Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2322143_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-44706
GJL
8. januar 2021
URU alm. del
svar på spørgsmål 59 fra Christian Juhl (EL)
og Rasmus Nordqvist (SF) stillet den 30. november 2020 til
ministeren for udviklingssamarbejde
Spørgsmål 59:
På samrådet den 17. november oplyste ministeren, at langt det meste af
vores engagement er langsigtet. Ministeren gjorde på samrådet klart, at
der er plads til forbedringer mht. artikel 9.5 rapporteringen. Vil
ministeren derfor sikre, at forslag til finanslov for 2022 indeholder
informationer om størrelsen og de væsentligste modtagere af den
forventede offentlige klimabistand i 2022 samt i budgetoverslagsårene
2023, 2024 og 2025?
Svar:
Regeringen ønsker at styrke klima og miljø i udviklingssamarbejdet, og
samtidigt sikre, at klimabistanden bliver tydeligere synliggjort også i
finansloven og i budgetoverslagsårene. Regeringens udviklingspolitiske
prioriteter for 2021 udgør et vigtigt skridt i den retning. Den giver netop
et detaljeret estimat af de forventede klima- og miljørelevante indsatser i
finansloven for 2021.
Regeringen forventer at fortsætte i den retning de kommende år, herunder
i forbindelse med forslag til finanslov 2022. For så vidt angår
budgetoverslagsårene vil regeringen overveje mulighederne for at
synliggøre det forventede fremtidige niveau bedre.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen