Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2288956_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 118 (alm. del) efter ønske fra Halime Oguz (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 118:
Vil ministeren redegøre for eventuelle planer om en indsats mod moskeernes ind-
flydelse på skilsmissesager?
Svar:
Jeg mener, at det er afgørende, at vi som samfund siger konsekvent fra over for
negativ social kontrol.
Regeringen har derfor præsenteret en række tiltag, der skal bidrage til at bekæmpe
religiøse parallelsamfund og negativ social kontrol.
Regeringen vil bl.a. fremsætte et lovforslag om en styrket indsats mod negativ so-
cial kontrol m.v. Et udkast til lovforslag er sendt i høring den 27. oktober 2020, og
lovforslaget forventes fremsat inden jul.
Lovforslaget forventes at indeholde en række elementer, hvoraf flere bl.a. er rettet
mod religiøse forkyndere.
Jeg kan nævne, at regeringen med lovforslaget bl.a. foreslår at præcisere ordlyden
af straffelovens § 243 om psykisk vold, så det klart signaleres, at negativ social kon-
trol udgør kerneområdet for bestemmelsens beskyttelse. Regeringen foreslår sam-
tidig i forarbejderne til bestemmelsen at præcisere, at udøvelse af negativ social
kontrol gennem ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakter efter omstændighederne
kan være strafbart som psykisk vold, og at religiøse forkyndere mv., der udarbejder
sådanne kontrakter, efter omstændighederne vil kunne straffes for medvirken til
psykisk vold.
Endvidere vil regeringen forbyde religiøse vielser af mindreårige og skærpe straffen
for at fastholde en person i et ægteskab eller ægteskabslignende forhold med
tvang. Det kan f.eks. være et forhold indgået ved en religiøs vielse. Regeringen øn-
sker i tilknytning hertil at skærpe udlændingelovens udvisningsregler, således at en
Side
1/2
24. november 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
UIM Integration
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 20166
1438407
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren vil redegøre for eventuelle planer om en indsats mod moskeernes indflydelse på skilsmissesager, til udlændinge- og integrationsministeren
udlænding, der idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelser af straffelovens
bestemmelser om bl.a. religiøse vielser af mindreårige og tvangsmæssig fasthol-
delse i forhold indgået ved religiøse vielser m.v., vil kunne udvises uanset varighe-
den af udlændingens ophold i Danmark.
Regeringen ønsker også at skærpe den særlige udvisningsregel for udlændinge, der
har opholdstilladelse som religiøse forkyndere mv., således at en religiøs forkynder,
der dømmes for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om psykisk vold eller
det nævnte forbud mod religiøse vielser af mindreårige mv., vil kunne udvises uan-
set straffens karakter, f.eks. hvis der alene er idømt en betinget frihedsstraf.
Regeringen ønsker endvidere at udvide anvendelsesområdet for straffelovens be-
stemmelse om udtrykkelig billigelse af visse kriminelle handlinger som led i religiøs
oplæring, således at bestemmelsen tillige omfatter billigelse af psykisk vold og reli-
giøse vielser af mindreårige som led i religiøs oplæring.
Endelig ønsker regeringen, at sprogkravet til religiøse forkyndere, der søger om for-
længelse af deres opholdstilladelse, bliver skærpet.
Og regeringen er parat til at se på, om der kan indføres andre tiltag rettet mod at
hindre negativ social kontrol og religiøse parallelsamfund. Her er alle gode idéer og
forslag mere end velkomne.
Indsatsen mod negativ social kontrol er en varig indsats, der kræver, at vi som sam-
fund fortsætter med at stå fast på og insistere på vores demokratiske frihedsvær-
dier. Og her forventer vi naturligvis, at de religiøse trosamfund, som vi har her i
Danmark, bakker op om og udtrykker opbakning til vores grundlæggende værdier
om bl.a. frihed og ligestilling.
Mattias Tesfaye
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2