Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt
2448574_0001.png
URU Samråd AÆ og AØ: Afghanistan
TALEPUNKT
Til:
Udenrigsministeren
Enhed:
AFS
Dato:
17-09-2021
Tak for ordet. Forløbet omkring den internationale evakuering fra
Afghanistan i sidste måned var en skelsættende begivenhed. Jeg
tør godt sige, at det var verdenshistorie for åben skærm.
Vi har alle set billeder fra Kabul og Kabul lufthavn, som vi aldrig
kommer til at glemme. Det var ikke sådan, Vesten skulle forlade
Afghanistan efter 20 år.
Men
hverken
i
Washington,
London,
Berlin,
NATO-
hovedkvarteret, FN eller EU
–
havde man forudset det pludselige
og totale kollaps af Kabul, vi var vidne til. Og nej, vi vidste ikke
bedre
end
vores
allierede
og
vores
internationale
samarbejdspartnere.
Alligevel lykkedes vi med at gennemføre en meget vanskelig
evakueringsopgave. Det gjorde vi takket være vores handlekraft,
men i allerhøjeste grad takket være de udsendte på jorden
–
i Kabul
og i Islamabad. De fortjener al mulig ros og anerkendelse.
--0--
1
 URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. september 2021, til udenrigsministeren
2448574_0002.png
Første samrådsspørgsmål lyder:
[Spm. AÆ]: Ministrene bedes
redegøre
for,
hvornår
arbejdet
med
at
udarbejde
beredskabsplaner i forbindelse med den danske evakuering i
Afghanistan starter, samt hvornår det besluttes, at ambassaden i
Kabul skal evakueres, herunder beslutningsgrundlaget og
ministrenes prioriteringer.
Til det første spørgsmål kan jeg oplyse, at der har været
nedlukningsplaner for ambassaden og evakueringsplaner for de
udsendte medarbejdere og livvagter meget længe. De er også
blevet tilpasset løbende i lyset af udviklingen.
F.eks. blev der i april 2021 iværksat udarbejdelse af
evakueringsplaner, som baserede sig på, at internationale militære
bidrag fremover ikke længere ville være til rådighed. Det skete som
reaktion på præsident Bidens annoncering d. 14. april om, at
amerikanske styrker ville blive hjemtaget. På baggrund heraf
orienterede jeg ved samrådet i Forsvarsudvalget den 21. april om,
at der pågik scenarie-tænkning og overvejelser om fremtidig
diplomatisk tilstedeværelse.
I lyset af den amerikanske udmelding blev det besluttet, at den
danske ambassade i Kabul skulle flyttes til en mere sikker
beliggenhed i den Grønne Zone og med færre lokalt ansatte.
Beredskabsplanerne
blev
med andre ord tilpasset udviklingen.
2
 URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. september 2021, til udenrigsministeren
Jeg kan af gode grunde ikke hér på et åbent møde gå i detaljer med
drøftelser i Det Udenrigspolitiske Nævn. Jeg kan blot helt
overordnet oplyse, at jeg på møder i hhv. maj og juni orienterede
nævnet om status for tilpasning af de danske beredskabsplaner, og
om situationen for lokalt ansatte på ambassaden.
Der var i løbet af foråret et stigende fokus på spørgsmålet om
situationen for lokalt ansatte. Fra april og frem var der en tæt og
løbende dialog med de lokalt ansatte, hvori deres bekymringer og
deres muligheder for støtte er blevet gennemgået, og vi opfordrede
vores ansatte til at søge om hjælp via tolkeaftalen.
Den 25. juni orienterede jeg de udenrigspolitiske ordførere om, at
vi var i gang med denne proces.
De første konkrete ansøgninger fra ambassadens lokalt ansatte blev
dog først modtaget en måned senere, d. 26. juli. Herefter kom alle
modtagne sager i proces.
Som jeg har sagt før, så ville jeg bestemt ønske, at de konkrete
ansøgninger var kommet tidligere
–
væsentligt tidligere. Det er
også derfor, vi igennem flere måneder
direkte opfordrede
de
lokalansatte til at søge. Men faktum er, at vi altså først fik de første
egentlige ansøgninger i slutningen af juli.
I starten af august var det fortsat myndighedernes samlede
forventning, at der var et tidsmæssigt operationsrum i Kabul. I det
3
 URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. september 2021, til udenrigsministeren
lys indkaldte regeringen alle Folketingets partier til møde den 9.
august for at drøfte spørgsmålet om evakuering af lokalansatte.
På mødet blev Folketingets partier briefet af Forsvarets
Efterretningstjenestes om at deres samlede vurdering var, at det var
mindre sandsynligt,
at Kabul ville falde inden årets udgang. Altså
var det billede, vi alle kiggede ind i, at der var længere tid end
virkeligheden efterfølgende viste.
Det afspejlede sig også i de politiske forhandlinger med partierne
og de respektive krav og ønsker der blev fremsat.
Drøftelserne på mødet førte til den politiske aftale af 11. august om
evakuering.
Aftalen gik, som bekendt,
alene
på at tilbyde evakuering af
nuværende lokalansatte og tolke, samt ansatte to år tilbage.
Spørgsmålet
om
evakuering
af
tidligere
lokalansatte,
menneskerettighedsforkæmpere, NGO-ansatte og lokalansatte hos
FN, EU og NATO, blev
–
som det fremgår af aftaleteksten
–
udskudt til senere drøftelser. Det var, hvad der kunne opnås
politiske enighed om i aftalekredsen d. 11. august.
Forværringen af sikkerhedssituationen fortsatte imidlertid, og som
bekendt blev ambassadens udsendte medarbejdere og livvagter
evakueret natten til den 15. august.
4
 URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. september 2021, til udenrigsministeren
Vi gik altså, på ganske få dage og timer fra at FE og vores
vigtigste allierede vurderede, at det var
mindre sandsynligt
at
Kabul ville falde inden årets udgang. Til at der var et
operationsrum til udgangen af måneden. Til at der nu var tre dage
og til sidst til, at Taliban stod i præsidentpaladset om søndagen.
Som Forsvarets Efterretningstjeneste har kommunikeret offentligt,
var også efterretningsmiljøet overraskede over hastigheden i
udviklingen i Afghanistan. Ja, selv ledende medlemmer af Taliban
har overfor medier givet udtryk for, at
de
var overraskede over, at
de ikke mødte modstand ved indtoget i Kabul.
Jeg vil, for en god ordens skyld understrege, at dette ikke er en
kritik. Vores allierede og samarbejdspartnere i andre lande havde
samme grundanalyse. Det understreger blot behovet for både
national og international refleksion og læring.
Læringspunkterne knyttet hertil indgår som en vigtig del af den
myndighedsevaluering, som vi nu har igangsat.
Når vi ikke evakuerede ambassaden på et tidligere tidspunkt, var
det således i høj grad baseret på efterretningstjenestens samlede
vurdering af trusselsbilledet i Kabul.
Men
naturligvis ikke kun det.
Det drejede sig også om regeringens
prioriteringer,
som spørgerne
også spørger til. Ligesom vores NATO- og EU-partnere gav
regeringen høj prioritet til at videreføre vores solide danske bidrag
5
 URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. september 2021, til udenrigsministeren
til
civile
udviklingsindsatser
i
Afghanistan.
Menneskerettighedsprojekter, anti-korruption, uddannelse, osv.
Afghanistan har i mange år været den største modtager af dansk
udviklingsbistand. Omkring 7,8 mia. kr. over perioden 2001-2021.
Gennemsnitligt 390 mio. kroner om året.
Det arbejde havde vi et ønske om at forsøge at fastholde og
fortsætte i én eller anden grad. Alt efter hvad der var muligt. Det
kræver i udgangspunktet en ambassade og lokalansatte
–
men med
kraftigt reduceret bemanding og en ny placering i den grønne zone.
Jeg er heller ikke i tvivl om, at hvis regeringen i juni eller juli havde
meldt ud, at vi ville evakuere hele vores ambassade, så ville det
være mødt af meget stor utilfredshed
–
både i Folketinget, blandt
vores allierede og civilsamfundsorganisationerne i Afghanistan.
Selvfølgelig ville Danmark ikke som det eneste land lade vores
NATO-allierede og EU-partnere i stikken.
Andet spørgsmål lyder:
[Spm. AØ]: Vil ministrene redegøre for,
hvorfor regeringen ikke på et tidligere tidspunkt tog initiativ til at
få forberedt evakueringsplaner og invitere til politiske drøftelser
med Folketingets partier om eventuel evakuering af tolke og
lokalt ansatte i lyset af den betydelige usikkerhed om udviklingen
i Afghanistan, der løbende blev meldt fra både åbne og lukkede
kilder, og de direkte henvendelser, som regeringen tilsyneladende
6
 URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. september 2021, til udenrigsministeren
fik fra både lokalt ansatte, forsvarskommandoen og tidligere
tolke?
Som jeg netop har oplyst var ambassadens evakueringsplaner både
på plads og tilpasset udviklingen, ligesom vi frem til primo august
anså tolkeaftalen som værende brugbar også for vores lokalt
ansatte. Det var også derfor, vi direkte opfordrede lokalansatte til
at søge under denne aftale.
Udenrigsministeriet har altid
–
under skiftende danske regeringer
–
betragtet de lokalt ansatte på de danske repræsentationer verden
over for hjemmehørende og ansat i opholdslandet. Derfor har
lokalansatte aldrig tidligere været omfattet af ambassadernes
planer for evakuering til Danmark. Hverken i Afghanistan, Irak
eller andre lande, hvor der er, eller har været, potentielt store
sikkerhedsudfordringer.
Det kommende evalueringsarbejde vil også berøre spørgsmålet
om, erfaringerne fra Kabul bør medføre en generel ændring i vores
tilgang til beredskabsplaner for ambassadernes lokalt ansatte. Det
er et yderst relevant og vigtigt spørgsmål som også rejser en række
principielle overvejelser.
Med den politiske aftale af 11. august, blev inkludering af vores
lokalt ansatte i Udenrigsministeriets generelle evakuerings-
planlægning gjort mulig. Forud for den politiske aftale blev der
taget stilling til truede lokalt ansatte ud fra Tolkeaftalen, altså ud
7
 URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. september 2021, til udenrigsministeren
fra en konkret og individuel vurdering, som et flertal af partierne i
øvrigt tillagde stor vægt, herunder også mit eget.
Her blev vi dog alle overhalet af udviklingen i Kabul.
Allerede den 15. august
–
knap en uge efter at FE på en briefing af
Folketingets partier vurderede det for
mindre sandsynligt,
at Kabul
ville falde inden årets udgang
–
havde vi som bekendt igangsat den
omfattende evakuering af vores lokalt ansatte.
Vi fik de første ud 18. august og allerede 19. august havde vi
evakueret
alle
nuværende lokalansatte, som ønskede det.
Til sammenligning
påbegyndte
Norge evakuering af lokalt ansatte
den 19. august, og Sveriges evakuering af lokalt ansatte blev
påbegyndt den 22. august.
For så vidt angår dialogen med Folketingets partier om
udviklingen i Kabul kan jeg oplyse, at der har været orienteringer
i løbet af maj, juni og juli.
For min egen del kan jeg bl.a. fremhæve orienteringer af
Udenrigspolitisk Nævn i maj og juni samt mit møde med
ordførerne og mails til ordførerne fra mig den 9. juli og 29. juli, og
fra Udenrigsministeriet den 30. juli.
Hertil kommer så den lange række af ordfører- og Nævnsmøder i
løbet af august måned. Igen
–
jeg kan ikke her gå i detaljer, men
8
 URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. september 2021, til udenrigsministeren
blot helt overordnet bekræfte, at regeringen i disse orienteringer
tegnede et ganske dystert billede af udviklingen i Afghanistan.
Som
nævnt
har
regeringen
iværksat
en
grundig
myndighedsevaluering af evakueringsindsatsen og forløbet forud
herfor. Det vil sige perioden fra starten af 2021 og frem til nu.
Evalueringen vil munde ud i en samlet, tværgående kortlægning og
vurdering af myndighedernes arbejde med evakueringen fra Kabul,
og der er hertil knyttet en ekstern referencegruppe.
Evalueringen vil have fem overordnede hovedområder:
1) en faktuel tidslinje;
2) en vurdering af beredskabsniveauet;
3) en evaluering af efterretningsgrundlaget,
4) den operative myndighedsindsats;
5) Danmarks brug af lokalt ansatte og tolke i lyset af
evakueringsindsatsen.
Hermed er der sikret rammer for, at vi kan få en grundig
evaluering, så vi kan tage ved lære af forløbet.
---o0o---
Vi kan være stolte af de danske myndigheders evakueringsindsats,
og jeg kan i hvert fald konstatere, at den er blevet mødt med stor
anerkendelse og taknemmelighed internationalt. Det er den også,
fordi der blev udvist solidaritet med vores partnere og allierede.
9
 URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 17. september 2021, til udenrigsministeren
Danmark påtog sig at evakuere 150 afghanere tilknyttet hhv.
NATO (80), EU (35) og FN (35).
Danmark var for eksempel det første land, der formåede at
evakuere særligt sårbare FN-medarbejdere, som havde arbejdet
med følsomme menneskerettighedsspørgsmål.
Der er ingen tvivl om, at Kabuls pludselige kollaps og den måde
Vesten forlod Afghanistan efter 20 års indsats kræver international
refleksion. I NATO, i EU og FN. Og i Danmark.
Ud over en evaluering af forløbet i månederne op til Kabuls fald
og evakueringsindsatsen, er det derfor afgørende, at vi får lavet en
grundig historisk analyse af læringspunkterne fra hele det
betydelige militære og civile engagement, som Danmark over
årene har leveret i rammerne af NATO, EU og FN.
Hvordan
vores
danske
historiske
analysearbejde
af
læringspunkterne i dette lys tilrettelægges bedst muligt, vil jeg se
frem til at drøfte med Folketingets partier i den kommende tid.
10