Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2303328_0001.png
Besvarelse af samrådsspørgsmål D og F om pression samt Færørnes
handelsforhld til EU
TALEPUNKT
Det talte ord gælder
[Udenrigsminsiteren indleder med spørgsmål D om pression]
Til:
Udenrigsministeren
Enhed:
ANA
Dato:
07-12-2020
Sag:
2020-41965
Besvarelse af spørgsmål D
Tak for spørgsmålene.
Spørgsmål D vedrører både forhold, der er forsvarsministerens res-
sort og forhold, der er mit ressort. Jeg vil først svare på min del og
derefter give ordet til forsvarsministeren.
Lad mig først sige, at der skal ikke herske nogen tvivl om at rege-
ringen fuldt ud støtter de færøske landsstyre i dets ønske om at
styrke handelsforholdene med en række lande, herunder også EU.
Fsva. bedre handelsforhold til EU vender jeg tilbage hertil i besva-
relsen af spørgsmål F.
Spørgerne efterspørger, at regeringen bistår Færøerne med at få
bedre muligheder for at gøre sig mindre afhængige af stormagterne
i Østen. Som jeg ser det, står Færøerne på mange måder i samme
situation, som vi gør i Danmark
og i Europa i øvrigt. I udgangs-
punktet vil vi gerne have samhandel og udenlandske investeringer.
1
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 10. december 2020 om sikkerhedssituationen i Nordatlanten og om en frihandelsaftale for Færøerne, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Det bidrager til vækst og arbejdspladser. Særligt som små nationer
og små økonomier er vi afhængige af at handle med omverden.
I min optik er svaret på spørgsmålet om, hvordan vi undgår politisk
pression, grundlæggende det samme for os alle. Vi skal have robu-
ste politiske systemer. Transparens i vores regeringsførelse. Og en
fri presse.
Herudover mener jeg også, at vi kan gøre os mere robuste ved at
styrke samarbejdet internt i rigsfællesskabet. Vi skal i større om-
fang dele informationer med hinanden og vi skal fortsat have en
tæt og tillidsfuld dialog.
Et fælles vidensgrundlag er en forudsætning for at kunne udvikle
fælles analyser. Og formulere fælles svar på vores udfordringer.
Det er vejen frem, så vi undgår pression fra stormagterne.
Vi står stærkere i forhold til eventuelle forsøg på pression, hvis vi
kan henvise til objektiv lovgivning. F.eks. om investeringsscree-
ning. Det har jeg bl.a. haft en god dialog om med min færøske kol-
lega Jenis av Rana.
Endelig er det vigtigt, at vi også har fokus på at sikre den kritiske
infrastruktur. Det handler ikke om at holde bestemte firmaer eller
lande ude, men om at have et højt sikkerhedsniveau, så vores kri-
tiske infrastruktur er robust.
2
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 10. december 2020 om sikkerhedssituationen i Nordatlanten og om en frihandelsaftale for Færøerne, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Med disse indledende ord, vil jeg give ordet videre til forsvarsmi-
nisteren.
***
[Ordet gives til Forsvarsministeren, der besvarer anden halvdel af
spørgsmål D samt spørgsmål E]
***
Spørgsmål F om Færøernes handelsforhold med EU
Som jeg berørte indledningsvist i min besvarelse af spørgsmål D,
så bakker vi fra regeringens side fuldt op om de færøske ønsker
om at få et moderniseret og bredt partnerskab med EU, herunder
om muligt en revideret frihandelsaftale.
Jeg er fuldt bevidst om, at det er en sag, der har haft en høj priori-
tet for skiftende færøske landsstyrer.
Derfor var Færøernes forhold til EU, og hvordan regeringen kan
bistå Færøerne, noget af det første, som landsstyremand Jenis av
Rana og jeg drøftede, da jeg besøgte Færøerne første gang i no-
vember 2019.
Der gav jeg landsstyret regeringens fulde opbakning til de færø-
ske ønsker om et styrket forhold til EU, og vi aftalte at regeringen
skulle sende et støttebrev til Kommissionen.
3
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 10. december 2020 om sikkerhedssituationen i Nordatlanten og om en frihandelsaftale for Færøerne, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
Derfor er jeg glad for, at der i juli blev sendt et støttebrev fra
statsministeren til kommissionsformand Von der Leyen. Her ud-
trykte Danmark sin fulde opbakning til de færøske ønsker, og
Kommissionen blev opfordret til at tage godt i mod de færøske
ønsker. Støttebrevet blev sendt sammen med et brev fra lagman-
den til Von der Leyen.
Det synes jeg er handling og klar tale fra regeringens side.
Jeg forstår, at kommissionsformand Von der Leyen allerede har
svaret positivt på både lagmandens og statsministerens breve.
Von der Leyen har udtrykt interesse i at udvikle forholdet mellem
EU og Færøerne og opfordret Færøerne til at komme med kon-
krete udspil.
Det er vigtigt at vi sammen med Færøerne følger op og holder
Kommissionen til ilden.
Derfor pågår der løbende et tæt samarbejde mellem udenrigsmini-
steriet, den danske EU repræsentation, landsstyret og den færøske
repræsentation i Bruxelles for at følge op i EU systemet og sikre
fremdrift i sagen.
Men som sagt, så ligger bolden pt. hos landsstyret på Færøerne,
der skal vende tilbage med forslag til det konkrete indhold i et
styrket samarbejde med EU. Fra dansk side er vi klar til fortsat at
bistå Færøerne i det videre arbejde.
***
4