UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 190: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om det er muligt at ændre udbetalingsbetingelser vedr. udbetalingen af anden rate af repatrieringsstøtte i sager, hvor ydelsesmodtageren er dømt for alvorlig kriminalitet, således at ydelsen kun udbetales ved personligt fremmøde f.eks. på en dansk repræsentation? Mener ministeren, at en sådan ændring vil have ekspropriativ karakter? Vil det være muligt at lave en forældelsesfrist på udbetalingen, således at retten til ydelsen bortfalder, hvis man ikke fysisk inden for f.eks. 6 eller 12 måneder har gjort krav på den, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. december 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 190 (alm. del) efter ønske fra Ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten

Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-

res.

Spørgsmål nr. 190:

Vil ministeren redegøre for, om det er muligt at ændre udbetalingsbetingelser vedr.

udbetalingen af anden rate af repatrieringsstøtte i sager, hvor ydelsesmodtageren

er dømt for alvorlig kriminalitet, således at ydelsen kun udbetales ved personligt

fremmøde f.eks. på en dansk repræsentation? Mener ministeren, at en sådan æn-

dring vil have ekspropriativ karakter? Vil det være muligt at lave en forældelsesfrist

på udbetalingen, således at retten til ydelsen bortfalder, hvis man ikke fysisk inden

for f.eks. 6 eller 12 måneder har gjort krav på den?

Svar:

Jeg finder det helt forkert, at personer, der har fået økonomisk støtte til at repa-

triere, og som efter at være repatrieret begår alvorlig kriminalitet, kan få yderligere

repatrieringsstøtte udbetalt fra Danmark.

Efter gældende ret er der imidlertid ikke et krav om fravær af alvorlig kriminalitet

begået efter repatrieringen som betingelse for at få den resterende del af hjælp til

repatriering udbetalt.

Jeg har derfor netop fremsat et lovforslag om ændring af repatrieringsloven (lov-

forslag nr. L 124 af 15. december 2020), som bl.a. vil betyde, at den resterende del

af hjælp til repatriering kan bortfalde i tilfælde, hvor den repatrierede person begår

alvorlig kriminalitet mv. i perioden efter afgørelsen om hjælp til repatriering, og

indtil personen anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.

Jeg lægger ved min besvarelse af spørgsmålet til grund, at der spørges til en situ-

ation, hvor der før ikrafttrædelsen af lovforslag nr. L 124 er truffet afgørelse om

hjælp til repatriering, og hvor den repatrierede person efter repatrieringen, men

før ikrafttrædelsen af lovforslag nr. L 124 bliver dømt for alvorlig kriminalitet begået

i udlandet.

Side

1/2

20. december 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 22760

1470819

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 190: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om det er muligt at ændre udbetalingsbetingelser vedr. udbetalingen af anden rate af repatrieringsstøtte i sager, hvor ydelsesmodtageren er dømt for alvorlig kriminalitet, således at ydelsen kun udbetales ved personligt fremmøde f.eks. på en dansk repræsentation? Mener ministeren, at en sådan ændring vil have ekspropriativ karakter? Vil det være muligt at lave en forældelsesfrist på udbetalingen, således at retten til ydelsen bortfalder, hvis man ikke fysisk inden for f.eks. 6 eller 12 måneder har gjort krav på den, til udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår afgørelser om hjælp til repatriering, der er truffet før lovens ikraft-

træden, har Udlændinge- og Integrationsministeriet i samarbejde med Justitsmini-

steriet undersøgt, om det er muligt inden for rammerne af grundloven og Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) at indføre en ordning, hvor den

pågældende mister retten til den resterende del af hjælp til repatriering, når den

alvorlige kriminalitet mv. er begået efter afgørelsen om hjælp til repatriering, men

før den pågældende opfylder betingelserne for udbetaling af den resterende del af

hjælpen og før lovens ikrafttræden.

Det er vurderingen, at en sådan ordning vil indebære ekspropriation efter grundlo-

vens § 73. Endvidere er det vurderingen, at ordningen ikke vil kunne gennemføres

inden for rammerne af beskyttelsen af ejendomsretten i artikel 1 i 1. tillægsproto-

kol til EMRK. Der henvises i den forbindelse til brev af 23. oktober 2020 til udlæn-

dingeordførerne, som er oversendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget den 4.

december 2020 (UUI alm. del

–

bilag 46).

I det omfang en fratagelse af den resterende del af hjælp til repatriering på bag-

grund af en dom for alvorlig kriminalitet vil udgøre et ekspropriativt indgreb efter

den netop gengivne vurdering, vurderes det ikke at kunne føre til et andet resultat

at indføre betingelser som dem, der spørges til.

Mattias Tesfaye

Jesper Gori

Side

2/2