-

træden, vil der

–

afhængigt af indgrebets betydning for fortsat at kunne gøre

kravet gældende (indgrebets intensitet)

–

kunne være tale om ekspropriation i

forhold til personer, der har etableret et retskrav forud for den nye lovs ikraft-

træden.

Der kan herved henvises til lovkvalitetsvejledningen afsnit 3.2.2. Vejledningen er

tilgængelig på hjemmesiden

www.lovkvalitet.dk.

Jeg har den 15. december 2020 fremsat lovforslag nr. L 124 (Bortfald af den reste-

rende del af hjælp til repatriering og reintegrationsbistand i tilfælde af alvorlig kri-

minalitet m.v. begået efter repatriering m.v.). Med lovforslaget lægges der bl.a. op

til en ny repatrieringsordning, hvorefter den resterende del af hjælp til repatriering

kan bortfalde i tilfælde, hvor personen begår alvorlig kriminalitet mv. i perioden

efter afgørelsen om hjælp til repatriering, og indtil personen anmoder om at få ud-

betalt den resterende del af hjælpen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i samarbejde med Justitsministeriet un-

dersøgt, om det er muligt inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) at indføre en ordning, hvor den pågæl-

dende mister retten til den resterende del af hjælp til repatriering, når den alvorlige

kriminalitet mv. er begået efter afgørelsen om hjælp til repatriering, men før den

pågældende opfylder betingelserne for udbetaling af den resterende del af hjælpen

og før lovens ikrafttræden.

Det er vurderingen, at en sådan ordning vil indebære ekspropriation efter grundlo-

vens § 73. Endvidere er det vurderingen, at ordningen ikke vil kunne gennemføres

inden for rammerne af beskyttelsen af ejendomsretten i artikel 1 i 1. tillægsproto-

kol til EMRK. Der henvises i den forbindelse til brev af 23. oktober 2020 til udlæn-

dingeordførerne, som er oversendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget den 4.

december 2020 (UUI alm. del

–

bilag 46).

Det betyder, at det er vurderingen, at fratagelsen i disse tilfælde alene kan ske mod

fuldstændig erstatning. Det bemærkes, at et krav om fuldstændig erstatning i an-

ledning af ekspropriation vil kunne rejses direkte over for den myndighed, som fo-

retager ekspropriationen.

Mattias Tesfaye

Jesper Gori

Side

2/2