UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange af de danske afviste migranter og asylansøgere, der på samme måde som Brahim Aouissaoui, der stod bag terrorangrebet i Nice i oktober, forsvinder, uden at de danske myndigheder har en bekræftet udrejse til oprindelseslandet (jf. »Han var blandt de første til at gå fra borde«, Jyllands-posten.dk den 30. oktober 2020), til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. oktober 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 127 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 127:

Vil ministeren oplyse, hvor mange af de danske afviste migranter og asylansøgere,

der på samme måde som Brahim Aouissaoui, der stod bag terrorangrebet i Nice i

oktober, forsvinder, uden at de danske myndigheder har en bekræftet udrejse til

oprindelseslandet (jf. »Han var blandt de første til at gå fra borde«, Jyllands-

posten.dk den 30.oktober 2020)?

Svar:

Personer, der får et afslag på asyl i Danmark, skal rejse hjem. Det har de pligt til,

og det gør mange heldigvis også.

Indtil da skal de afviste asylansøgere bo på et udrejsecenter, hvor de kan pålæg-

ges opholds- og meldepligt, hvis de ikke medvirker til hjemrejsen. Det indebærer,

at myndighederne i høj grad ved, hvor de pågældende er, så de kan udsendes.

Indkvartering på et udrejsecenter er dog ikke ensbetydende med, at man er fri-

hedsberøvet. Udlændinge, der bor på et udrejsecenter, kan altså frit forlade cen-

teret, og de er ikke forpligtet til at meddele det til de danske myndigheder, hvis de

forlader landet.

Når det så er sagt, er der fra regeringens side et stort fokus på hjemrejseindsat-

sen, der skal sikre, at dem, der ikke rejser hjem frivilligt, bliver udsendt, så snart

det er muligt. Derfor har jeg inden for de seneste måneder præsenteret en række

tiltag på hjemrejseområdet, herunder oprettet Hjemrejsestyrelsen, som skal være

tættere på de udviste kriminelle og afviste asylansøgere, samt opsagt kontrakten

med Dansk Flygtningehjælp, som hidtil har haft opgaven med at rådgive afviste

asylansøgere om deres hjemrejse, og lagt opgaven hos Hjemrejsestyrelsen. Og

den 30. november 2020 har jeg sendt et forslag til en ny hjemrejselov i høring.

Loven skal samle alle regler på hjemrejseområdet og sikre klare regler for, hvad

der skal ske, fra udlændinge får afslag og frem mod deres hjemrejse.

Udlændinge- og Integrationsudvalget

4. december 2020

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange af de danske afviste migranter og asylansøgere, der på samme måde som Brahim Aouissaoui, der stod bag terrorangrebet i Nice i oktober, forsvinder, uden at de danske myndigheder har en bekræftet udrejse til oprindelseslandet (jf. »Han var blandt de første til at gå fra borde«, Jyllands-posten.dk den 30. oktober 2020), til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har indhentet et bidrag til besvarelse

fra Hjemrejsestyrelsen, som har oplyst følgende:

”Hvis en udlænding, der har været tilsagt til at

give møde med Hjem-

rejsestyrelsen, ikke dukker op, eller hvis vedkommende er udeblevet

fra sit indkvarteringssted, anmoder Hjemrejsestyrelsen via en an-

modningsblanket Nordsjællands Politi, UCN, om at nedsætte et så-

kaldt ’spærrekort’. Et spærrekort er en registrering af efterlysningen i

politiets systemer og vil komme frem ved søgning på udlændingen i

forbindelse med, at denne antræffes af politiet på ny. Hvis et spærre-

kort nedsættes, bliver udsendelsessagen samtidig lukket.

Hjemrejsestyrelsen har mulighed for at anmode om såkaldt

’blødt’ el-

ler såkaldt

’hårdt’ spærrekort. Et blødt spærrekort er en efterlysning

med henblik på indskærpelse af en forpligtelse, eller en anvisning til

at tage ophold et givent sted. Et hårdt spærrekort nedsættes med

henblik på frihedsberøvelse, for at sikre udlændingens tilstedeværel-

se.

I de tilfælde hvor en udlænding, der er registreret med hårdt spærre-

kort på baggrund af en anmodning fra Hjemrejsestyrelsen, antræffes,

vil den antræffende politimyndighed frihedsberøve udlændingen.

Herefter vil politimyndigheden anmode Hjemrejsestyrelsen om at

overtage ansvaret for frihedsberøvelsen, og i denne forbindelse tager

Hjemrejsestyrelsen endvidere stilling til, om udlændingen skal frem-

stilles ved domstolene med henblik på fortsat frihedsberøvelse, eller

om udlændingen skal løslades med henblik på øvrige forpligtelser.

Tabellen nedenfor viser antallet af verserende spærrekort for udlæn-

dinge i udsendelsesposition (afviste asylansøgere samt øvrige udsen-

delsessager), som ultimo året i perioden 2017-2019 var efterlyst. Op-

gørelsen omfatter antallet af udlændinge, der pr. 20. november 2020

fortsat har et versende spærrekort oprettet i årerne 2017, 2018 og

2019 og med en tilhørende udsendelsessag.

År

Antal udlændinge i udsendel-

sesposition, der ultimo året

var efterlyst (verserende

spærrekort)

925

1.962

1.530

2017

2018

2019

Datakilde: Polsas, UIP.

Børn indgår ikke, da der ikke oprettes spærrekort for børn, og medfølgende børn står

ikke alene på egen sag i Polsas.

Side

2/3

Det bemærkes, at data er trukket fra politiets sagsstyringssystem

(POLSAS) og kan være behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er

et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistik-

system. Det bemærkes endvidere, at tallene ikke er endelige, idet der

kan forekomme efterregistreringer.”

Mattias Tesfaye

Louise Ersbøll Leimand

Side

3/3