URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om, hvor langt ministeriet er fra at realisere anbefalinger i Stoltenberg-rapporten fra 2009 vedr. nordisk samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Udenrigsudvalget 2020-21

URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 491

Offentligt

Folketingets Udenrigsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2021

–

35556

POLDIR

19. oktober 2021

URU alm. del

–

svar på spørgsmål 491 fra Bertel Haarder (V)

stillet den 30. september 2021 til udenrigsministeren.

Spørgsmål 491

Vil ministeren oplyse, hvor langt ministeriet er fra at realisere anbefalinger

i Stoltenberg-rapporten fra 2009 vedr. nordisk samarbejde om udenrigs-

og sikkerhedspolitik, herunder bl.a. anbefaling 10 om bedre samarbejde i

udenrigstjenesten?

Svar

Stoltenberg-rapporten fra 2009 udgør et vigtigt kapitel i udviklingen af det

nordiske samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Målsætningen

med rapporten var at give input til en bredere debat om det nordiske

udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde og mulighederne for

videreudvikling heraf. Stoltenberg var ansvarlig for indholdet af rapporten,

som derfor ikke var eller er bindende for de nordiske udenrigsministre

eller lande.

Rapporten har

–

bl.a. på danske opfordringer

–

løbende været genstand

for drøftelse på nordiske udenrigsministermøder, offentlige

arrangementer mv. I evalueringen fra 2019 foretaget af DIIS og en række

andre nordiske forskningsinstitutioner

(”10

years on: Reassesing the

Stoltenberg Report on Nordic foreign affairs cooperation”) konkluderes

det bl.a., at rapporten har banet vejen for drøftelser og nye perspektiver

på en stærkere nordisk dimension af udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Med hensyn til den konkrete anbefaling om bedre samarbejde i

udenrigstjenesten, herunder ift. ambassadearbejde/samlokaliseringer, er

der løbende fokus på optioner og mulige praktiske og økonomisk

afbalancerede løsninger. Danmark deltager p.t. i 11 nordiske

samlokaliseringsprojekter, der spænder fra det fælles ambassadekompleks

i Berlin over forskellige former for samlokaliseringer i samme kontorhus

til udlejning af enkeltstående kontorer til en enkelt eller få medarbejdere

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om, hvor langt ministeriet er fra at realisere anbefalinger i Stoltenberg-rapporten fra 2009 vedr. nordisk samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik, til udenrigsministeren

fra et andet nordisk land. Seneste eksempel på etablering af en større

samlokalisering er den fælles dansk-svenske ambassadebygning i Rom,

som blev indviet i 2020. Endelig pågår der under dansk ledelse

projektudvikling i London, idet det er tanken, at den danske

ambassadebygning, udover de danske og islandske ambassader fremover

tillige skal huse den norske ambassade. Hidtil indhøstede erfaringer

tilsiger, at en pragmatisk og fleksibel tilgang til samlokaliseringsprojekter

er nødvendig.

Generelt om det nordiske ambassadesamarbejde kan bemærkes, at

samarbejdet i de første måneder af COVID-19-pandemien kom på stor

prøve med bl.a. evakueringsindsatser i hidtil uset skala. I en krisetid som

denne var det særligt positivt, at en dansk særudsending kunne blive huset

på en svensk ambassade i Peru, for ikke at nævne den ekstremt tætte

koordination mellem de nordiske lande med henblik på at alle pladser på

de ekstraordinære særfly kunne fyldes op.

Værdien af det nordiske samarbejde viser sig i disse år ikke mindst i

forsvaret af den regelbaserede internationale orden og kampen for

ligestilling og menneskerettigheder. Den nordiske stemme i FN har et klart

politisk og værdimæssigt budskab, som der er brug for i det multilaterale

samarbejde. Det nordiske samarbejde om kandidaturer til FN-systemet er

tæt og velfungerende. Det mærkes dagligt både i forhold til Danmarks

nuværende sæde i FN’s Menneskerettighedsråd og kandidaturet til FN’s

Sikkerhedsråd 2025-26.

Endeligt kan det bemærkes, at Danmark som led i opfølgning på

”Bjarnason-rapporten” fra 2019 (efterfølgeren til Stoltenberg-rapporten)

bl.a. har sat sig i førersædet på implementering af anbefalingen om styrket

nordisk samarbejde på diplomatiske repræsentationer (anbefaling nummer

12). Samlet set er det derfor vurderingen, at de nordiske lande har et

ganske tæt samarbejde

–

både strukturelt og i den konkrete opgaveløsning

–

på en lang række områder, ikke mindst mellem ambassaderne.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod