URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 16. september 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2020-21
URU Alm.del
Offentligt

BUDSKABER til brug for ministeren for udviklingssamarbejde

Samråd i URU d. 16. september 2021 kl. 9:30-10:45

Samrådsspørgsmål AX om nye og additionelle midler til klimabistand

TALEPUNKTER

Enhed:

GDK

Sagsbehandler:

Jens Fugl, Mads-Emil

Nygaard Stærk, Ninna

Katrine Sanden

Dato:

13-09-2021

Sagsnummer:

2021-31573

Bilag:

Kørenotits

Beredskaber

Baggrund

Igen tak for ordet og for samrådsspørgsmålet.

Jeg vil her først komme ind på den danske klimabistand og herun-

der definitionen af nye og additionelle midler.

Dernæst vil jeg besvare den del af spørgsmålet, som omhandler

andre landes ’fair share’ af klimabistanden,

og hvad vi i Danmark

kan gøre i den forbindelse.

***

Lad mig først understrege, at klimaet står ekstremt højt på rege-

ringens dagsorden. Rapporten

fra FN’s Klimapanel, der blev of-

fentliggjort i starten af august, understreger, hvor vigtigt det er, at

vi handler her og nu.

Derfor er jeg stolt af at kunne kalde Danmark et grønt foregangs-

land, som tager lederskab for at sikre en retfærdig og solidarisk

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 16. september 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde

grøn omstilling til gavn for verdens befolkninger, og med særligt

blik for de fattigste og skrøbelige lande.

Arbejdet for Parisaftalen

og FN’s verdensmål er to sider

samme sag. Vores indsatser skal understøtte begge dele

–

klima-

forandringer og bæredygtig udvikling. Det skylder vi fremtidige

generationer.

Derfor skal Danmarks globale klimaindsats være en central del af

vores udviklingssamarbejde. Tingene hænger sammen.

Kampen for klimaet bidrager også til kampen for at bekæmpe fat-

tigdom, sult og ulighed. Indsatser for ren energi kan fx både bi-

drage til vækst og grønne jobs. Noget der også er helt afgørende

for mange afrikanske lande. Landbrug og fødevaresikkerhed hæn-

ger sammen med tilpasning og mindsket sårbarhed. Det er to sider

af samme sag.

***

Med vores nye udviklingspolitiske strategi 'Fælles om Verden',

som et bredt politisk flertal står bag, og regeringens finanslovsud-

spil for 2022 viser vi klart, at vi vil løfte vores del, når regningen

for klimaforandringerne skal betales, og de globale klimaambitio-

ner skal øges.

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 16. september 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde

Vi har sat en ny målsætning om, at mindst 25 procent af bistan-

den til udviklingslandene skal være klimabistand, svarende til

3,75 mia. kr. i 2023.

Dertil kommer som sagt de midler, som vi hvert år mobiliserer

både offentligt og privat. Det giver altså et samlet bidrag til den

internationale klimafinansiering på mellem 7 og 8 mia. kr. årligt.

Desuden lægger vi op til en meget ambitiøs målsætning om, at

mindst 60 procent af klimabistanden afsat på finansloven skal gå

til klimatilpasning.

Konkrete, høje mål for finansiering af klimatilpasning er stærkt

efterspurgt af FN's generalsekretær, civilsamfundet og ikke

mindst de fattigste og mest udsatte lande. Det vil vi levere på. Og

så sent som i mandags drøftede jeg dette med Guterres, der endnu

en gang roste Danmark for vores ambitiøse mål.

Samlet placerer det os i toppen af bidragyderne relativt til vores

størrelse til det fælles mål om 100 mia. USD til klimaindsatser i

udviklingslandene, som blev aftalt på COP15 i København. Og

det vil give os en stærk platform for at få andre til at yde mere.

***

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 16. september 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde

Det bringer mig netop videre til spørgsmålet om, hvad vi kan

gøre for at få de andre rige lande til også at yde deres rimelige an-

del.

Med udgangspunkt i vores egen udmelding vil vi inspirere og

lægge pres på de andre donorlande for at øge deres klimabistand

tilsvarende.

Det vil være et centralt budskab i de internationale møder og

samtaler, som regeringen deltager i under forberedelsen af

COP26, herunder i forbindelse med FN’s Generalforsamling i

næste uge.

Som eksempel på dette arbejde vil jeg fremhæve den danske

støtte til FN’s Generalsekretærs kampagne for øget finansiering

til tilpasning.

Når FN’s generalsekretær roser Danmark for vores ambitiøse ud-

melding, så bliver det hørt i de andre lande, og trækker andre

med.

Specielt på spørgsmålet om mere finansiering til klimatilpasning i

de fattigste og skrøbelige lande, tror jeg, Danmark kan få succes

med at skabe et positivt momentum frem mod COP26.

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 16. september 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde

Fra dansk side vil vi også fortsætte arbejdet for at sikre en mere

ambitiøs klimadagsorden i udviklingsbankerne.

Vi bruger enhver lejlighed til at presse udviklingsbankerne til at

stille alle deres finansielle muskler til rådighed for den grønne

omstilling i udviklingslandene

–

og med særligt fokus på de fat-

tigste landes og menneskers behov.

***

Endelig er der spørgsmålet om definitionen af nye og additionelle

midler.

Spørgsmålet er omdiskuteret og fortsat uafklaret. Det er blevet

fortolket forskelligt af landene siden Klimakonventionens start i

1992. Det tror jeg ikke ændrer sig i den nærmeste fremtid.

Danmark har i de senere år på tværs af skiftende regeringer angi-

vet, at nye projekter, der ikke tidligere er rapporteret til

UNFCCC, kan betragtes som nye og additionelle. Der er ikke pla-

ner om at ændre på denne definition.

Jeg ved, at der er nogle, der ønsker, at klimabistanden skal ligge

helt eller delvist oven i de 0,7 pct. af BNI. Det er en helt legitim

politisk diskussion om størrelsen på den samlede klima- og ud-

URU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd den 16. september 2021, til ministeren for udviklingssamarbejde

viklingsbistand, som vi giver til udviklingslandene over finanslo-

ven

–

en diskussion, hvor vi har forskellige holdninger. Den dis-

kussion dækker i virkeligheden over, hvor mange milliarder man

mener, Danmark skal give i udviklingsbistand hvert år.

Der er imidlertid ikke nogle internationale forpligtelser, der siger,

at klimabistanden skal være oven i de 0,7 pct. af BNI i udvik-

lingsbistand. Det er derfor også misvisende, når det hævdes, at

Danmark ikke lever op til sine forpligtigelser på området.

For mig at se hænger klima og bekæmpelse af fattigdom, sult og

ulighed ekstremt tæt sammen. Det skal ikke skilles ad. Når vi ek-

sempelvis klimasikrer adgangen til vand, så kan vi samtidig bi-

drage til at styrke ligestillingen, bekæmpe fødevareusikkerhed

samt forebygge sundhedskriser og konflikt.

Danmark går i front og lever op til sine internationale forpligti-

gelser, også når det kommer til klimafinansiering.

***

Tak for ordet og jeg ser frem til drøftelsen.