UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om, hvilke juridiske følger det kan få for Danmark og for ansvarlige personer i den tidligere regering og i dansk offentlig forvaltning, hvis det konstateres, at Danmark i strid med folkeretten har udsendt Said Mansour til Marokko, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. november 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 150 (alm. del) efter ønske fra Rosa (Lund) til udlændinge- og inte-

grationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 150:

Hvilke juridiske følger kan det få for Danmark og for ansvarlige personer i den

tidligere regering og i dansk offentlig forvaltning, hvis det konstateres, at Danmark

i strid med folkeretten har udsendt Said Mansour til Marokko?

Svar:

Den 2. marts 2018 blev Said Mansour meddelt endeligt afslag på asyl i Flygtninge-

nævnet. Flygtningenævnet fandt, at Said Mansour kunne udsendes til Marokko

uden at risikere overgreb eller behandling i strid med Danmarks internationale

forpligtelser. Flygtningenævnets afgørelse blev effektueret, da Said Mansour blev

udsendt til Marokko den 4. januar 2019.

Udsendelsen af Said Mansour blev efterfølgende indbragt for den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD), der afviste sagen som åbenbart ugrundet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:

”Justits i isteriet ka o a svar i tilfælde af kræ kelse af De Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention generelt oplyse følgende.

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

34, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan modtage

klager fra enhver person, der hævder at være blevet krænket af en af

de kontraherende parter i de rettigheder, der er anerkendt af kon-

ventionen.

Rette modpart i sager ved Menneskerettighedsdomstolen er den

kontraherende medlemsstat (f.eks. den danske stat). Der kan ikke

Udlændinge- og Integrationsudvalget

18. december 2020

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 21215

1450949

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om, hvilke juridiske følger det kan få for Danmark og for ansvarlige personer i den tidligere regering og i dansk offentlig forvaltning, hvis det konstateres, at Danmark i strid med folkeretten har udsendt Said Mansour til Marokko, til udlændinge- og integrationsministeren

lægges sag an mod enkeltpersoner eller myndigheder i en medlems-

stat.

Hvis en kontraherende stat dømmes ved Menneskerettighedsdom-

stolen, vil det være den danske stat som sådan, der er ansvarlig for

overtrædelsen af konventionen. En kontraherende stat kan således

blive erstatningsansvarlig, hvis Menneskerettighedsdomstolen finder,

at der er sket en krænkelse, jf. Menneskerettighedskonventionens ar-

tikel 41.

Desuden kan de danske domstole efter omstændighederne tilkende

en person godtgørelse fra det offentlige, hvis retten finder, at der er

sket en krænkelse af Menneskerettighedskonventionen. Endvidere

kan dansk rets regler om offentlige myndigheders erstatningsansvar i

øvrigt også finde anvendelse på offentlige myndigheders tilsidesæt-

telse af Den Europiske Menneskerettighedskonvention.

Det bemærkes i øvrigt, at Said Mansour den 7. december 2016 klage-

de til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bl.a. med på-

stand om, at hans udsendelse til Marokko var i strid med Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod

tortur. Ved afgørelse af 22. januar 2019 afviste Menneskerettigheds-

domstolen at behandle sagen, idet den fandt, at klagen var åbenbart

ugru det.”

Mattias Tesfaye

Louise Ersbøll Leimand

Side

2/2