Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Rosa Lund (EL) har den 5. november 2020 stillet
følgende UUI spørgsmål nr. 138, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 138:
Det fremgår af artiklen »Frontex at Fault: European Border Force Com-
plicit in ‘Illegal’ Pushbacks«
(https://www.bellingcat.com/news/2020/10/23/frontex-at-fault-
european-border-force-complicit-in-illegal-pushbacks/), hvor research-
kollektivet Bellingcat dokumenterer, at Frontex-fartøjer i Det Ægæiske
Hav har overværet eller deltaget i konventionsstridige pushbacks af
både med flygtninge og andre migranter, at Frontex-skibe i området
slukker deres transpondere, så det er vanskeligt at spore deres færden
f.eks. via hjemmesiden marinetraffic.com. Vil ministeren redegøre for,
om danske fartøjer, der
optræder i Frontex’ operationer, har deres
transpondere i konstant funktion, og hvad der i modsat fald kan være
begrundelsen for ikke at have det?
Svar:
Forsvarskommandoen har oplyst, at det danske patruljebådsbidrag i
FRONTEX som udgangspunkt ikke har deres Automatic Identification
System -transpondere i konstant funktion. Transponderen vil udeluk-
kende blive aktiveret, hvis fartøjschefen vurderer, at det er nødvendigt
af hensyn til den navigatoriske sikkerhed.
Forsvarskommandoen oplyser endvidere, at det internationale koordi-
nationscenter, der ledes af værtsnationen, men består af nationale re-
præsentanter og repræsentanter fra Frontex, opfordrer til at slukke
transponderen under patrulje for derved ikke at afsløre patruljemønstre
for personer med kriminelle hensigter, herunder menneskesmuglere på
den tyrkiske kyst. Det understreges, at der ikke er et lovmæssigt krav
om, at patruljebådene skal sejle med aktiv transponder.
Forsvaret og Forsvarets medarbejdere skal generelt være opmærk-
somme på, om der begås overtrædelser af internationale forpligtigel-
ser, herunder grundlæggende menneskerettigheder, og rapportere til
Frontex og i eget system, hvis de har mistanke om eller observerer
sådanne krænkelser. Det er mit klare indtryk, at det er de.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
26. november 2020
SIO
2020/007795
163511
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2