Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2326782_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-44603
GDK
13. januar 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 75 fra Katarina Ammitzbøll
(KF) stillet den 8. december 2020 til ministeren for
udviklingssamarbejde
Spørgsmål 75:
Den daværende udviklingsminister udtalte på samrådet den 17.
november, at regeringen har sat sig som mål at levere adgang til rent
vand og ren energi til 5,8 millioner afrikanere i løbet af indeværende
regeringsperiode. Vil ministeren oplyse, hvor mange afrikanere, der som
følge af regeringens initiativer siden 2019 foreløbig har fået adgang til
rent vand og ren energi? Og hvor mange afrikanere forventes derudover
at få adgang til rent vand og ren energi som følge af nye initiativer på
finansloven for 2021?
Svar:
Udenrigsministeriet anslår at omkring 450.000 afrikanere har fået adgang
til rent vand og 400.000 afrikanere fået adgang til ren energi i 2019. Der
er endnu ikke realiserede tal for 2020.
Som følge af nye initiativer på finansloven i hhv. 2020 og 2021 forventes
det at omkring 660.000 og 1.700.000 afrikanere vil få adgang til rent vand
og omkring 1.400.000 og 1.600.000 afrikanere vil få adgang til ren energi.
Ministeriets overslag tager udgangspunkt
FN’s indikatorer for
hhv.
verdensmål 6 for vand og verdensmål 7 energi.
Afslutningsvist er det er vigtigt at nævne, at en stor del af bevillingerne
går gennem multilaterale organisationer, hvor definitioner på adgang,
rapporteringsformater og kadence varierer fra organisation til
organisation. Andelen af resultaterne i form af øget adgang til vand og
energi, som kan tilskrives Danmark og regeringens indsats et bestemt år,
vil bero på et skøn på baggrund af antagelser om fordelingen af
bevillingerne over en årrække.
URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om levering af adgang til rent vand og ren energi til 5,8 millioner afrikanere, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen