Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
9. oktober 2020
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Samrådsspørgsmål C
Vil ministeren redegøre for sagen fra Helsingør, hvor der er etableret en moske kaldet
Nour-ul-islam i lokaler på Løvdalsvej, hvor der af kommunen er givet tilladelse til ”en fami-
lieklub”, og hvor kommunen, da kommunen bliver klar over den gedulgte transformation
fra familieklub til moske, i stedet for at fastholde, at lokalet skal anvendes til oprindelige
formål som familieklub, har indledt en »lovliggørelsessag«?
– Finder ministeren det rimeligt, at en tilladelse, der er givet til en kulturel familieklub,
uden videre omdannes til en religiøs moské, og hvis ministeren er enig i, at det er et
problem og ikke bør kunne ske, hvordan vil regeringen så forhindre det?
– Ser ministeren sagen fra Helsingør som et eksempel på en snigende islamisering i
samfundet, når man mere eller mindre gedulgt omdanner en blød familieklub med bil-
lard og te til en rendyrket moské og koranskole?
– Kan ministeren oplyse, om der er offentlige midler involveret i det muslimske arrange-
ment på Løvdalsvej, og i givet fald hvor meget og på hvilke betingelser?
– Er det ministerens opfattelse, at det helt generelt bør være sådan, at der skal søges
offentlig tilladelse til religiøse aktiviteter som f.eks. en moské og en koranskole, så
borgerne i lokalsamfundet ved, hvad der foregår?
Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2019-20, jf. UUI alm. del -
samrådsspørgsmål S.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
På udvalgets vegne
Christian Rabjerg Madsen
formand
1/1