Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-44603
GDK
13. januar 2021
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 76 fra Katarina Ammitzbøll
(KF) stillet den 8. december 2020 til ministeren for udviklings-
samarbejde
Spørgsmål 76:
På samrådet den 17. november tilkendegav den daværende udviklingsmi-
nister, at
”vi
vil knokle for at mobilisere den private sektor og de multila-
terale udviklingsbanker, så de også er med til at finansiere klimaprojek-
ter”. Vil ministeren
oplyse, hvilke konkrete initiativer Danmark vil tage,
og hvad har regeringen allerede gjort for at mobilisere den private sektor
og udviklingsbankerne?
Svar:
Udviklingsbistanden må forventes at spille en afgørende rolle i mange fat-
tige lande i mange år endnu. Udviklingsbistanden i sig selv er dog slet ikke
tilstrækkelig i forhold til de enorme klima- og udviklingsudfordringer, som
de enkelte lande står overfor. Der er brug for at investere langt mere i
klimaprojekter
–
også i udviklingslandene. Her er privat kapital afgørende.
Erfaringerne fra de seneste år viser, at udviklingsbistanden kan mobilisere
investorer og pengestrømme, som ellers ikke ville komme i spil - til gavn
for både klima og udvikling. I tillæg til traditionel udviklingsbistand vil re-
geringen derfor søge at mobilisere endnu mere privat kapital til bæredyg-
tige investeringer. Offentlig-private partnerskaber som fx Verdensmåls-
fonden, hvor bl.a. danske pensionsselskaber og staten er gået sammen om
at investere i projekter i udviklingslande, er et godt eksempel på, hvordan
mere privat kapital kan komme ud at arbejde i lande og sektorer, som ellers
opfattes som meget risikofyldte. Verdensmålsfonden forvaltes af den
statsejede Investeringsfond for Udviklingslandene (IFU), og det er et ek-
sempel på såkaldt
”blended
finance”, hvor offentlige og private investorer
i partnerskab løfter store projekter i udviklingslandene. I 2020 etableredes
Danmarks Grønne Fremtidsfond med et kapitalgrundlag på 25 mia. kr. I
regi af Danmarks Grønne Fremtidsfond har IFU fået adgang til 1 mia. kr.