Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2299523_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 121 (alm. del) efter ønske fra Halime Oguz (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 121:
Vil ministeren gøre en indsats for at få klarlagt eventuelle forbindelser mellem præ-
stestyret i Iran og Imam Ali Moskéen?
Svar:
For at modvirke, at fysiske og juridiske personer, herunder udenlandske statslige
myndigheder og statsligt styrede organisationer og virksomheder, kan modarbejde
eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
ved at give donationer, har regeringen den 11. november 2020 fremsat et lov-
forslag, der indfører et forbud mod at modtage donationer fra sådanne personer.
Med lovforslaget foreslås der etableret en ordning, hvorefter udlændinge- og inte-
grationsministeren efter indstilling fra Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse
om optagelse af fysiske og juridiske personer, der modarbejder eller underminerer
demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, på en forbudsliste.
Det foreslås, at det bliver forbudt at modtage en eller flere donationer, der enkelt-
vis eller tilsammen inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder overstiger
10.000 kr., fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på den offentlige for-
budsliste. En overtrædelse af forbuddet vil kunne straffes med bøde.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om rammerne for forbud mod donationer
til religiøse foreninger m.v. mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra maj 2019.
Til brug for besvarelsen, har jeg endvidere indhentet bidrag fra Kirkeministeriet.
Kirkeministeriet har oplyst følgende:
’’Siden
1. januar 2018 har anerkendte trossamfund i Danmark været
forpligtet til at udarbejde og indsende det seneste årsregnskab via
Side
1/2
Udlændinge- og Integrationsudvalget
8. december 2020
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 20596
1461804
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om ministeren vil gøre en indsats for at få klarlagt eventuelle forbindelser mellem præstestyret i Iran og Imam Ali Moskéen, til udlændinge- og integrationsministeren
Trossamfundsregistret, sådan at årsregnskabet bliver offentliggjort på
Trossamfundsregistrets hjemmeside.
Årsregnskabet
eller et bilag til årsregnskabet - skal bl.a. indeholde en
række oplysninger om donationer. Årsregnskabet skal således inde-
holde oplysninger om det samlede beløb, trossamfundet har modta-
get i donationer i regnskabsåret. Ud over det samlede beløb, der er
modtaget i donationer, skal årsregnskabet indeholde oplysninger om,
hvorvidt trossamfundet i regnskabsåret har modtaget en eller flere do-
nationer fra samme donator, der enkeltvis eller samlet overstiger
20.000 kr. For hver donation, der enkeltvis eller samlet overstiger
20.000 kr., skal der være oplysninger om størrelsen af donationen
samt om donators navn og adresse. Donators navn og adresse skal dog
ikke oplyses, hvis der er tale om donationer fra enkeltpersoner eller
enkeltmandsfirmaer
i disse tilfælde oplyses størrelsen på donatio-
nen, men donator angives som anonym.
Der er således krav om åbenhed om donationer til alle anerkendte
trossamfund herunder Imam Ali Moskeen, som er anerkendt som For-
eningen Ahlul Bait i Danmark (Imam Ali Islamisk Center).
Oplysninger om donationer er offentligt tilgængelige i Trossamfunds-
registret, som kan tilgås via Kirkeministeriet hjemmeside.’’
Afslutningsvis kan jeg henvise til udenrigsministerens fortrolige besvarelse af
spørgsmål nr. 85 (alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget vedrørende
Udenrigsministeriets møde med den iranske ambassadør.
Mattias Tesfaye
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2