Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2323215_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-44163
ALO
25. januar 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 81 fra Eva Flyvholm (EL) stillet den
15. december 2020 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Har udenrigsministeren i sin dialog med repræsentanter fra den indiske regering
bragt spørgsmålet
om behovet for, at Indien ratificerer FN’s torturkonvention op?
Svar
Danmark har
stort fokus på at fremme tilslutningen til FN’s torturkonvention og
er derfor en af hovedkræfterne bag et tværregionalt initiativ (the Convention
against Torture Initiative), der arbejder for universel ratifikation af
torturkonventionen. Initiativet er et samarbejde med Chile, Ghana, Fiji, Indonesien
og Marokko, der bidrager til at fremme sagen i hver deres region af verden. Der er
således fokus på alle lande, der endnu ikke har tilsluttet sig konventionen, herunder
Indien.
Indien
accepterede i 2017 Danmarks anbefaling om at ratificere FN’s
torturkonvention. Danmarks anbefaling blev afgivet som del af Universal Periodic
Review inden for rammerne af FN’s Menneskerettighedsråd.
I forbindelse med EU’s
kommende menneskerettighedsdialog med Indien
forventes Indiens
ratificering af FN’s torturkonvention
ligeledes bragt op.
Mine møder med den indiske udenrigsminister har haft fokus på at styrke det
bilaterale forhold og bane vejen for et grønt strategiske partnerskab, ligesom
aktuelle multilaterale emner og situationen i Kashmir området, herunder
betydningen af respekt for grundlæggende frihedsrettigheder har været drøftet.
FN’s Torturkonvention har ikke været drøftet.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod