Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Rosa Lund (EL) har den 3. december 2020 stillet
følgende UUI spørgsmål nr. 181, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 181:
Af svar på UUI alm. del
–
spm. 465, folketingsåret 2019-20, fremgår
det, at 10 af teltene egner sig til »aktiv opvarmning«, mens 40 af tel-
tene ikke gør. Vil ministeren redegøre for, hvilke af teltene der er nået
frem, samt om ministeren mener, at de 40 telte, der ikke tåler aktiv
opvarmning, er egnede til vinterbrug? Vil ministeren tage initiativ til at
sikre, at alle de 50 telte, som regeringen har lovet at sende, når frem,
samt at de telte, der sendes egner sig til vinterbrug?
Svar:
Jeg har fået oplyst følgende fra Beredskabsstyrelsen:
”Det
danske bidrag, herunder typen af materiellet, blev på vanlig vis
koordineret direkte mellem Beredskabsstyrelsen og de anmodende
myndigheder, i dette tilfælde de græske myndigheder. De græske
myndigheder var taknemmelige for donationen og bad selv om, at bi-
draget blev transporteret til Athen, hvorefter man fra græsk side selv
ville disponere den modtagne nødhjælp, herunder den danske. I alt 14
lande bidrog på denne vis med 171.000 stk. udstyr, herunder telte,
madrasser, mobiltoiletter, hygiejne-produkter, mv., til den akutte hu-
manitære krise i Grækenland (opgjort pr. 29. september af EU).
Beredskabsstyrelsen har senest d. 23. november været i kontakt med
de græske myndigheder og har også d. 25. november modtaget oplys-
ninger fra EU, som har oplyst, at 20 af de 50 telte indtil nu er blevet
opstillet på Lesbos. Dette drejer sig om 10 større telte, som er egnede
til aktiv opvarmning, og 10 af de mindre telte, der ikke er egnede til
aktiv opvarmning.”
Den 29. oktober afgav Forsvarsministeriet høringssvar til UUI alm. del
spm. 25, hvor det beklageligvis på baggrund af en tvetydig oversættel-
se blev oplyst, at alle de danske telte var ankommet til Lesbos. Dette
var, som det fremgår ovenfor, ikke tilfældet.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
17/12/2020
SIO
2020/008675
177290
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 1