UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 23/10-20 om tilladelse til moskeer, jf. samrådsspørgsmål D, til Erhvervsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

12. oktober 2020

Samråd i UIU den 23. oktober 2020

–

Spørgsmål D stillet efter ønske

fra Morten Messerschmidt (DF)



Vil ministeren redegøre for sagen fra Helsingør, hvor

kommunen i en lokalplan har givet tilladelse til etablering

af »en familieklub« i lokaler på Løvevej, der nu viser sig

omdannet til en moské, og vil ministeren ændre planloven

og evt. andre love og forskrifter, så der skelnes mellem til-

ladelser til kulturelle formål og tilladelser til religiøse

formål, således at beslutningstagerne og borgerne i lokal-

samfundet er fuldstændig klar over, hvad det er, der skal

gives tilladelse?

- Er det med ovennævnte aktivitet som eksempel muligt at

trække en eksisterende tilladelse tilbage i tilfælde, hvor

formålet må siges at have ændret sig markant?

- Mener ministeren, at et grundlæggende princip om bor-

gerinddragelse er opfyldt i nævnte sag, når hverken politi-

kere eller borgere har været oplyst om, at tilladelsen kun-

ne anvendes til at etablere en moské, og er ministeren enig

i, at det i realiteten er at føre borgerne bag lyset?

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 23/10-20 om tilladelse til moskeer, jf. samrådsspørgsmål D, til Erhvervsministeren

Ad spørgsmål D:

[Indledning]



Tak for spørgsmålet og muligheden for at deltage i, tror

jeg, mit første samråd i udlændinge- og integrationsud-

valget.



Baggrunden for spørgsmålet er den her konkrete sag fra

Helsingør Kommune.



Jeg skal starte med at sige, at det ikke er en sag, som er-

hvervsministeriet har truffet afgørelse eller på anden

måde været involveret i. Men sagen giver anledning til

spørgsmål om, hvad kommunerne kan regulere med lo-

kalplanlægning efter planloven, som altså hører under

erhvervsministeriet.

[Ad spørgsmål D

–

del 1:

Vil ministeren redegøre for sagen

fra Helsingør, hvor kommunen i en lokalplan har givet tilla-

delse til etablering af »en familieklub« i lokaler på Løvevej,

der nu viser sig omdannet til en moské.]



Der spørges i spørgsmål D til en redegørelse for den

konkrete sag, samt hvorvidt det giver anledning til æn-

dringer af planloven eller anden lovgivning.



Jeg vil indledningsvist sige noget om den konkrete sag

fra Helsingør, og så skal jeg nok vende tilbage til det

principielle ift. lovgivningen på området til slut i min ta-

le.



Først den konkrete sag fra Løvdalsvej i Helsingør. Som

nævnt er det ikke en sag, erhvervsministeriet har været

involveret i. Min redegørelse for sagen baserer sig på

oplysninger fra Helsingør Kommune. Oplysningerne er

indhentet til brug for samrådet.



Helsingør Kommune har oplyst, at kommunen i juli

2019 modtog en forespørgsel om, hvorvidt nogle lokaler

på Løvdalsvej kunne anvendes til foreningslokale med

henblik på etablering af en familieklub, hvor familier

mødes, drikker te, spiller billard, holder foreningsfester

mm.



Ejendommen ligger i et område, der i en lokalplan tilba-

ge fra 2012 er udlagt til erhvervsområde, herunder til det

man kalder

”privat

service”. Ifølge lokalplanen så kan

privat service bl.a. omfatte kulturelle aktiviteter.



Det var kommunens vurdering, at de ønskede forenings-

aktiviteter var i overensstemmelse med lokalplanen, men

at aktiviteterne kræver byggetilladelse, hvilket kommu-

nen gjorde opmærksom på i sit svar.



Aktiviteterne på ejendommen blev efterfølgende etable-

ret uden ansøgning om byggetilladelse og er altså ifølge

kommunen indrettet uden den fornødne byggetilladelse -

og dermed ulovlige.



Helsingør Kommune har oplyst, at de har igangsat en

lovliggørelse efter byggelovgivningen, og at kommunen

i den sammenhæng er i dialog med ejer/bruger af ejen-

dommen om at indsende den nødvendige ansøgning om

byggetilladelse.



I forhold til spørgsmålet om etablering af en moské har

kommunen oplyst, at de oprindeligt ikke modtog en

henvendelse om etablering af en moské på ejendommen.



Et medlem af byrådet har den 1. august i år bedt om en

redegørelse for etableringen af en moske på ejendom-

men. Det skete på baggrund af artikler i Helsingør Dag-

blad den samme dag.



Helsingør Kommune er derfor i gang med at undersøge

sagen nærmere herunder den konkrete anvendelse af lo-

kalerne på Løvdalsvej. I den forbindelse er man også i

dialog med brugerne af lokalet om anvendelsen.



I den forbindelse har kommunen oplyst, at aktiviteterne i

en moské efter kommunens opfattelse er omfattet af be-

grebet

”kulturelle

aktiviteter”, som i henhold til lokal-

planen for området kan etableres lovligt på ejendommen,

som jeg sagde tidligere.



Kommunens vurdering er altså umiddelbart, at man godt

i forhold til den gældende lokalplan kan indrette en mo-

ske i lokalerne. Men at der ikke er indsendt den fornød-

ne ansøgning om byggetilladelse.



På den måde er De altså tale om en verserende sag, hvor

myndighedsbehandlingen ikke er afsluttet.



På den baggrund vil jeg fremhæve, at det er kommunen,

der tager stilling til, om der kan meddeles byggetilladel-

se til et konkret forhold. Og i den forbindelse om forhol-

det er i overensstemmelse med lokalplanen for området.



Er man uenig i en kommunes vurdering af forholdet til

lokalplanen, er det muligt at klage til Planklagenævnet.

[Ad spørgsmål D (del 3): Er det med ovennævnte aktivitet

som eksempel muligt at trække en eksisterende tilladelse

tilbage i tilfælde, hvor formålet må siges at have ændret

sig markant?]



Hvis jeg går videre til spørgsmål D, så spørges der her

også til, om det er muligt at trække en eksisterende tilla-

delse tilbage.



Ifølge de oplysninger, jeg har modtaget fra Helsingør

Kommune så er der, som sagt, ikke truffet en afgørelse

om etablering af en moské. Der er altså ikke som sådan

en tilladelse at trække tilbage.



Kommunen har, som sagt, oplyst, at projektet på Løv-

dalsvej kræver en byggetilladelse og har igangsat en lov-

liggørelse efter byggelovgivningen. Byggetilladelser ud-

stedes med hjemmel i byggeloven, som hører under bo-

ligministeren.



Kommunen skal dog i forbindelse med en byggetilladel-

se sikre sig, at anvendelsen er i overensstemmelse med

en gældende lokalplan.



I sagen i Helsingør er ejendommen på Løvdalsvej omfat-

tet af en lokalplan fra 2012, som udlægger området til

bl.a. privat service herunder, som sagt, altså også kultu-

relle formål.



Som nævnt har Helsingør Kommune oplyst, at aktivite-

terne i en moské efter kommunens opfattelse er omfattet

af begrebet

”kulturelle

aktiviteter”, som derfor kan etab-

leres lovligt på ejendommen inden for rammere af den

gældende lokalplan.



Generelt gælder det, at hvis en kommune bliver op-

mærksom på, at der er ved at blive etableret nye forhold

–

fx en moské

–

som ikke passer ind i planerne for om-

rådets udvikling, så kan de overveje, om der er grundlag

for efter planloven at nedlægge et såkaldt § 14 forbud

mod en påtænkt anvendelse.



Et sådant §14 forbud giver kommunen mulighed for hur-

tigt gribe ind og forhindre, at der etableres nye forhold i

strid med kommunens planer for området.



Kommunen kan dog alene anvende et §14 forbud, hvis

man ønsker at udarbejde en ny lokalplan for området,

der udlægge området til en anden form for aktivitet, end

den der er planlagt for nu. Det kan fx være, hvis de vil

udlægge området til et erhvervsområde uden at muliggø-

re kultur- eller foreningsaktiviteter.



Kommunen kan ikke med planloven afskære området fra

at blive anvendt til religiøse aktiviteter, hvis man i øvrigt

ønsker området anvendt til kultur- og foreningsaktivite-

ter.



Det er samtidig vigtigt, at være opmærksom på, at

kommunen med et sådant §14 forbud eller med en ny

lokalplan ikke kan stoppe en eksisterende, lovlig anven-

delse af ejendommen.



Hvis ejendommen allerede lovligt anvendes til fx en mo-

ské - eller der er givet byggetilladelse til en anvendelse

som moské

–

så kan anvendelsen til moské altså fortsæt-

te, uanset om det er i strid med en senere lokalplan.

[Ad spørgsmål D (del 4):

Mener ministeren, at et grund-

læggende princip om borgerinddragelse er opfyldt i nævn-

te sag, når hverken politikere eller borgere har været op-

lyst om, at tilladelsen kunne anvendes til at etablere en

moské, og er ministeren enig i, at det i realiteten er at føre

borgerne bag lyset?]



I forhold til den konkrete sag så spørges der også til,

hvorvidt princippet om borgerinddragelse er opfyldt i

nævnte sag.



Som jeg sagde tidligere, er der tale om en konkret og

verserende sag i Helsingør Kommune ift. udstedelse af

en byggetilladelse. Helsingør Kommune skal i den for-

bindelse behandle sagen i overensstemmelse med gæl-

dende regler, herunder også reglerne om partshøring og

borgerinddragelse hvis det er relevant. Det forventer jeg

selvfølgelig, at de vil gøre.



Ift. den gældende lokalplan, hvor der efter kommunens

opfattelse altså godt kan etableres en moske i området,

så var det også dengang lokalplanen blev vedtaget i

2012 gældende, at offentligheden skulle inddraget i for-

bindelse med vedtagelsen af en lokalplan.

[Ad spørgsmål D (del 2):

Vil ministeren ændre planloven og

evt. andre love og forskrifter, så der skelnes mellem tilladel-

ser til kulturelle formål og tilladelser til religiøse formål, så-

ledes at beslutningstagerne og borgerne i lokalsamfundet er

fuldstændig klar over, hvad det er, der skal gives tilladelse?]



Det var det om den konkrete sag. Nu vil jeg så prøve at

gå videre til den del af spørgsmålet, der vedrører hvor-

vidt sagen giver anledning til at overveje ændringer af

planloven eller andre love og forskrifter.



Lad mig begynde med at slå fast, at kommunerne allere-

de i dag har mange muligheder i planloven for at regule-

re og styre byudviklingen og indretning af deres byer.



Kommunerne kan i deres planlægning i praksis lokal-

planlægge på en måde, der begrænser hvilke aktiviteter,

der kan udøves i et område. En sådan planlægning kan

få betydning for, hvorvidt der kan etableres fx en moske

i området. Det gælder fx hvis man udlægger et område

til boligområde eller til et nærmere bestemt type er-

hvervsområde.



Kommunen kan også fastsætte krav til bebyggelsens ud-

formning, herunder krav til højde og udseende, og der-

igennem forhindre, at der opføres tårne, minaretter mv.

Tilsvarende kan kommunen også i lokalplanen lægge

vægt på trafikforhold.



De gældende regler i planloven giver dermed kommu-

nen mulighed for at lokalplanlægge ganske detaljeret, så

længe det handler om området overordnede anvendelse,

bygningernes udseende, påvirkning af lokalområdet mv.



Der er dog begrænsninger for, hvad der kan lokalplan-

lægges for. Det er således et grundlæggende princip i

planloven, at planlægningen skal være begrundet ud fra

planlovens formål og ikke må være baseret på det man

kalder usaglige hensyn.



Det er fx ikke et sagligt eller planlægningsmæssigt rele-

vant hensyn at regulere, hvilke bestemte grupper af

mennesker, der må besøge eller anvende en ejendom.

Man må således ikke med planloven regulere en bruger-

gruppes alder, køn, nationalitet, politisk eller religiøst

tilhørsforhold.



Det er derfor heller ikke muligt at lokalplanlægge med et

direkte forbud mod religiøse aktiviteter, hvis området fx

er udlagt til de her kultur- eller foreningsaktiviteter.



Planloven regulerer altså grundlæggende den samlede

overordnede fysiske udvikling af et område og en by ved

hjælp af anvendelse, en bygnings udseende, trafik, støj-

påvirkning osv.



Men planloven går ikke ind og regulerer, hvem der må

bruge en bygning, ligesom man ikke detailregulerer,

hvad man mere specifikt kan i en bygning udlagt til fx

foreningsaktiviteter.



Planloven er således ikke nede og skelne mellem, om en

gruppe af mennesker anvender en ejendom til fx at mø-

des i en bogklub eller en sportsklub, fordi de interesserer

sig for litteratur eller udøver idræt, eller om de anvender

ejendommen i forbindelse med religiøse aktiviteter, fordi

de er troende.



Som udlændinge- og integrationsministeren allerede har

nævnt, så er vi som regering meget optaget og opmærk-

som på aktiviteter, der er med til at skabe parallelsam-

fund, hvor vores demokratiske værdier og rettigheder

udfordres.



Regeringen vil derfor også se på, hvordan vi kommer re-

ligiøse parallelsamfund til livs. Parallelsamfund der vil

underminere vores demokratiske værdier, love og regler.



Her vil jeg sige, at vi ikke vil udelukke noget på forhånd,

men se bredt på problemstillingen og gå åbent til værks.