UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 23/10-20 om tilladelse til moskeer, jf. samrådsspørgsmål C, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspm. C (alm. del)

UUI

23. oktober kl.8:45-10:15

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål C

22. oktober 2020

Vil ministeren redegøre for sagen fra Helsingør, hvor der er etableret en

moske kaldet Nour-ul-islam i lokaler på Løvdalsvej, hvor der af kommunen

er givet tilladelse til ”en familieklub”, og hvor kommunen, da kommunen

bliver klar over den gedulgte transformation fra familieklub til moske, i ste-

det for at fastholde, at lokalet skal anvendes til oprindelige formål som fa-

milieklub, har indledt en »lovliggørelsessag«?

- Finder ministeren det rimeligt, at en tilladelse, der er givet til en kulturel

familieklub, uden videre omdannes til en religiøs moské, og hvis ministeren

er enig i, at det er et problem og ikke bør kunne ske, hvordan vil regeringen

så forhindre det? - Ser ministeren sagen fra Helsingør som et eksempel på

en snigende islamisering i samfundet, når man mere eller mindre gedulgt

omdanner en blød familieklub med billard og te til en rendyrket moské og

koranskole?

- Kan ministeren oplyse, om der er offentlige midler involveret i det muslim-

ske arrangement på Løvdalsvej, og i givet fald hvor meget og på hvilke be-

tingelser?

- Er det ministerens opfattelse, at det helt generelt bør være sådan, at der

skal søges offentlig tilladelse til religiøse aktiviteter som f.eks. en moské og

en koranskole, så borgerne i lokalsamfundet ved, hvad der foregår?

Sags nr.

Akt-id

2020 - 16556

1384112

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 23/10-20 om tilladelse til moskeer, jf. samrådsspørgsmål C, til udlændinge- og integrationsministeren

Tekst:



Mange tak for spørgsmålene.



Så længe jeg har levet, har der været problemer i Mel-

lemøsten. I nyhederne i tv har det været tragisk at føl-

ge med i, hvordan en destruktiv udgave af islam har

været med til at ødelægge stolte folkeslag i og om-

kring Mellemøsten. Folkeslag, som har bidraget med

så meget. Videnskab, medicin, matematik. Men som

nu er endt i en frygtelig mørk blindgyde. Deres sam-

fund er blevet overtaget af mennesker, der har en eks-

trem og splittende fortolkning af islam.



Det har haft enorme konsekvenser. For de islamiske

landes økonomi, videnskab og kultur. For demokrati-

et. Det har betydet overfald på jøder, homoseksuelle

og religiøse mindretal. Og det har skabt krig, terro-

risme og arbejdsløshed i regionen.



Det er derfor ikke så underligt, at der gennem årtier er

sket en større folkevandring til Nord- og Vesteuropa.

Jeg forstår godt, at der er mennesker, der vil forlade

samfund, der bygger på skadelige idéer. At drømmen

er at leve i et godt samfund. Med demokratiske vær-

dier.



Men det er et stort problem, at der er mennesker, som

tager anti-demokratiske og fundamentalistiske idéer

med hertil. Som eksempelvis synet på kvinder. På

børneopdragelse. På retsstaten.



Helt overordnet er det jo også sådan, at vi har religi-

onsfrihed i Danmark. Det følger blandt andet af

grundloven. Og det skal vi holde fast i.



I Danmark må man dyrke sin tro frit, ligesom man

kan samles for at dyrke sin tro på en måde, som

stemmer overens med ens overbevisning. Dog må

man ikke foretage sig noget, der strider mod den of-

fentlige orden. Det står der også i grundloven.



Der er altså ikke noget til hinder for, at f.eks. buddhi-

ster indretter et tempel i en eksisterende bygning, eller

at muslimer indretter et bederum eller en moské i en

eksisterende bygning. Selvfølgelig under forudsæt-

ning af, at gældende lovgivning og regulering på om-

rådet er overholdt.



Religionsfriheden omfatter altså som udgangspunkt,

at man kan udøve sin religion ved at etablere f.eks. en

kirke eller en moské i Danmark.



Men selvom vi i Danmark har religionsfrihed, betyder

det selvfølgelig ikke, at man under dække af religion

skal kunne underminere Danmark og demokratiet.



Og der er heldigvis også rigtig mange i Danmark, der

dyrker deres religion i fred og ro, og som ikke bruger

religion til at generere andre eller udøve f.eks. negativ

social kontrol. Men der er desværre også eksempler

på det modsatte. Og det skal vi tage mere alvorligt,

end vi har gjort.



Vi ser, at religiøse parallelsamfund vinder frem flere

steder i Danmark. Parallelsamfund, hvor religionen

bliver brugt til at kontrollere og lægge urimelige bånd

på andre mennesker

–

især på kvinder og piger.



For nylig har Berlingske beskrevet en sag fra Odense,

hvor en ung kvinde angiveligt har skrevet under på en

skilsmissekontrakt med en lang række krav, hun skul-

le leve op til, hvis hun ville skilles fra sin mand og ik-

ke risikere at miste samværsretten med sine børn.



Jeg har også været i Odense og fik talt med borgme-

steren og flere af de organisationer, der arbejder med

negativ social kontrol.



Og jeg er forarget og rystet over de eksempler, jeg hø-

rer om, og desværre er der flere af dem.



Der er eksempler på, at især kvinder ikke selv får lov

til at vælge kæreste eller ægtefælle. Ikke kan blive

skilt, som de ønsker, eller presses til at indgå grænse-

overskridende, sharia-inspirerede skilsmissekontrak-

ter. Nogle nægtes også muligheden for at få et job.



Det er for mig at se et særligt problem, når det er reli-

giøse autoriteter som imamer, der står bag den form

for negativ social kontrol og tyranni. Det kan være

svært at sige fra over for et familiemedlem, men det

er nok for nogle ekstra svært, når det er autoriteten i

den lokale moské eller i det lokale miljø, der blander

sig.



Den slags bør ikke finde sted i Danmark. Her skal alle

nyde godt af de frihedsrettigheder, som er fundamen-

tet i vores demokratiske og frie samfund. Man skal

ikke bruge den religionsfrihed, som man har i Dan-

mark, til at begrænse andres frihed.



Der er et problem, at der er nogen, der tager forælde-

de tankesæt og idéer med til Danmark

–

f.eks. synet

på kvinder, på børneopdragelse, på retsstaten, på me-

dier. Det duer ikke. Det skal vi som samfund sige me-

get klart fra overfor.



Og vi er ved at lære at sige fra. Det er godt, og det er

nødvendigt. Men det har desværre nok taget lidt for

lang tid.



Vi er dog allerede kommet et godt stykke i indsatsen

mod anti-demokratiske kræfter.



Vi har vedtaget aftaler om

bekæmpelse af parallel-

samfund,

som også er vigtige skridt i kampen for at

samle Danmark, fordi de sikrer en ny beboersammen-

sætning i udsatte boligområder. Hvor vi bor, og hvem

vi omgås, har en stor betydning.



Vi har givet landets gymnasier mulighed for midlerti-

digt at ændre på elevsammensætningen, hvis for man-

ge elever ligner hinanden og klumper sig sammen på

enkelte gymnasier. [Og regeringen arbejder på en

model, som skal sikre, at børn og unge med forskellig

baggrund møder hinanden i dagtilbud, skoler og på

ungdomsuddannelser.]



Vi har også taget fat om nogen af

de fundamentali-

stiske og anti-demokratiske udfordringer.

Vi har

f.eks. indført et maskeringsforbud. Og regulering om

krav til opholdstilladelser for imamer, en liste med

hadprædikanter og et krav om håndtryk.



Regeringen er aktuelt ved at undersøge spørgsmålet

om bønnekald. Derudover vil regeringen også frem-

lægge et lovforslag, der skal stoppe tilstrømningen af

penge fra fundamentalistiske og anti-demokratiske

kræfter, herunder til de religiøse organisationer her i

landet.



Og for nylig er regeringen kommet med en række

yderligere forslag, der skal forsøge at komme

den ne-

gative sociale kontrol

til livs.



Blandt andet vil regeringen i straffelovens bestem-

melse om psykisk vold indsætte en eksplicit henvis-

ning til negativ social kontrol, så det tydeliggøres, at

negativ social kontrol udgør kerneområdet for be-

stemmelsens beskyttelse.



Vi vil samtidig præcisere, at udøvelse af negativ soci-

al kontrol gennem ægteskabs- og skilsmissekontrakter

efter omstændighederne kan være strafbart som psy-

kisk vold.



Der vil ske en udvidelse af den bestemmelse i straffe-

loven, der vedrører tvang ifm. indgåelse af ægteskab

eller religiøs vielse til også at omfatte fastholdelse i et

ægteskab eller andet ægteskabslignende forhold. Her

vil strafferammen blive skærpet fra 2 til 4 år.



Regeringen foreslår også, at det gøres strafbart at fo-

restå religiøse vielser uden borgerlig gyldighed af

mindreårige. Tilsvarende skal gælde, hvis man fore-

står, at mindreårige indgår andre ægteskabslignende

forhold.



Og endelig vil vi foreslå, at det skal være muligt at

inddrage pas fra mindreårige, hvis der er mistanke

om, at de skal giftes eller vies religiøst i udlandet eller

indgå andet ægteskabslignende forhold.



Udlændingelovens udvisningsregler skal derfor også

skærpes, så udlændinge, der idømmes ubetinget fri-

hedsstraf for overtrædelse af de foreslåede bestem-

melser om bl.a. ulovlig tvang

–

efter en konkret vur-

dering

–

vil kunne udvises uanset varigheden af deres

ophold her i landet.



Det er alt sammen forslag, som afspejler, at regerin-

gen tager alvorligt fat på forsøg på splittelse for at

holde sammen på Danmark..



Målet må være, at folk, der tager ophold i Danmark,

ser sig selv som danske samfundsborgere og ønsker at

bidrage aktivt til det danske samfund. Loyaliteten må

være til det samfund, hvor de bor

–

og ikke til et

værdisæt, der stammer fra en kultur fjernt fra os eller

fra en regering i et land, der ikke bygger på demokra-

tiske værdier.



Det kræver et åbent og direkte opgør med de antide-

mokratiske kræfter og de kræfter, der ønsker at mis-

bruge religionen til splitte og skabe parallelsamfund.



Regeringen er derfor også parat til at se på, om der

kan indføres andre tiltag rettet mod at hindre religiøse

parallelsamfund. Og her er alle gode idéer og forslag

mere end velkomne. Vi står midt i en fælles værdi-

kamp, som regeringen bestemt ikke ønsker at tage pa-

tent på. Tværtimod

–

vi vil gerne have så mange som

muligt med, så det bliver fællesskabet og sammenhol-

det, der vinder.



Det gælder både politiske partier og bredt i befolknin-

gen ikke mindst i de danske muslimske miljøer og

trossamfund, der i mine øjne har en selvstændig inte-

resse i

–

men også forpligtelse til

–

at være medspille-

re og ikke modspillere.



Med disse ord vil jeg give ordet videre til erhvervs-

ministeren. Og så ser jeg frem til en efterfølgende god

debat.