Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Anne Valentina Berthelsen (SF) har den 8. de-
cember 2020 stillet følgende URU spørgsmål nr. 78, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. 78:
Vil ministeren oplyse, hvornår der blev afsendt ekstraordinær hjælp fra
Danmark i forbindelse med brandene i Moria-flygtningelejren på Les-
bos, herunder de lovede 50 telte, 3000 tæpper og 22,4 mio. kr. i ud-
viklingsbistand? Og vil ministeren redegøre for, hvor den benævnte
ekstraordinære hjælp lige nu befinder sig?
Svar:
Beredskabsstyrelsen har oplyst mig følgende:
”Transporten af det danske bidrag til Grækenland i forbindelse med
brandene i Moria-flygtningelejren på Lesbos blev iværksat den 13. sep-
tember ved Beredskabsstyrelsens foranstaltning og ankom til Athen
den 16. september.
Ifølge oplysninger modtaget fra de græske myndigheder og EU, så er
20 ud af de i alt 50 telte blevet sendt til og opstillet på Lesbos. Dette
drejer sig om 10 større telte, som er egnede til aktiv opvarmning, og
10 af de mindre telte, der ikke er egnede til aktiv opvarmning. Hertil er
man i gang med lokalt at fordele tæpperne til befolkningen. De græske
myndigheder disponerer
over de resterende telte.”
For så vidt angår den økonomiske støtte, oplyser udviklingsministeren,
at bevillingen, som understøtter de græske myndigheders arbejde med
at forbedre forholdene for uledsagede migrantbørn, blev udbetalt den
26. oktober. Der er tale om en styrkelse af den indsats som blev
iværksat med en tilsvarende bevilling i april 2020.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
16/12/2020
SIO
2020/008675
177290
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Trine Bramsen
Side 1 af 1