UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at udlændinge, der er blevet udvist af Danmark for bestandigt, fordi de har begået hård kriminalitet, kan få ophævet indrejseforbuddet, hvis de har opnået statsborgerskab i et andet EU-land, og vil ministeren oplyse, hvor mange udlændinge, der er udvist for bestandigt, som de seneste ti år alligevel har fået ophævet deres indrejseforbud af Udlændingestyrelsen, fordi de har opnået statsborgerskab i et EU-land, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. oktober 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 17 (alm. del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlæn-

dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 17:

Hvad er ministerens holdning til, at udlændinge, der er blevet udvist af Danmark

for bestandigt, fordi de har begået hård kriminalitet, kan få ophævet indrejsefor-

buddet, hvis de har opnået statsborgerskab i et andet EU-land, og vil ministeren

oplyse, hvor mange udlændinge, der er udvist for bestandigt, som de seneste ti år

alligevel har fået ophævet deres indrejseforbud af Udlændingestyrelsen, fordi de

har opnået statsborgerskab i et EU-land?

Konkret er spørgeren blevet forevist to sager, hvor en for bestandigt af Danmark

udvist udlænding atter har fået indrejse, idet vedkommende eksempelvis i Sverige

eller Holland har modtaget nyt pas:

Sag nr. 1

X blev ved Østre Landsrets dom i 1990 idømt 3 års fængsel for overtrædelse af

straffelovens § 191, samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Den 11. april 2013 ophævede Udlændingestyrelsen indrejseforbuddet efter ud-

lændingelovens 32, stk. 7. Udlændingestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at

X i 1998 var blevet svensk statsborger, og X siden sin udvisning ikke havde begået

kriminalitet relateret til euforiserende stoffer. En opretholdelse af indrejsefor-

buddet var

der ed ikke proportio elt i forhold til X’s perso lige og fa ilie æssi-

ge forhold, sammenholdt med baggrunden for udvisningen, jf. herved EU-

opholdsbekendtgørelsens § 38.

Sag nr. 2

Y blev ved Højesteret idømt fængsel i 5 år for overtrædelse af straffelovens § 288,

samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Den 11. oktober 2016

ophævede Udlændingestyrelsen indrejseforbuddet efter § 32, stk. 8. Udlændinge-

styrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at X havde fået hollandsk statsborger-

skab, samt fået to børn, som var født i Holland. En opretholdelse af indrejsefor-

buddet var dermed ikke er proportionelt i forhold til EU-reglerne, jf. herved EU-

opholdsbekendtgørelsens § 38.

Udlændinge- og Integrationsudvalget

2. november 2020

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 18385

1416237

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at udlændinge, der er blevet udvist af Danmark for bestandigt, fordi de har begået hård kriminalitet, kan få ophævet indrejseforbuddet, hvis de har opnået statsborgerskab i et andet EU-land, og vil ministeren oplyse, hvor mange udlændinge, der er udvist for bestandigt, som de seneste ti år alligevel har fået ophævet deres indrejseforbud af Udlændingestyrelsen, fordi de har opnået statsborgerskab i et EU-land, til udlændinge- og integrationsministeren

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der behandler ansøgninger om

ophævelse af indrejseforbud fra personer, der er omfattet af EU-reglerne om fri

bevægelighed. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende:

”1.

Det fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 7, at et indrejsefor-

bud, der er meddelt en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne,

ophæves efter ansøgning, hvis den pågældendes personlige adfærd

ikke længere kan anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstræk-

kelig alvorlig trussel imod den offentlige orden, sikkerhed eller sund-

hed. I vurderingen inddrages enhver ændring af de forhold, der be-

grundede udstedelsen af indrejseforbuddet.

Det fremgår af § 36 (tidligere § 38) i EU-opholdsbekendtgørelsen (Bek

nr. 1457 af 6/10/2020), at afgørelser, der træffes efter udlændinge-

loven eller bekendtgørelsen i forhold til unionsborgere eller deres

familiemedlemmer af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed,

skal overholde proportionalitetsprincippet og udelukkende kan be-

grundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom

kan ikke i sig selv begrunde en sådan afgørelse. Den personlige ad-

færd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel,

der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der

ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv

karakter, må ikke anvendes. Der må ved vurderingen ikke lægges

økonomiske betragtninger til grund.

Bestemmelserne, der gennemfører artikel 32 i opholdsdirektivet (di-

rektiv 2004/38/EF), finder både anvendelse på udlændinge, der på

tidspunktet for udvisningen var omfattet af EU-reglerne, og på ud-

lændinge, der er blevet omfattet af EU-reglerne efter tidspunktet for

afgørelsen om udvisning.

Det fremgår af EU-Kommissionens meddelelse fra 2009 om retnings-

linjer for en bedre gennemførelse og anvendelse af opholdsdirektivet

(KOM (2009) 313 endelig udgave, s. 11), der bl.a. bygger på EU-

Domstolens retspraksis, at en tidligere straffedom kun må tages i be-

tragtning, hvis de omstændigheder, der førte til den pågældende

dom, er udtryk for en personlig adfærd, der indebærer en aktuel

trussel mod den offentlige orden. Det fremgår endvidere, at myndig-

hederne skal basere deres afgørelse på en vurdering af den pågæl-

dende persons adfærd i fremtiden. Antallet og typen af domme, som

den pågældende person tidligere er idømt, og de begåede lovover-

trædelsers grovhed og hyppighed, udgør et væsentligt element i

denne vurdering. Endelig fremgår det, at truslen mod den offentlige

orden, der skal vurderes i forhold til den pågældendes adfærd, skal

være til stede på det tidspunkt, hvor den restriktive foranstaltning

Side

2/4

(her indrejseforbuddet) vedtages eller efterprøves af restinstanserne

eller de relevante myndigheder.

Efter Udlændingestyrelsens praksis kan et indrejseforbud ophæves

efter udlændingelovens § 32, stk. 7, hvis en opretholdelse af indrejse-

forbuddet ikke længere kan anses for at være proportional.

Udlændingestyrelsen foretager en vurdering af den mulige trussel,

som udlændingen aktuelt udgør, sammenholdt med sagens øvrige

forhold og vurderer på den baggrund, om det er proportionalt at op-

retholde indrejseforbuddet. I vurderingen indgår f.eks. udlændingens

personlige forhold og adfærd efter udsendelsen, herunder om den

pågældende har begået ny kriminalitet i Danmark eller i udlandet.

Der tages endvidere hensyn til den tid, der er forløbet, efter at udvis-

ningsafgørelsen blev truffet samt baggrunden for udvisningsafgørel-

sen.

Ved vurderingen af, om et indrejseforbud, herunder et indrejsefor-

bud meddelt for bestandig, kan ophæves, tager styrelsen udgangs-

punkt i de forhold, som udlændingen selv har anført til støtte for op-

hævelsen. Styrelsen kan derudover inddrage øvrige omstændigheder,

idet styrelsen i fornødent omfang vil indhente yderligere oplysninger

fra udlændingen med henblik på at kunne foretage en fuld prøvelse

af spørgsmålet om ophævelse. Udlændingestyrelsen kan f.eks. an-

mode den pågældende udlænding om at indsende en straffeattest

fra det eller de lande, den pågældende har opholdt sig i efter udvis-

ningen af Danmark.

I forhold til sager om ophævelse af indrejseforbud for udlændinge,

som på tidspunktet for udvisningen var tredjelandsstatsborgere, og

som efterfølgende har opnået statsborgerskab i et andet EU-/EØS-

land eller Schweiz, kan styrelsen oplyse, at der foretages en vurdering

af, hvorvidt det på baggrund af EU-reglerne om fri bevægelighed vil

være proportionalt at opretholde udvisningen og dermed begrænse

den pågældendes ret til fri bevægelighed. Der foretages en konkret

og individuel vurdering i hver enkelt sag.

Udlændingestyrelsen kan derudover oplyse, at det kun er udlændin-

ge, der er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, der kan an-

søge om ophævelse af et indrejseforbud meddelt for bestandig.

Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 1. januar 2011 til den

14. oktober 2020 truffet afgørelse om

ophævelse

af indrejseforbud,

jf. udlændingelovens § 32, stk. 7, vedrørende tre udlændinge, der var

udvist ved dom for bestandig. To havde opnået statsborgerskab i et

EU/EØS-land eller Schweiz efter udvisningen af Danmark og var der-

med statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz på tidspunktet for

Side

3/4

afgørelsen om ophævelse af indrejseforbud. Den tredje var tredje-

landsstatsborger omfattet af EU-reglerne om sekundær bevægelig-

hed på tidspunktet for afgørelsen om ophævelse, men ikke på doms-

tidspunktet.

I samme periode har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om

afslag

på ophævelse af indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 7,

vedrørende 11 udlændinge, der er udvist ved dom for bestandig. Fem

af de 11 udlændinge var statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz

på tidspunktet for afgørelsen om afslag på ophævelse af indrejsefor-

bud. Tre af disse fem udlændinge havde opnået statsborgerskab i et

EU/EØS-land eller Schweiz efter udvisningen af Danmark.

Opgørelserne er foreløbige og opgjort på baggrund af registreringer i

det elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 14. oktober 2020 samt en

efterfølgende manuel gennemgang. Generelt bemærkes, at de stati-

stiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da sagsbehandlings-

systemet er opbygget som et journaliserings- og sagsstyringssystem

og ikke som et egentligt statistiksystem.”

Det er min holdning, at en udlænding, der udvises, fordi den pågældende har be-

gået alvorlig kriminalitet i Danmark, og tilmed bliver meddelt et indrejseforbud for

bestandig, ikke uden videre skal kunne få et sådant indrejseforbud ophævet. Jeg

har i den forbindelse noteret mig, at udtalelsen fra Udlændingestyrelsen viser, at

det heller ikke er tilfældet, men at der altid foretages en konkret og individuel

vurdering, hvor en vurdering af den mulige trussel, som udlændingen aktuelt ud-

gør, indgår som et fast element.

Mattias Tesfaye

Charlotte Barslev

Side

4/4