Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2311606_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-23937
Den 19. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 66 (URU alm. del) stillet den 30. november efter ønske
fra Christian Juhl (EL) og Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 66
”Som
opfølgning på samrådet den 26. november om forbud mod ukrudtsmidler til udviklingslande
bedes ministeren oplyse, om Danmark kan, hvis regeringen ønsker det, forbyde eksport af de stærkt
sundhedsskadelige sprøjtegifte, som blev nævnt på samrådet, og som ikke må sælges og bruges i
Danmark, hvis regeringen ønsker det?
Svar
I forhold til muligheden for at forbyde eksport af stærkt sundhedsskadelige sprøjtemidler, der
indeholder pesticidaktivstoffer, der er lovligt produceret, men som ikke er tilladt at anvende eller sælge
i Danmark, kan jeg oplyse, at der i dag ikke er regler til at stoppe en sådan eksport.
Det er Miljøministeriets vurdering, at der med hjemmel i kemikalieloven under visse omstændigheder
vil kunne laves et forbud mod eksport af stærkt sundhedsskadelige sprøjtemidler, der ikke er godkendt
i EU, fx hvis der i forbindelse med opfyldelse af internationale aftaler kan vise sig behov herfor. Dette
vil dog skulle ske i overensstemmelse med øvrig EU-regulering om det indre markeds funktion.
Det bemærkes, at et evt. forbud mod eksport af visse stoffer og midler vil betyde et de facto forbud
mod produktionen af disse stoffer og midler, hvor de juridiske implikationer i den forbindelse vil
skulle undersøges nærmere.
Blandt andet derfor mener regeringen, at det er bedst at følge EU-vejen i forhold til at stoppe eksport
af stoffer, der ikke er godkendt i EU, så vi sikrer, at alle EU-reglerne overholdes, at medlemslandene
fører samme politik og er underlagt samme regulering samt sikrer lige konkurrencevilkår.
./.
Desuden henvises der til svar på URU alm. del spm. 65.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk